Vildanden
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(tænder en lampe på kaminen og sætter
skærm over.)
(flytter en lænestol frem.)
(i døren til den anden stue.)
(mumler.)
(går imod ham.)
(i døren.)
(i forbigående til tjeneren.)
(til en tyndhåret.)
(dæmpet.)
(dæmpet og forstemt).
(ser på ham.)
(med et blik mod Hjalmar Ekdal.)
(som har hørt samtalen.)
(i dystrere tone.)
(sagtere.)
(blødt.)
(forundret.)
(studser.)
(ser hen for sig.)
(sukker let.)
(rystet.)
(lidt forundret.)
(ser på ham.)
(som har rejst sig.)
(rejser sig og driver lidt om.)
(fornøjet, rejser sig.)
(bevæget.)
(kommer ind med grosserer Werle under armen.)
(slipper hendes arm og fører hånden over øjnene)
(til gæsterne i den anden stue.)
(kommer hen til fru Sørby.)
(til Hjalmar, henne ved et bord.)
(som driver omkring.)
(i en lænestol.)
(sagte.)
(med en vridning.)
(ved kaminen.)
(ler.)
(smiler.)
( uvilkårligt [HIS: å mangler diakritisk tegn].)
(ser ikke op men gør korte buk til sider-
ne i det han går og mumler:)
(mellem tænderne.)
(til Hjalmar.)
(rejser sig.)
(hvisker til tjeneren.)
(nikker.)
(sagte og rystet, til Hjalmar.)
(hvisker hæftigt .)
(smerteligt.)
(nærmer sig venskabeligt til Hjalmar og
Gregers.)
(dystert.)
(har nærmet sig, dæmpet.)
(sagte til tjeneren, som er kommen tilbage.)
(i døren, med et notehæfte i hånden.)
(standser.)
(kommer nærmere.)
(sagte.)
(uden at se på ham.)
(smiler koldt.)
(studser.)
(med tilkæmpet mod.)
(ler spotsk men tvungent.)
( sagte men fast.)
(ser på ham med kolde øjne.)
(afbryder ham.)
(ser ufravendt på ham.)
(sagte.)
(bævende.)
(trækker på skuldrene.)
(uden at agte på ham.)
(bukker behersket.)
(peger ud mod baggrunden.)
(mumler hånligt efter Gregers.)
(skotter et par gange, ligesom med dulgt
bekymring, hen til hende; derpå siger hun:)
(hører det ikke.)
(højere.)
(tar hænderne fra og ser op.)
(lukker bogen.)
(tegner fremdeles.)
(ser over til hende.)
(tænker hen for sig.)
(vender sig halvt på stolen.)
(sagte.)
(samtidigt, springer op.)
(sætter hatten fra sig.)
(gør tegn.)
(mærker det ikke.)
(nynner.)
(standser.)
(indsmigrende.)
(lægger den hen.)
(strækker sig.)
(lidt efter, trækker ham i jakken.)
(ler og klynker.)
(rusker i ham.)
(hopper og klapper i hænderne.)
(med et papir.)
(svælger gråden.)
(driver om på gulvet.)
(smiler til Hjalmar.)
(indfaldende.)
(går imod ham.)
(livlig.)
(ved ovnen, standser hende, ser på hende,
gr˹i˺ber griber hende om hodet og trykker hen-
de op til sig.)
(glad og i tårer.)
(sidder ved bordet.)
(slår armene om ham.)
(afbryder melodien, rækker Gina den ven-
stre hånd og siger bevæget:)
(rejser sig.)
(lægger fløjten i reolen.)
\
(viger lidt tilbage.)
(går hen imod døren.)
(kommer ind.)
klædt, i en simpel grå klædesdragt af land-
ligt snit.)
(ser sig omkr˹i˺ng.)
(til Hjalmar.)
(nikker og går ud i køkkenet.)
(sukker.)
(indfaldende.)
(studsende.)
(stryger hende over hodet.)
(lægger armen om hans hals og hvisker ham
i øret.)
(afværgende.)
(fremdeles vemodig.)
(nikker fornøjet og går ud i køkkenet igen.)
(som har fulgt hende med øjnene.)
(blir opmærksom; ser på ham.)
(går imod ham.)
(ser på Gregers, som har rejst sig.)
(svinger med armene .)
(går hen til ham.)
(ser deltagende på ham.)
(fylder i hans glas.)
(ler småt og skotter til Hjalmar.)
(smiler.)
(hurtig og lidt forlegen.)
(fortsætter til den gamle.)
(stirrer forbauset på ham.)
(slår i bordet.)
(rejser sig.)
(til Gina.)
(til Gregers.)
(går hen til dem.)
(noget forlegen.)
(ved døren, ser ind i loftsrummet.)
(stødt.)
(vender sig mod Hjalmar.)
(studser lidt.)
(søvnig, med tykt mæle.)
(halvt i søvne.)
(taler sagtere.)
(tar sin overfrakke på.)
(ler.)
(uvilkårligt.)
(som har tændt et lys.)
(ser hen for sig, med s{ø}ytøjet i fanget.)
(kommer tilbage.)
(sagtere.)
(rejser sig.)
(åbner sin dør og ser ind.)
(tar kurven.)
(sidder en stund og pensler på fotografiet;
det går trægt og med ulyst.)
(kikker ind, ser rundt om i ateliere{s}t og siger
dæmpet:)
(fortsætter en stund i taushed; derpå læg-
ger han penselen fra sig og går hen til døren.)
(brummer indenfor.)
(lidt efter, kommer atter frem i døren.)
(går indenfor.)
(i loftsdøren, indenfor garnet.)
(arbejder lidt, skotter mod loftet og rejser
sig halvt.)
(sætter sig hurtig ned igen.)
(går hen til ham.)
(rejser sig.)
(retoucherer.)
(har hentet det forlangte værktøj fra reolen
og stikker det ind til ham.)
siarer derinde.)
(blir stående og ser på dem. En stund ef-
ter banker det på gangdøren; hun lægger
ikke mærke til det.)
(barhodet og uden overtøj, kommer ind
og standser lidt ved døren.)
(vender sig og går imod ham.)
(vendt mod loftsrummet.)
(ser flygtig hen på ham, undertrykker et
smil og spør:)
(ser fast på hende.)
(forbauset.)
(tier og ser på ham med åben mund.)
(rejser sig.)
(med et sideblik.)
(farer op.)
(indenfor garnet.)
(viser en dobbeltløbet pistol.)
(arrig.)
(ser ind gennem garnet.)
(henne ved Gregers.)
(smiler.)
(steller ved bordet.)
(halv højt.)
(går fra loftsdøren.)
(sætter sagerne på bordet.)
(til Gregers.)
(rejser sig.)
(skynder sig.)
(til Hjalmar.)
(klinker med ham.)
(bevæget.)
(rusker i ham.)
(hvisker med armen om hans hals.)
(til Gregers.)
(går hen til ham.)
(rejser sig.)
(går imellem dem.)
(svælger vejret.)
(efter et kort ophold.)
(med et hånsk halvsmil.)
(lidt efter.)
(kikker ind.)
(tar sin hat og yderfrakke.)
(driver i uro hen over gulvet.)
(står ved bordet og ser forskende på hende.)
(kommer ind fra køkkenet.)
(rydder op.)
(råber.)
(imod ham.)
(skotter hen.)
(uden at se på hende.)
(hænger frakken op.)
(går mod køkkendøren.)
(går nærmere.)
(skriger.)
(rusker i ham.)
(driver omkring.)
(går efter ham.)
(standser.)
(går omkring uden at se op.)
(tænder.)
(sætter skærmen på.)
(fast.)
(slår hænderne sammen.)
(går om.)
(stiller sig foran hende.)
(nær ved at græde.)
(tørrer tårerne af.)
(går frem med strålende fornøjet ansigt
og vil række dem hænderne.)
(i stor forundring.)
(halvhøjt til Gregers.)
(grædefærdig.)
(til Gregers.)
(til Relling.)
(mut.)
(til Gina.)
(dirrer lidt i stemmen.)
(arrig, halvhøjt.)
(til fru Sørby.)
(til fru Sørby.)
(studser.)
(langsomt og med vægt.)
(lægger hånden på hans skulder.)
(lidt utålmodig.)
(går op og ned.)
(nærmer sig indsmigrende.)
(standser.)
(skynder sig.)
(rækker ham det.)
(sagte.)
(går hen og læser en stund ved lampen.)
(halvhøjt, knytter hænderne.)
(afbryder læsningen.)
(tar brevet fra hende.)
\
/
\
/
(undviger hende.)
(river langsomt papiret tvers over, lægger beg-
ge stykkerne på bordet og siger:)
(går hen til Gina, som står ved ovnen, og siger
dæmpet:)
(retter sig ivejret; øjnene lyner.)
(ser på ham med kold trods.)
(dirrer let.)
(stille, vender sig fra hende.)
(tar sin yderfrakke på.)
(som har åbnet køkkendøren.)
(hænger sig fast i ham og skriger højt.)
(råber.)
(med fortvilede øjne.)
(kaster sig hulkende ned i sofaen.)
(ligger i sofaen.)
(græder krampagtigt.)
(til Gina, som vil gå.)
(sætter sig oprejst og tørrer tårerne af.)
(hikster.)
(urolig.)
(afledende.)
(ser på hende.)
(lidt nærmere.)
(rejser sig.)
(sagte, med lysende øjne.)
(imod hende.)
(tar tøjet af.)
(kæmper med gråden.)
(kaster sig hulkende om Ginas hals.)
(klapper hende på ryggen og sukker:)
(standser.)
(halvhøjt.)
(imod ham.)
(samtidigt.)
(vender sig til Relling.)
(nærmer sig Hedvig.)
(venter lidt, skotter mod stuedøren, går hen
til reolen, strækker sig på tæerne, tar den dob-
beltløbede pistol ned fra hylden og ser på den).
(lægger hurtig og ubemærket pistolen fra sig.)
(går fra reolen.)
(blir stående med kosten i hånden og ser på ham.)
(træder ind og svarer med dump røst:)
(i køkkendøren.)
(vender sig bort og slår ud med hånden.)
(halvhøjt.)
(travlt, trækker bordskuffen ud.)
(søger i reolen.)
(lægger en bunke hæfter på bordet.)
(roder mellem bøgerne.)
( hæftigt .)
(taler med sig selv, halvhøjt og forbittret, mens
han tømmer bordskuffen.)
(sætter et dækket kaffebræt på bordet.)
(skotter til brettet.)
(med hånden på dørvrideren, siger til Gina.)
(med et sæt imod sin mor, spørger sagte og
bævende:)
(står et øjeblik urørlig, i angst og rådvild-
hed, bider læberne sammen for at kvæle grå-
den; så knytter hun krampagtigt hænderne
og siger sa{ <...> }gte:)
(kommer med nogle skrivebøger og gamle løse
papirer, som han lægger på bordet.)
(følger efter med vadsækken.)
faen.)
(tørrer stolryggene af.)
(støver af i reolen.)
(søger efter den.)
(råber efter hende.)
(bringer en smø{s}rskål.)
(skyder kaffekoppen fra sig.)
(flytter på grossererens brev.)
(s{ <...> }ukker.)
(går til reolen.)
(tar en saks.)
(lidt forundret.)
(rejser sig hurtigt.)
(lidt utålmodig.)
(tar vadsækken.)
sig.)
(efter en kort taushed.)
(driver urolig omkring.)
(uden at svare.)
(hurtigt.)
(højt, i glæde.)
(kommer ind.)
(levende, grebet.)
(blødt, bevæget.)
(kæmper med gråden.)
(snøfter.)
(går hen, river køkkendøren op og siger:)
(udenfor.)
(stille.)
(forbauset.)
(harmfuld, nærmer sig.)
(spændt, forvirret.)
(råber til Hjalmar.)
(løber mod døren.)
(går ind.)
(samtidigt.)
(forstyrret.)
(løber ud på gangen og råber ned:)
(stille.)
(på knæ ved hende.)
(som er kommen ind igen.)
(ligger og ser angstfuldt op på ham.)
(brister i gråd.)
\
(hæst.)
/
(springer op.)
\
/
(søger at løse pistolen.)
(mens de bærer.)
(strækker armene ud og mumler:)
(hvisker.)
(går hen til Gregers og siger:)
(som har ståt skrækslagen, i krampagtige ryk-
ninger.)
(ser frem for sig.)
(i færd med at gå.)
Faksimile
1.
I
Vildanden.
Skuespil i fem akter
1884.
Faksimile
II
Faksimile
III
Vildanden.
Faksimile
IV
Personerne:
Grosserer Werle, værksejer o. s. v.
Gregers Werle, hans søn.
Gamle Ekdal.
Hjalmar Ekdal, den gamles søn, fotograf.
Gina Ekdal, Hjalmars hustru.
Hedvig, deres datter, 14 år.
Fru Sørby, grossererens husbestyrerinde.
Relling, læge.
Molvik, forhenværende teolog.
Bogholder Gråberg.
Pettersen, grossererens tjener.
Lejetjener Jensen.
En blegfed herre.
En tyndhåret herre.
En nærsynt herre.
Sex andre herrer
middagsgæster hos grossereren.
Flere lejetjenere.
(Første akt foregår hos grosserer Werle,
de fire følgende akter hos fotograf Ekdal.)
de fire følgende akter hos fotograf Ekdal.)
Faksimile
2.
1
Første akt.
(I grosserer Werles
hus
. Kostbart
og bekvemt indrettet arbejdsværelse; bog-
skabe og stoppede møbler; skrivebord med
papirer og protokoller midt på gulvet;
tændte lamper med grønne skærme, så-
ledes at værelset er dæmpet belyst. Åben
fløjdør med fratrukne forhæng på bag-
væggen. Indenfor sés en stor elegant stue,
stærkt oplyst af lamper og armstager. For-
an til højre i arbejdsværelset fører en li-
den tapetdør ind til kontorerne. Foran
til venstre en kamin med glødende kul
i, og længere tilbage en dobbeltdør til
spisesalen.)
og bekvemt indrettet arbejdsværelse; bog-
skabe og stoppede møbler; skrivebord med
papirer og protokoller midt på gulvet;
tændte lamper med grønne skærme, så-
ledes at værelset er dæmpet belyst. Åben
fløjdør med fratrukne forhæng på bag-
væggen. Indenfor sés en stor elegant stue,
stærkt oplyst af lamper og armstager. For-
an til højre i arbejdsværelset fører en li-
den tapetdør ind til kontorerne. Foran
til venstre en kamin med glødende kul
i, og længere tilbage en dobbeltdør til
spisesalen.)
(Grossererens tjener, Pettersen, i livré, og
lejetjener Jensen, i sort, sætter tilrette i ar-
bejdsværelset. I den større stue går to–
tre andre lejetjenere omkring, ordner og
tænder flere lys. Inde fra spisesalen hø-
res summende samtale og latter af man-
ge stemmer; der bankes med kniven på
et glas; stilhed indtræder; en skåltale
holdes; bravoråb og så atte summende
samtale.)
lejetjener Jensen, i sort, sætter tilrette i ar-
bejdsværelset. I den større stue går to–
tre andre lejetjenere omkring, ordner og
tænder flere lys. Inde fra spisesalen hø-
res summende samtale og latter af man-
ge stemmer; der bankes med kniven på
et glas; stilhed indtræder; en skåltale
holdes; bravoråb og så atte summende
samtale.)
Faksimile
2
Pettersen
(tænder en lampe på kaminen og sætter
skærm over.)
Nej hør bare, De, Jensen; nu står gam-
lingen ved bordet og proppenerer en lang
skål for fru Sørby.
lingen ved bordet og proppenerer en lang
skål for fru Sørby.
Lejetjener Jensen
(flytter en lænestol frem.)
Er det kanske sandt, som folk siger, at der
er noget imellem dem?
er noget imellem dem?
Pettersen
.Fan’ véd.
Jensen
.For han har nok vær’t en svær buk i si-
ne dage.
ne dage.
Pettersen
.Kanske det.
Jensen
.Det er jo for
sønnen
at han holder dette
her middagsselskabet, siger de.
her middagsselskabet, siger de.
Pettersen
.Ja. Sønnen kom hjem igår.
Jensen
.Aldrig vidste jeg
før
at grosserer Werle
havde nogen søn.
havde nogen søn.
Pettersen
.Jo da, han har en søn. Men han holder
stødt og stadig til der oppe på Højdals-vær-
ket. Han har ikke været i byen i alle de år
jeg har tjent her i huset.
stødt og stadig til der oppe på Højdals-vær-
ket. Han har ikke været i byen i alle de år
Faksimile
3
jeg har tjent her i huset.
En lejetjener
(i døren til den anden stue.)
De, Pettersen, her er en gammel fyr, som –
Pettersen
(mumler.)
Hvad fan’, kommer her nu nogen!
(Gamle Ekdal kommer tilsyne fra højre
i stuen. Han er klædt i en luvslidt kavaj
med høj krave; uldne vanter; i hånden
en stok og en skindhue; under armen en
pakke i kardusomslag.{)} ˹Rødbrun, smudsig pa-
ryk og en liden grå
knebelsbart.)˺
i stuen. Han er klædt i en luvslidt kavaj
med høj krave; uldne vanter; i hånden
en stok og en skindhue; under armen en
pakke i kardusomslag.{)} ˹Rødbrun, smudsig pa-
ryk og en liden grå
knebelsbart.)˺
Pettersen
(går imod ham.)
Jøss’, – hvad vil De her inde?
Ekdal
(i døren.)
Må så
nødvendig
ind på kontoret, Pet-
tersen.
tersen.
Pettersen
.Kantoret er stængt for en time siden, og –
Ekdal
.Hørte det i porten, far. Men Gråberg sid-
der der endnu. Vær snil, Pettersen, og lad
mig få slippe ind den vejen. (peger mod
tapetdøren.) Har gåt den vejen før.
der der endnu. Vær snil, Pettersen, og lad
mig få slippe ind den vejen. (peger mod
tapetdøren.) Har gåt den vejen før.
Pettersen
.Ja, De får så gøre da. (åbner døren.) Men
sans endelig på at De kommer ud igen den
rigtige vejen; for vi har fremmede.
sans endelig på at De kommer ud igen den
Faksimile
4
rigtige vejen; for vi har fremmede.
Ekdal
.
Ved
det nok, – hm! Tak, Pettersen-far!
Gammel god ven. Tak. (mumler sagte.) Torsk!
Gammel god ven. Tak. (mumler sagte.) Torsk!
(han går ind i kontoret; Pettersen lukker
døren efter ham.)
døren efter ham.)
Jensen
.Hører han også til kantorfolkene?
Pettersen
.Nej, han er bare en, som skriver
udenom
når de har det nødig. Men han har såmænd
vær’t en fin fyr i sin tid, gamle Ekdal.
når de har det nødig. Men han har såmænd
vær’t en fin fyr i sin tid, gamle Ekdal.
Jensen
.Ja, han så ud
<...>
som noget af hvert.
Pettersen
.Ja da; han har vær’t løjtnant, kan De tænke.
Jensen
.Å fan’, – har han vær’t løjtnant!
Pettersen
.Ja gu’ har han så. Men så slog han sig nok
på skoghandel eller hvad det var. De siger
at han skal ha’ gjort grossereren et fælt stygt
puds engang. For de to var sammen om Høj-
dals-værket dengang, skønner De. Å, jeg
kender godt gamle Ekdal, jeg. Vi drikker
mangen god gang en bitter og en flaske
bajersk sammen inde hos madam Eriksen.
på skoghandel eller hvad det var. De siger
at han skal ha’ gjort grossereren et fælt stygt
puds engang. For de to var sammen om Høj-
dals-værket dengang, skønner De. Å, jeg
kender godt gamle Ekdal, jeg. Vi drikker
mangen god gang en bitter og en flaske
bajersk sammen inde hos madam Eriksen.
Jensen
.Pettersen
.Jøss’, Jensen, De kan da vel
skønne
at det
er mig, som spanderer. For jeg synes, en
skal være sjangtil imod ˹bedre˺ folk, som det er
gåt så ilde med.
er mig, som spanderer. For jeg synes, en
skal være sjangtil imod ˹bedre˺ folk, som det er
gåt så ilde med.
Jensen
.Har han spillet bankerot da?
Pettersen
.Nej, det var nok værre end som så. For han
kom på fæstningen.
kom på fæstningen.
Jensen
.På fæstningen!
Pettersen
.Eller kanske det var i bodsfængslet – (lyt-
ter.) Hys, nu går de fra bordet.
ter.) Hys, nu går de fra bordet.
(Døren til spisesalen slås op af et par tje-
nere derinde fra. Fru Sørby, konverseret
af et par herrer, kommer ud. Lidt efter
lidt følger hele bordselskabet, hvoriblandt
grosserer Werle. Sidst kommer Hjalmar
Ekdal og Gregers Werle.)
nere derinde fra. Fru Sørby, konverseret
af et par herrer, kommer ud. Lidt efter
lidt følger hele bordselskabet, hvoriblandt
grosserer Werle. Sidst kommer Hjalmar
Ekdal og Gregers Werle.)
Fru Sørby
,
(i forbigående til tjeneren.)
Pettersen, vil De la’ kaffeen servere inde
i musiksalen.
i musiksalen.
Pettersen
.Ja vel, fru Sørby.
(hun og de to herrer går ind i stuen og
derfra ud til højre. Pettersen og lejetjener
Jensen går ud samme vej.)
Faksimile
6
derfra ud til højre. Pettersen og lejetjener
Jensen går ud samme vej.)
En blegfed herre
(til en tyndhåret.)
Puh, – den dinér – det var et drøjt stykke
arbejde!
arbejde!
Den tyndhårede[HIS: å mangler diakritisk tegn]
.
Å
med en smule god vilje kan en udrette
ganske utroligt i tre timer.
ganske utroligt i tre timer.
Den fede herre
.Ja, men bagefter, bagefter, min kære kam-
merherre!
merherre!
En tredje herre
.Jeg hører, mokkaen og maraschinoen skal
kredentses i musiksalen.
kredentses i musiksalen.
Den fede herre
.Bravo! Så kanske fru Sørby spiller
os et stykke.
os et stykke.
Den tyndhårede
(dæmpet.)
Bare ikke fru Sørby snart blæser os et
stykke, du.
stykke, du.
Den fede herre
.Å nej såmænd; Berta slår ikke hånden
af sine gamle venner.
af sine gamle venner.
(de ler og går ind i stuen.)
Grosserer Werle
(dæmpet og forstemt).
Jeg tror ikke nogen la’ mærke til det, Gregers.
Faksimile
7
Gregers
(ser på ham.)
Hvilket?
Werle
.La’ ikke du heller mærke til det?
Gregers
.Hvad skulde jeg lægge mærke til?
Werle
.Vi var tretten til bords.
Gregers
.Så? Var vi tretten?
Werle
(med et blik mod Hjalmar Ekdal.)
Vi er ellers altid vant til at være tolv. (til
de øvrige.) Vær så artig, mine herrer!
de øvrige.) Vær så artig, mine herrer!
(han og de tilbageblevne, undtagen Hjalmar
og Gregers, går ud i baggrunden til højre.)
og Gregers, går ud i baggrunden til højre.)
Hjalmar
(som har hørt samtalen.)
Du skulde ikke sendt mig den indbydelse,
Gregers.
Gregers.
Gregers
.Hvad! Det heder
jo
at selskabet skal være
for mig. Og så skulde jeg ikke be’ min ene-
ste og bedste ven –
for mig. Og så skulde jeg ikke be’ min ene-
ste og bedste ven –
Hjalmar
.Men jeg tror
ikke
din far liker det. Jeg
kommer jo ellers aldrig her i huset.
kommer jo ellers aldrig her i huset.
Gregers
.Faksimile
8
Nej, det hører jeg. Men jeg måtte da se dig og
tale med dig; for jeg rejser visst snart igen. –
Ja, vi to gamle skolekammerater, vi er rig-
tignok kommet langt bort ifra hinanden, du;
vi har nu ikke set hinanden på sexten–
sytten år.
tale med dig; for jeg rejser visst snart igen. –
Ja, vi to gamle skolekammerater, vi er rig-
tignok kommet langt bort ifra hinanden, du;
vi har nu ikke set hinanden på sexten–
sytten år.
Hjalmar
.Er det så længe siden?
Gregers
.Ja, det er det rigtignok. Nå, hvorledes har
du det så? Du ser godt ud. Du er næsten
ble’t fyldig og svær.
du det så? Du ser godt ud. Du er næsten
ble’t fyldig og svær.
Hjalmar
.Hm, svær kan man vel {j}ikke kalde det;
men jeg ser rimeligvis noget mandigere ud
end dengang.
men jeg ser rimeligvis noget mandigere ud
end dengang.
Gregers
.
Ja
det gør du; dit ydre har ikke lidt noget.
Hjalmar
(i dystrere tone.)
Men det indre, du! Der kan du tro, det ser
anderledes ud! Du ved jo, hvor forfærdelig
alting er styrtet sammen for mig og mit
siden vi to sås.
anderledes ud! Du ved jo, hvor forfærdelig
alting er styrtet sammen for mig og mit
siden vi to sås.
Gregers
(sagtere.)
Hvorledes går det din far nu?
Hjalmar
.Kære, lad os ikke tale om det. Min stakkers
ulykkelige far lever naturligvis hjemme hos
mig. Han har jo ingen anden i hele ver-
den at holde sig til. Men dette her er så knu-
sende tungt for mig at tale om, ser du. – Sig
mig heller, hvorledes du har havt det der op-
pe på værket.
Faksimile
4.
9
ulykkelige far lever naturligvis hjemme hos
mig. Han har jo ingen anden i hele ver-
den at holde sig til. Men dette her er så knu-
sende tungt for mig at tale om, ser du. – Sig
mig heller, hvorledes du har havt det der op-
pe på værket.
Gregers
.Dejlig ensomt har jeg havt det, – havt god
anledning til at gruble over mangt og me-
get. – Kom her; lad os gøre os det hyggeligt.
anledning til at gruble over mangt og me-
get. – Kom her; lad os gøre os det hyggeligt.
(han sætter sig i en lænestol ved kami-
nen og nøder Hjalmar ned i en anden ved
siden af.)
nen og nøder Hjalmar ned i en anden ved
siden af.)
Hjalmar
(blødt.)
Du skal dog ha’ tak alligevel, Gregers, at du
bad mig til din fars bord; for nu skønner
jeg da at du ikke længer har noget imod mig.
bad mig til din fars bord; for nu skønner
jeg da at du ikke længer har noget imod mig.
Gregers
(forundret.)
Hvor kunde du falde på, at jeg skulde ha’
noget imod dig?
noget imod dig?
Hjalmar
.I de første årene havde du det dog.
Gregers
.Hvilke første år?
Hjalmar
.Efter at den store ulykke var sket. Og det
var jo så naturligt at du havde. Det var
jo på et hængende hår at din far selv var
ble’t trukket med ind i disse her – å, dis-
se her skrækkelige historierne!
var jo så naturligt at du havde. Det var
Faksimile
10
jo på et hængende hår at din far selv var
ble’t trukket med ind i disse her – å, dis-
se her skrækkelige historierne!
Gregers
.Og derfor skulde jeg ha’ noget imod dig?
Hvem har bildt dig det ind?
Hvem har bildt dig det ind?
Hjalmar
.Jeg
ved
, du havde det, Gregers; for det er
din far selv, som har sagt mig det.
din far selv, som har sagt mig det.
Gregers
(studser.)
Far! Ja så. Hm. – Var det
derfor
at du
aldrig siden lod mig høre fra dig, – ikke
med et eneste ord?
aldrig siden lod mig høre fra dig, – ikke
med et eneste ord?
Hjalmar
.Ja.
Gregers
.Ikke en gang i den tid du gik hen og blev
fotograf?
fotograf?
Hjalmar
.Din far sa’, det var ikke værdt jeg skrev
til dig om nogen som helst ting.
til dig om nogen som helst ting.
Gregers
(ser hen for sig.)
Nej, nej, kanske han kunde ha’ ret i det. –
Men sig mig nu, Hjalmar, – finder du dig
nu nogenlunde tilfreds i din stilling?
Men sig mig nu, Hjalmar, – finder du dig
nu nogenlunde tilfreds i din stilling?
Hjalmar
(sukker let.)
Faksimile
11
Å jo såmænd gør jeg så; kan egentlig ik-
ke sige andet. I førstningen kan du jo
vide at det var ligesom lidt underligt for
mig. Det var jo så rent forandrede for-
holde, jeg kom ind i. Men alt det andet
var jo også så rent forandret. Den store
ruinerende ulykke med far, – skammen
og skændselen, Gregers –
ke sige andet. I førstningen kan du jo
vide at det var ligesom lidt underligt for
mig. Det var jo så rent forandrede for-
holde, jeg kom ind i. Men alt det andet
var jo også så rent forandret. Den store
ruinerende ulykke med far, – skammen
og skændselen, Gregers –
Gregers
(rystet.)
Ja vel, ja. Ja vel.
Hjalmar
.Jeg kunde jo ikke tænke på at bli’ ved med
studeringerne; der var ikke en skilling til-
overs; tvert imod; snarere gæld; mest til
din far, tror jeg –
studeringerne; der var ikke en skilling til-
overs; tvert imod; snarere gæld; mest til
din far, tror jeg –
Gregers
.Hm –
Hjalmar
.Nå, så syntes jeg det var bedst – sådan
med et ryk, ser du – at komme ud af alle
gamle forhold og forbindelser. Det var i-
sær din far, som råded mig til det; og
da han tog sig så hjælpsomt af mig –
med et ryk, ser du – at komme ud af alle
gamle forhold og forbindelser. Det var i-
sær din far, som råded mig til det; og
da han tog sig så hjælpsomt af mig –
Gregers
.Gjorde far?
Hjalmar
.Ja, du
ved
da vel det? Hvor skulde jeg
ta’ penge fra til at lære fotograferingen og
til at indrette et atelier og etablere mig?
Det koster, det, kan du tro.
ta’ penge fra til at lære fotograferingen og
Faksimile
12
til at indrette et atelier og etablere mig?
Det koster, det, kan du tro.
Gregers
.Og alt det har far kostet?
Hjalmar
.Ja, kære,
ved
du ikke det? Jeg forstod
ham så, at han havde skrevet det til dig.
ham så, at han havde skrevet det til dig.
Gregers
.Ikke et ord om at det var ham. Han må
ha’ glemt det. Vi har aldrig vekslet an-
det end forretningsbreve. Så det var alt-
så far –!
ha’ glemt det. Vi har aldrig vekslet an-
det end forretningsbreve. Så det var alt-
så far –!
Hjalmar
.Ja, det var det rigtignok. Han har aldrig
villet at folk skulde få vide det; men ham
var det. rigtignok. Og ham var det jo og-
så, som satte mig i stand til at gifte
mig. Eller kanske – ved du ikke det hel-
ler?
villet at folk skulde få vide det; men ham
var det. rigtignok. Og ham var det jo og-
så, som satte mig i stand til at gifte
mig. Eller kanske – ved du ikke det hel-
ler?
Gregers
.Nej, det vidste jeg rigtignok ikke. – (ry-
ster ham i armen.) Men, kære Hjalmar,
jeg kan ikke sige dig, hvor alt dette her
glæder mig – og nager mig. Jeg har kan-
ske dog gjort far uret alligevel – i enkelte
stykker. Ja, for dette her viser jo hjerte-
lag, ser du. Det er ligesom et slags sam-
vittighed –
ster ham i armen.) Men, kære Hjalmar,
jeg kan ikke sige dig, hvor alt dette her
glæder mig – og nager mig. Jeg har kan-
ske dog gjort far uret alligevel – i enkelte
stykker. Ja, for dette her viser jo hjerte-
lag, ser du. Det er ligesom et slags sam-
vittighed –
Gregers
.Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da. Nej,
jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er ved at
høre dette om far. – Ja, du er gift, du, Hjal-
mar. Det er længere end jeg nogensinde
bringer det til. Nå, jeg håber da, du fin-
der dig lykkelig som gift mand?
jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er ved at
høre dette om far. – Ja, du er gift, du, Hjal-
mar. Det er længere end jeg nogensinde
bringer det til. Nå, jeg håber da, du fin-
der dig lykkelig som gift mand?
Hjalmar
.Ja, rigtig gør jeg det. Hun er så flink og
så bra’ en kone, som nogen mand kan for-
lange. Og hun er aldeles ikke uden al dan-
nelse.
så bra’ en kone, som nogen mand kan for-
lange. Og hun er aldeles ikke uden al dan-
nelse.
Gregers
(lidt forundret.)
Nej, det er hun da vel ikke.
Hjalmar
.Nej, livet opdrager, ser du. Den daglige om-
gang med mig –; og så kommer der jo jævn-
lig et par begavede mennesker igen til os.
Jeg forsikkrer dig, du vilde ikke kende Gi-
na igen.
gang med mig –; og så kommer der jo jævn-
lig et par begavede mennesker igen til os.
Jeg forsikkrer dig, du vilde ikke kende Gi-
na igen.
Gregers
.Gina?
Hjalmar
.Ja, kære, husker du
ikke
at hun hed Gina?
Gregers
.Hvem hed Gina? Jeg
ved
jo aldeles ikke –
Gregers
(ser på ham.)
Er det Gina Hansen –?
Hjalmar
.Ja, naturligvis er det Gina Hansen.
Gregers
.– som styred huset for os det sidste år mor
lå syg?
lå syg?
Hjalmar
.Ja visst er det så. Men, kære ven, jeg
ved
da bestemt at din far skrev dig til at jeg
havde giftet mig.
da bestemt at din far skrev dig til at jeg
havde giftet mig.
Gregers
(som har rejst sig.)
Ja, det gjorde han rigtignok; men ikke at –
(går om på gulvet.) Jo, bi lidt; – kanske dog
alligevel – når jeg tænker mig om. Men far
skriver altid så kort til mig. (sætter sig
halvt på stolarmen.) Hør, sig mig, du,
Hjalmar –; dette her er morsomt –; hvorle-
des gik det til at du blev kendt med Gina –
med din hustru?
(går om på gulvet.) Jo, bi lidt; – kanske dog
alligevel – når jeg tænker mig om. Men far
skriver altid så kort til mig. (sætter sig
halvt på stolarmen.) Hør, sig mig, du,
Hjalmar –; dette her er morsomt –; hvorle-
des gik det til at du blev kendt med Gina –
med din hustru?
Hjalmar
.Jo, det gik ganske ligefrem. Gina blev jo
ikke længe her i huset; for her var så me-
gen forstyrrelse den tid; din mors sygdom –;
alt det kunde ikke Gina stå i, og så sa’
hun op og flytted. Det var året før din mor
døde, – eller kanske det var samme år.
ikke længe her i huset; for her var så me-
gen forstyrrelse den tid; din mors sygdom –;
alt det kunde ikke Gina stå i, og så sa’
Faksimile
1{4}5
hun op og flytted. Det var året før din mor
døde, – eller kanske det var samme år.
Gregers
.Det var samme år. Og jeg var oppe på vær-
ket dengang. Men så bagefter?
ket dengang. Men så bagefter?
Hjalmar
.Ja, så bodde Gina hjemme hos sin mor,
en madam {h}Hansen, en svært flink og stræv-
som kone, som holdt et lidet spisekvarter.
Og så havde hun et værelse at leje ud også;
et rigtig pent og hyggeligt værelse
en madam {h}Hansen, en svært flink og stræv-
som kone, som holdt et lidet spisekvarter.
Og så havde hun et værelse at leje ud også;
et rigtig pent og hyggeligt værelse
Gregers
.Og det var du kanske så heldig at komme
over?
over?
Hjalmar
.Ja, det var såmænd din far, som gav mig
anslag på det. Og der, – ser du, – der var det
egentlig jeg lærte Gina at kende.
anslag på det. Og der, – ser du, – der var det
egentlig jeg lærte Gina at kende.
Gregers
.Og så blev det til forlovelse?
Hjalmar
.Ja. Unge folk kommer jo så let til at holde
af hinanden –; hm –
af hinanden –; hm –
Gregers
(rejser sig og driver lidt om.)
Sig mig, – da du var ble’t forlovet – var
det da at far lod dig –; jeg mener, – var det
da at du begyndte at lægge dig efter foto-
grafering?
det da at far lod dig –; jeg mener, – var det
da at du begyndte at lægge dig efter foto-
grafering?
Faksimile
16
Hjalmar
.Ja netop. For jeg vilde jo
gerne
komme
ivej og sætte bo jo før jo heller. Og så fandt
både din far og jeg at dette med fotografe-
ring var det nemmeste. Og det syntes Gi-
na også. Ja, og så var der én grund til,
ser du; det traf sig så heldigt at Gina
havde lagt sig efter at retouchere.
ivej og sætte bo jo før jo heller. Og så fandt
både din far og jeg at dette med fotografe-
ring var det nemmeste. Og det syntes Gi-
na også. Ja, og så var der én grund til,
ser du; det traf sig så heldigt at Gina
havde lagt sig efter at retouchere.
Gregers
.Det passed jo da vidunderlig godt sammen.
Hjalmar
(fornøjet, rejser sig.)
Ja, ikke sandt, du? Synes du
ikke
at det
passed vidunderlig godt sammen?
passed vidunderlig godt sammen?
Gregers
.Jo, det må jeg tilstå. Far har nok næsten
været som et slags forsyn for dig, han.
været som et slags forsyn for dig, han.
Hjalmar
(bevæget.)
Han svigted ikke sin gamle vens søn i
trængselens dage. For han har hjertelag,
ser du.
trængselens dage. For han har hjertelag,
ser du.
Fru Sørby
(kommer ind med grosserer Werle under armen.)
Ikke nogen snak, snille grosserer; De skal
ikke gå længer derinde og stirre på alle ly-
sene; De har ikke godt af det.
ikke gå længer derinde og stirre på alle ly-
sene; De har ikke godt af det.
Werle
(slipper hendes arm og fører hånden over øjnene)
Faksimile
6.
17
Jeg tror
næsten
De har ret i det.
(Pettersen og lejetjener Jensen kommer med
præsenterbrætter.)
præsenterbrætter.)
Fru Sørby
(til gæsterne i den anden stue.)
Vær så god, mine herrer; hvis nogen vil ha’
et glas punsch, så må han umage sig her
ind.
et glas punsch, så må han umage sig her
ind.
Den fede herre
(kommer hen til fru Sørby.)
Men
herre gud
, er det
sandt
at De har op-
hævet den velsignede røgefrihed?
hævet den velsignede røgefrihed?
Fru Sørby
.Ja, her, på grossererens enemærker, er den
forbudt, herr kammerherre.
forbudt, herr kammerherre.
Den tyndhårede herre
.Når har De indført disse skærpede bestem-
melser i cigarloven, fru Sørby?
melser i cigarloven, fru Sørby?
Fru Sørby
.Efter forrige dinér, herr kammerherre;
for da var her visse personer, som tillod sig
at gå over stregen.
for da var her visse personer, som tillod sig
at gå over stregen.
Den tyndhårede
.Og det tillades ikke at gå en liden smule
over stregen, fru Berta? Virkelig alde-
les ikke?
over stregen, fru Berta? Virkelig alde-
les ikke?
Fru Sørby
.Ikke i nogen henseende, kammerherre
Balle.
Balle.
Faksimile
18
(De fleste af gæsterne har samlet sig i gros-
sererens værelse; tjenerne byder punschglas-
sene om.)
sererens værelse; tjenerne byder punschglas-
sene om.)
Werle
(til Hjalmar, henne ved et bord.)
Hvad er det,
De
står og studerer på, Ekdal?
Hjalmar
.Det er bare et album, herr grosserer.
Den tyndhårede
.
(som driver omkring.)
Aha, fotografier! Ja, det er sagtens noget
for Dem.
for Dem.
Den fede herre
(i en lænestol.)
Har De ikke taget nogen med af Deres egne?
Hjalmar
.Nej, jeg har ikke.
Den fede herre
.Det skulde De ha’ gjort; det er så godt for for-
døjelsen således at sidde og se på billeder.
døjelsen således at sidde og se på billeder.
Den tyndhårede
.Og så gir det jo altid en skærv til under-
holdningen, ser De.
holdningen, ser De.
En nærsynt herre
.Og alle bidrag modtages med taknemme-
lighed.
lighed.
Fru Sørby
.Kammerherrerne mener, at bedes man
til middag så skal man også arbejde for
føden, herr Ekdal.
til middag så skal man også arbejde for
Faksimile
19
føden, herr Ekdal.
Den fede herre
.I et godt madhus er det en ren fornøjelse.
Den tyndhårede
.
Herre gud
, når det gælder kampen for
tilværelsen, så –
tilværelsen, så –
Fru Sørby
.Det har De ret i!
(de fortsætter under latter og spøg.)
Gregers
(sagte.)
Du må snakke med, Hjalmar.
Hjalmar
(med en vridning.)
Hvad skal jeg snakke om.
Den fede herre
.Tror ikke De, herr grosserer, at Tokayer må
ansés som en forholdsvis sund drik for
maven?
ansés som en forholdsvis sund drik for
maven?
Werle
(ved kaminen.)
Den Tokayer, De fik idag, tør jeg i al fald
trygt indestå for; den er fra en af de aller-
aller fineste årgange. Ja, det forstod De
da vel også.
trygt indestå for; den er fra en af de aller-
aller fineste årgange. Ja, det forstod De
da vel også.
Den fede herre
.Ja, den smagte mærkværdig delikat.
Den fede herre
(ler.)
Nej, De er god!
Werle
(smiler.)
Dem lønner det sig virkelig ikke at sætte
ædel vin for.
ædel vin for.
Den tyndhårede herre
.Det er med Tokayeren som med fotografi-
er, herr Ekdal. Solskin må der til. Eller
er det kanske ikke så?
er, herr Ekdal. Solskin må der til. Eller
er det kanske ikke så?
Hjalmar
.Jo, lyset gør visst sit.
Fru Sørby
.Men så er det jo akkurat som med kam-
merherrerne, da; for de trænger også svært
til solskin, som der siges.
merherrerne, da; for de trænger også svært
til solskin, som der siges.
Den tyndhårede
.Uf, uf; der begik De en udsli{t}dt spydighed!
Den nærsynte herre
.Fruen producerer sig –
Den fede herre
.– og det på vor bekostning. (truer.) Fru
Berta, fru Berta!
Berta, fru Berta!
Fru Sørby
.Ja, men det er nu visst og
sandt
at årgan-
gene kan være højst forskellige. De gamle år-
gange er de fineste.
gene kan være højst forskellige. De gamle år-
gange er de fineste.
Faksimile
7.
21
Den nærsynte herre
.Regner De
mig
til de gamle!
Fru Sørby
.
Å
langt ifra.
Den tyndhårede
.Ser man det! Men jeg da, sod<...>
søde fru
Sørby –?
Sørby –?
Den fede herre
.Ja, og jeg! Hvad årgange regner de os til?
Fru Sørby
.Dem regner jeg til de søde årgange, mine
herrer.
herrer.
(hun nipper til et glas punsch; kammer-
herrerne ler og fjaser med hende.)
herrerne ler og fjaser med hende.)
Werle
.Fru Sørby finder altid en udvej – når hun
vil. Stik dog på glassene, mine herrer! –
Pettersen, å, sørg for –! Gregers, jeg tænker
vi drikker et glas sammen. (Gregers rø-
rer sig ikke.) Vil ikke De være med, Ek-
dal? Jeg fik ikke anledning til at erin-
dre Dem ved bordet.
vil. Stik dog på glassene, mine herrer! –
Pettersen, å, sørg for –! Gregers, jeg tænker
vi drikker et glas sammen. (Gregers rø-
rer sig ikke.) Vil ikke De være med, Ek-
dal? Jeg fik ikke anledning til at erin-
dre Dem ved bordet.
(Bogholder Gråberg ser ind gennem ta-
petdøren.)
petdøren.)
Gråberg
.Om forladelse, herr grosserer, men jeg kan
ikke slippe ud.
ikke slippe ud.
Werle
.Nå, er De nu ble’t låset inde igen?
Faksimile
22
Gråberg
.Ja, og Flakstad er gåt med nøglerne –
Werle
.Nå, så gå De bare her igennem.
Gråberg
.Men der er én til –
Werle
.Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke.
(Gråberg og gamle Ekdal kommer ud fra
kontoret.)
kontoret.)
Werle
( uvilkårligt [HIS: å mangler diakritisk tegn].)
Uf da!
(Latter og passiar forstummer mellem gæ-
sterne. Hjalmar farer sammen ved synet
af sin far, sætter sit glas fra sig og vender
sig mod kaminen.)
sterne. Hjalmar farer sammen ved synet
af sin far, sætter sit glas fra sig og vender
sig mod kaminen.)
Ekdal
(ser ikke op men gør korte buk til sider-
ne i det han går og mumler:)
Ber om forladelse. Er kommen den ga-
le vejen. Porten lukket; – porten lukket.
Ber om forladelse.
le vejen. Porten lukket; – porten lukket.
Ber om forladelse.
(han og Gråberg går ud i baggrunden til
højre.)
højre.)
Werle
(mellem tænderne.)
Den forbistrede Gråberg!
Men det var da vel aldrig –!
Den fede herre
.Hvad er det for noget? Hvem var det?
Gregers
.Å, det var ingen; bare bogholderen og én
til.
til.
Den nærsynte herre
(til Hjalmar.)
Kendte De den manden?
Hjalmar
.Jeg
ved
ikke –; jeg la’ ikke mærke til –
Den fede herre
(rejser sig.)
Hvad pokker er der dog i vejen?
(han går hen til nogle andre, som taler
dæmpet.)
dæmpet.)
Fru Sørby
(hvisker til tjeneren.)
Stik noget til ham derude; noget rigtig
godt.
godt.
Pettersen
.
(nikker.)
Skal så gøre.
(går ud.)
Gregers
(sagte og rystet, til Hjalmar.)
Det var {d}altså virkelig ham!
Faksimile
24
Hjalmar
.Ja.
Gregers
.Og endda så stod du her og
nægted
at du
kendte ham!
kendte ham!
Hjalmar
(hvisker hæftigt .)
Men kunde jeg da –!
Gregers
.– kendes ved din far?
Hjalmar
(smerteligt.)
Å, hvis du var i mit sted, så –
(Samtalerne mellem gæsterne, som har
været ført med lavt mæle, slår nu over i
en tvungen højrøstethed.)
været ført med lavt mæle, slår nu over i
en tvungen højrøstethed.)
Den fede herre tyndhårede
,
(nærmer sig venskabeligt til Hjalmar og
Gregers.)
Aha, står man her og frisker op gamle min-
der fra studenterårene? Hvad? Røger De ik-
ke, herr Ekdal? Vil De ha’ ild? Nå, det er sandt
vi må jo ikke –
der fra studenterårene? Hvad? Røger De ik-
ke, herr Ekdal? Vil De ha’ ild? Nå, det er sandt
vi må jo ikke –
Hjalmar
.Tak, jeg skal ikke ha’ –
Den fede herre
.Har De ikke et lidet net digt at deklamere
for os, herr Ekdal? Før i tiden gjorde De
det så nydeligt.
for os, herr Ekdal? Før i tiden gjorde De
det så nydeligt.
Faksimile
8.
25
Hjalmar
.Jeg kan desværre ikke huske noget.
Den fede herre
.Å, det var
<...>
skade. Ja, hvad skal vi så fin-
de på, Balle?
de på, Balle?
(begge herrerne går hen over gulvet og ud i
den anden stue.)
den anden stue.)
Hjalmar
(dystert.)
Gregers, – jeg vil gå! Når en mand har følt
skæbnens knusende slag på sit hoved, ser
du –. Sig din far farvel fra mig.
skæbnens knusende slag på sit hoved, ser
du –. Sig din far farvel fra mig.
Gregers
.Ja, ja. Går du lige hjem?
Hjalmar
.Ja. Hvorfor det?
Gregers
.Jo, for så kommer jeg kanske hen til dig
siden.
siden.
Hjalmar
.Nej, det skal du ikke. Ikke hjem til mig.
Min bolig er trist, Gregers, – især ovenpå et
strålende gilde, som dette her. Vi kan al-
tid træffes et steds ude i byen.
Min bolig er trist, Gregers, – især ovenpå et
strålende gilde, som dette her. Vi kan al-
tid træffes et steds ude i byen.
Fru Sørby
(har nærmet sig, dæmpet.)
Går De, Ekdal?
Hjalmar
.Ja.
Faksimile
26
Fru Sørby
.Hils Gina.
Hjalmar
.Tak.
Fru Sørby
.Og sig, at jeg ser op til hende en af dagene.
Hjalmar
.Jo, tak. (til Gregers.) Bliv her. Jeg vil for-
svinde ubemærket.
svinde ubemærket.
(han driver hen over gulvet, derefter ind i
den anden stue og ud til højre.)
den anden stue og ud til højre.)
Fru Sørby
(sagte til tjeneren, som er kommen tilbage.)
Nå, fik så den gamle noget med?
Pettersen
.Ja da; jeg stak til ham en flaske konjak.
Fru Sørby
.
Å
, De kunde da fundet på noget bedre.
Pettersen
.Nej da, fru Sørby; konjak er det
bedste
han
ved .
ved .
Den fede herre
(i døren, med et notehæfte i hånden.)
Skal vi kanske spille lidt sammen, fru
Sørby?
Sørby?
Fru Sørby
.Ja nok; lad os det.
Gæsterne
.Bravo, bravo!
Faksimile
27
(Hun og alle de
fremede
går gennem stu-
en ud til højre. Gregers blir stående ved
kaminen. Grosserer Werle søger noget på
skrivebordet og synes at ønske at {g}Gregers
skal gå; da denne ikke rører sig går gros-
sereren mod udgangsdøren.)
en ud til højre. Gregers blir stående ved
kaminen. Grosserer Werle søger noget på
skrivebordet og synes at ønske at {g}Gregers
skal gå; da denne ikke rører sig går gros-
sereren mod udgangsdøren.)
Gregers
.Far, vil du ikke vente lidt?
Werle
(standser.)
Hvad er det?
Gregers
.Jeg må tale et ord med dig.
Werle
.Kan ikke det vente til vi blir alene?
Gregers
.Nej, det kan ikke; for det turde kanske
hænde at vi slet ikke blir alene.
hænde at vi slet ikke blir alene.
Werle
(kommer nærmere.)
Hvad skal det
sige.
(Under det følgende høres fjernt piano-
fortespil fra musiksalen.)
fortespil fra musiksalen.)
Gregers
.Hvorledes har man her kunnet la’ den
familje så ynkeligt forkomme.
familje så ynkeligt forkomme.
Werle
.Du mener formodentlig Ekdals, kan jeg
tænke.
tænke.
Faksimile
28
Gregers
.Ja, jeg mener Ekdals. Løjtnant Ekdal stod
dig dog engang så nær.
dig dog engang så nær.
Werle
.Ja, desværre, han stod mig nok altfor nær.
Det fik jeg føle og svie for i mange år. Det
er ham, jeg kan takke for at jeg fik en slags
klik på mit gode navn og rygte, jeg også.
Det fik jeg føle og svie for i mange år. Det
er ham, jeg kan takke for at jeg fik en slags
klik på mit gode navn og rygte, jeg også.
Gregers
(sagte.)
Var han virkelig den eneste skyldige.
Werle
.Hvem ellers, mener du!
Gregers
.Han og du var dog begge sammen om det
store skogkøb –
store skogkøb –
Werle
.Men var det ikke Ekdal, som optog kortet
over strækningerne, – dette uefterrettelige kort?
Ham var det, som drev al den ulovlige hugst
på statens grund. Det var jo ham, som stod
for hele driften deroppe. Jeg havde ikke re-
de på, hvad løjtnant Ekdal foretog sig.
over strækningerne, – dette uefterrettelige kort?
Ham var det, som drev al den ulovlige hugst
på statens grund. Det var jo ham, som stod
for hele driften deroppe. Jeg havde ikke re-
de på, hvad løjtnant Ekdal foretog sig.
Gregers
.Løjtnant Ekdal havde nok ikke selv rede
på, hvad han foretog sig.
på, hvad han foretog sig.
Werle
.Kan gerne være. Men kendsgerningen er nu
den, at han blev dømt og jeg frifunden.
den, at han blev dømt og jeg frifunden.
Faksimile
9.
29
Gregers
.Ja, jeg
ved
nok
at der ingen beviser var.
Werle
.Frifindelse er frifindelse. Hvorfor ripper
du op i disse gamle uhyggelige sager, som
gav mig grå hår før tiden? Er det sligt no-
get, du har gåt og grublet på i alle disse
år der oppe? Jeg kan forsikkre dig, Gre-
gers, – her i byen er de historier glemt for
længe siden – for mit vedkommende.
du op i disse gamle uhyggelige sager, som
gav mig grå hår før tiden? Er det sligt no-
get, du har gåt og grublet på i alle disse
år der oppe? Jeg kan forsikkre dig, Gre-
gers, – her i byen er de historier glemt for
længe siden – for mit vedkommende.
Gregers
.Men den ulykkelige ekdalske familje da!
Werle
.Hvad vilde du da egentlig, jeg skulde gøre for
de folk? Da Ekdal kom på fri fod igen, var
han en nedbrudt mand, rent uhjelpelig. Der
gives mennesker her i verden, som dukker til
bunds bare de får et par hagel i kroppen, og
så kommer de aldrig op igen mere. Du
kan tro mig på mit ord, Gregers; jeg har
strakt mig så langt, som jeg kunde når jeg
ikke lige frem skulde blotstille mig og gi’
næring til alskens mistanke og folkesnak –
de folk? Da Ekdal kom på fri fod igen, var
han en nedbrudt mand, rent uhjelpelig. Der
gives mennesker her i verden, som dukker til
bunds bare de får et par hagel i kroppen, og
så kommer de aldrig op igen mere. Du
kan tro mig på mit ord, Gregers; jeg har
strakt mig så langt, som jeg kunde når jeg
ikke lige frem skulde blotstille mig og gi’
næring til alskens mistanke og folkesnak –
Gregers
.Mistanke –? Nå så, ja.
Werle
.Jeg har skaffet Ekdal arkskrift fra kontoret,
og jeg betaler ham langt, langt mere for det,
end hans arbejde er værd –
og jeg betaler ham langt, langt mere for det,
end hans arbejde er værd –
Faksimile
30
Gregers
.
(uden at se på ham.)
Hm; tviler ikke på det.
Werle
.Ler du? Tror du kanske ikke det er sandt, hvad
jeg siger? I mine bøger står der rigtignok ikke
noget om det; for slige udgifter bogfører jeg al-
drig.
jeg siger? I mine bøger står der rigtignok ikke
noget om det; for slige udgifter bogfører jeg al-
drig.
Gregers
(smiler koldt.)
Nej, der gives vel visse udgifter, som det er
bedst ikke at bogføre.
bedst ikke at bogføre.
Werle
(studser.)
Hvad mener du med det?
Gregers
(med tilkæmpet mod.)
Har du bogført, hvad det kosted dig at
la’ Hjalmar Ekdal lære fotografering?
la’ Hjalmar Ekdal lære fotografering?
Werle
.Jeg? Hvorledes bogført?
Gregers
.Jeg
ved
nu
at det var dig, som bekosted det.
Og nu ved jeg også at det var dig, som satte
ham så rundelig i stand til at etablere sig.
Og nu ved jeg også at det var dig, som satte
ham så rundelig i stand til at etablere sig.
Werle
.Nå, og så heder det
endda
at jeg ingen ting
har gjort for Ekdals! Jeg kan forsikkre dig,
de mennesker har sandelig voldt mig ud-
gifter nok.
har gjort for Ekdals! Jeg kan forsikkre dig,
de mennesker har sandelig voldt mig ud-
Faksimile
31
gifter nok.
Gregers
.Har du bogført nogen af de udgifter?
Werle
.Hvorfor spør’ du om det?
Gregers
.Å, det har så sine årsager. Hør, sig mig, –
den tid, da du tog dig så varmt af din gam-
le vens søn, – var ikke det netop just som
han skulde til at gifte sig?
den tid, da du tog dig så varmt af din gam-
le vens søn, – var ikke det netop just som
han skulde til at gifte sig?
Werle
.Ja, hvor pokker, – hvor kan jeg efter så man-
ge års forløb –?
ge års forløb –?
Gregers
.Du skrev mig den gang et brev til, – et for-
retningsbrev, naturligvis; og i en efterskrift
stod der, ganske kort, at Hjalmar Ekdal
havde giftet sig med en frøken Hansen.
retningsbrev, naturligvis; og i en efterskrift
stod der, ganske kort, at Hjalmar Ekdal
havde giftet sig med en frøken Hansen.
Werle
.Ja, det var jo ganske rigtig; hun hed så.
Gregers
.Men du skrev ikke noget
om
at den frøken
Hansen var Gina Hansen, – vor forhenvæ-
rende husjomfru.
Hansen var Gina Hansen, – vor forhenvæ-
rende husjomfru.
Werle
(ler spotsk men tvungent.)
Nej, for jeg tænkte såmænd
ikke
at du in-
teresserte dig så særligt for vor forhenvæ-
rende husjomfru.
teresserte dig så særligt for vor forhenvæ-
rende husjomfru.
Faksimile
32
Gregers
.Det gjorde jeg heller ikke. Men – (sænker
stemmen.) her var nok andre her i hu-
set, som interesserte sig særligt for hende.
stemmen.) her var nok andre her i hu-
set, som interesserte sig særligt for hende.
Werle
.Hvad mener du med det? (bruser imod
ham.) Du sigter da vel aldrig til mig!
ham.) Du sigter da vel aldrig til mig!
Gregers
( sagte men fast.)
Jo, jeg sigter til dig.
Werle
.Og det vover du –! Det understår du dig –!
Hvor kan han, den uforskammede utak-
nemmelige, han, fotografen –; hvor tør
han driste sig til at komme med slige
sigtelser!
Hvor kan han, den uforskammede utak-
nemmelige, han, fotografen –; hvor tør
han driste sig til at komme med slige
sigtelser!
Gregers
.Hjalmar har ikke med et ord rørt ved no-
dette her. Jeg tror ikke han har så meget
som en anelse om noget sligt.
dette her. Jeg tror ikke han har så meget
som en anelse om noget sligt.
Werle
.Men hvor har du det da fra? Hvem har
kunnet sige noget sådant?
kunnet sige noget sådant?
Gregers
.Det har min stakkers ulykkelige mor sagt.
Og det var sidste gang jeg så hende.
Og det var sidste gang jeg så hende.
Werle
.Din mor! Ja, kunde jeg ikke næsten tæn-
ke det! Hun og du, – I holdt altid sammen.
Det var hende, som fra først af fik dit
sind vendt bort ifra mig.
ke det! Hun og du, – I holdt altid sammen.
Faksimile
10.
33
Det var hende, som fra først af fik dit
sind vendt bort ifra mig.
Gregers
.Nej, det var alt det, hun måtte lide og
døje til hun bukked under og gik så yn-
kelig til grunde.
døje til hun bukked under og gik så yn-
kelig til grunde.
Werle
.Å, hun måtte slet ingen ting lide og døje;
ikke mere, end så mange andre, i al fald.
Men sygelige, overspændte mennesker er der
ikke noget udkomme med. Det har nok
jeg fåt føle. – Og så går du og bærer på en
slig mistanke, – går og roder dig ned i
alskens gamle rygter og bagvaskelser
imod din egen far. Hør nu, Gregers, jeg
synes sandelig, du i din alder kunde ta’
dig noget nyttigere til.
ikke mere, end så mange andre, i al fald.
Men sygelige, overspændte mennesker er der
ikke noget udkomme med. Det har nok
jeg fåt føle. – Og så går du og bærer på en
slig mistanke, – går og roder dig ned i
alskens gamle rygter og bagvaskelser
imod din egen far. Hør nu, Gregers, jeg
synes sandelig, du i din alder kunde ta’
dig noget nyttigere til.
Gregers
.Ja, det turde
jo nok
være på tiden.
Werle
.Så vilde kanske også bli dit sind bli’ let-
tere, end det nu lader til at være. Hvad skal
det føre til, at du går år ud og år ind der op-
pe på værket, sidder og træller som en sin-
pel kontorbetjent, ikke vil oppebære en
skilling over den almindelige måneds-
løn? Det er jo ren dårskab af dig.
tere, end det nu lader til at være. Hvad skal
det føre til, at du går år ud og år ind der op-
pe på værket, sidder og træller som en sin-
pel kontorbetjent, ikke vil oppebære en
skilling over den almindelige måneds-
løn? Det er jo ren dårskab af dig.
Gregers
.Ja, dersom jeg var så ganske
viss
på det.
Faksimile
34
Werle
.Jeg forstår dig jo nok. Du vil være uafhæn-
gig, vil ikke skylde mig noget. Men nu er
der netop anledning for dig til at bli’ uaf-
hængig, din egen herre i et og alt.
gig, vil ikke skylde mig noget. Men nu er
der netop anledning for dig til at bli’ uaf-
hængig, din egen herre i et og alt.
Gregers
.Så? Og på hvad måde –?
Werle
.Da jeg skrev dig
til
at du så nødvendig
måtte komme ind til byen nu straks – hm –
måtte komme ind til byen nu straks – hm –
Gregers
.Ja, hvad er det
egentlig
du vil mig? Jeg har
hele dagen gåt og ventet på at få vide det.
hele dagen gåt og ventet på at få vide det.
Werle
.Jeg vil foreslå
dig
at du går ind som del-
tager i firmaet.
tager i firmaet.
Gregers
.Jeg! I dit firma? Som kompagnon?
Werle
.Ja. Vi behøvte jo ikke stadig at være sam-
men for det. Du kunde jo overtage forret-
ningerne her i byen, og så flytted jeg op til
værket.
men for det. Du kunde jo overtage forret-
ningerne her i byen, og så flytted jeg op til
værket.
Gregers
.Vilde du?
Werle
.Ja, ser du, jeg er ikke længere så arbejdsfør,
som jeg tidligere var. Jeg blir nødt til at skå-
ne øjnene, Gregers; for de er begyndt at bli’
noget svage.
som jeg tidligere var. Jeg blir nødt til at skå-
ne øjnene, Gregers; for de er begyndt at bli’
Faksimile
35
noget svage.
Gregers
.Det har de jo altid været.
Werle
.Ikke som nu. Og så desuden, – omstændig-
hederne kunde kanske gøre det ønskeligt
for mig at bo der oppe – i al fald for en tid.
hederne kunde kanske gøre det ønskeligt
for mig at bo der oppe – i al fald for en tid.
Gregers
.Noget sligt havde jeg aldrig tænkt mig.
Werle
.Hør nu, Gregers; der er jo så mangt og me-
get, som skiller imellem os. Men vi er jo dog
far og søn alligevel. Jeg synes, vi måtte kun-
ne komme til en slags forståelse med hin-
anden.
get, som skiller imellem os. Men vi er jo dog
far og søn alligevel. Jeg synes, vi måtte kun-
ne komme til en slags forståelse med hin-
anden.
Gregers
.Sådan i det ydre, mener du vel?
Werle
.Nå, det var jo i al fald noget. Tænk over det,
Gregers. Synes du ikke det måtte kunne la’
sig gøre? Hvad?
Gregers. Synes du ikke det måtte kunne la’
sig gøre? Hvad?
Gregers
(ser på ham med kolde øjne.)
Her stikker noget under.
Werle
.Hvorledes det?
Gregers
.Der må være noget, som du har brug for
mig til.
mig til.
Faksimile
36
Werle
.I så nært et forhold som vort har den ene
vel altid brug for den anden.
vel altid brug for den anden.
Gregers
.Ja, man siger jo så.
Werle
.Jeg vilde gerne ha’ dig hjemme hos mig nu
en tid. Jeg er en ensom mand, Gregers; har
altid følt mig ensom, – hele mit liv igennem;
men mest nu, da jeg begynder at drage på al-
deren. Jeg trænger til at ha’ nogen om mig. –
en tid. Jeg er en ensom mand, Gregers; har
altid følt mig ensom, – hele mit liv igennem;
men mest nu, da jeg begynder at drage på al-
deren. Jeg trænger til at ha’ nogen om mig. –
Gregers
.Du har jo fru Sørby.
Werle
.Ja, det har jeg; og hun er, så at sige, ble’t
mig næsten uundværlig. Hun er kvik, har
et jævnt sind; hun liver op i huset; – og det
kan jeg så sårt trænge til.
mig næsten uundværlig. Hun er kvik, har
et jævnt sind; hun liver op i huset; – og det
kan jeg så sårt trænge til.
Gregers
.Nå ja; men så har du det jo altså, som du
ønsker det.
ønsker det.
Werle
.Ja, men jeg er bange, det kan ikke bli’ ved.
En kvinde i slige forhold kommer let i en
skæv stilling lige over for verden. Ja, jeg hav-
de nær sagt at en mand er heller ikke tjent
med det.
En kvinde i slige forhold kommer let i en
skæv stilling lige over for verden. Ja, jeg hav-
de nær sagt at en mand er heller ikke tjent
med det.
Gregers
.Å, når en mand gir slige middagsselska-
ber som du, så kan han visst vove ad-
skilligt.
Faksimile
11.
37
ber som du, så kan han visst vove ad-
skilligt.
Werle
.Ja, men hun, Gregers? Jeg er bange
for
at hun ikke længer vil finde sig i det. Og
selv om hun gjorde det, – selv om hun af
hengivenhed for mig satte sig ud over fol-
kesnak og bag{ <...> }vaskelse og og sligt noget –?
Synes da du, Gregers, du med din stærkt
udprægede retfærdighedsfølelse –
at hun ikke længer vil finde sig i det. Og
selv om hun gjorde det, – selv om hun af
hengivenhed for mig satte sig ud over fol-
kesnak og bag{ <...> }vaskelse og og sligt noget –?
Synes da du, Gregers, du med din stærkt
udprægede retfærdighedsfølelse –
Gregers
(afbryder ham.)
Sig mig kort og godt én ting. Tænker du
på at gifte dig med hende?
på at gifte dig med hende?
Werle
.Og hvis jeg nu tænkte på sådant noget?
Hvad så?
Hvad så?
Gregers
.Ja, det spør’ jeg også. Hvad så?
Werle
.Vilde det være dig så aldeles uovervinde-
lig imod?
lig imod?
Gregers
.Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde.
Werle
.Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kan-
ske af hensyn til din afdøde mors minde –
ske af hensyn til din afdøde mors minde –
Gregers
.Jeg er ikke overspændt.
Faksimile
38
Werle
.Nå, hvad du end er eller ikke er, så har
du i al fald lettet en tung sten fra mit
bryst. Det er mig overmåde kært at jeg
tør gøre regning på din tilslutning i
denne sag.
du i al fald lettet en tung sten fra mit
bryst. Det er mig overmåde kært at jeg
tør gøre regning på din tilslutning i
denne sag.
Gregers
(ser ufravendt på ham.)
Nu skønner jeg, hvad det er, du vil bru-
ge mig til.
ge mig til.
Werle
.Bruge dig til? Hvad er dog det for et ud-
tryk!
tryk!
Gregers
.Å, lad os ikke være kræsne i valg af ord; –
ikke på to mands h hånd i al fald. (ler kort.)
Ja så da! Derfor var det altså at jeg, død og
plage, måtte indfinde mig i byen i egen
person. I anledning af fru Sørby skal
der arrangeres familjeliv her i huset. Ta-
blå mellem far og søn! Det blir noget nyt
det!
ikke på to mands h hånd i al fald. (ler kort.)
Ja så da! Derfor var det altså at jeg, død og
plage, måtte indfinde mig i byen i egen
person. I anledning af fru Sørby skal
der arrangeres familjeliv her i huset. Ta-
blå mellem far og søn! Det blir noget nyt
det!
Werle
.Hvor tør du tale i den tone!
Gregers
.Når har her været familjeliv? Aldrig så
længe jeg kan mindes. Men nu har man
sagtens behov for en smule af den slags.
For det vil jo unægtelig ta’ sig godt ud
når det kan fortælles at sønnen – på piete-
tens vinger – er ilet hjem til den aldrende
faders brudgomsfest. Hvad blir der så
igen af alle rygterne om, hvad den stak-
kers afdøde måtte lide og døje? Ikke et
fnug. Hendes søn slår dem jo til jorden.
længe jeg kan mindes. Men nu har man
sagtens behov for en smule af den slags.
For det vil jo unægtelig ta’ sig godt ud
Faksimile
39
når det kan fortælles at sønnen – på piete-
tens vinger – er ilet hjem til den aldrende
faders brudgomsfest. Hvad blir der så
igen af alle rygterne om, hvad den stak-
kers afdøde måtte lide og døje? Ikke et
fnug. Hendes søn slår dem jo til jorden.
Werle
.Gregers, – jeg tror
ikke
der findes den mand
i verden, der er dig så meget imod som jeg.
i verden, der er dig så meget imod som jeg.
Gregers
(sagte.)
Jeg har set dig på for nært hold.
Werle
.Du har set mig med din mors øjne. (sæn-
ker stemmen lidt.) Men du skulde huske på
at de øjne var – omtåget en gang iblandt.
ker stemmen lidt.) Men du skulde huske på
at de øjne var – omtåget en gang iblandt.
Gregers
(bævende.)
Jeg forstår, hvad du sigter til. Men hvem
bær’ skylden for mors ulykkelige svaghed?
Det gør du og alle disse –! Den sidste af dem
var dette fruentimmer, som Hjalmar Ek-
dal blev makket sammen med da du ik-
ke længer – å!
bær’ skylden for mors ulykkelige svaghed?
Det gør du og alle disse –! Den sidste af dem
var dette fruentimmer, som Hjalmar Ek-
dal blev makket sammen med da du ik-
ke længer – å!
Werle
.
(trækker på skuldrene.)
Ord til andet, som om jeg hørte din mor.
Gregers
(uden at agte på ham.)
– og der sidder han nu, han med sit store
troskyldige barnesind midt i bedraget, – le-
ver under tag sammen med en slig en, og
ved ikke at det, han kalder sit hjem, er byg-
get på en løgn! (et skridt nærmere.) Når jeg
ser tilbage på al din færd, da er det, som
om jeg så ud over en slagmark med knu-
ste menneskeskæbner langs alle vejene.
Faksimile
40
troskyldige barnesind midt i bedraget, – le-
ver under tag sammen med en slig en, og
ved ikke at det, han kalder sit hjem, er byg-
get på en løgn! (et skridt nærmere.) Når jeg
ser tilbage på al din færd, da er det, som
om jeg så ud over en slagmark med knu-
ste menneskeskæbner langs alle vejene.
Werle
.Jeg tror
næsten
at kløften er for bred imel-
lem os to.
lem os to.
Gregers
(bukker behersket.)
Det har jeg observeret; og derfor tar jeg og-
så min hat og går.
så min hat og går.
Werle
.Går du! Ud af huset?
Gregers
.Ja. For nu øjner jeg endelig én gang en
opgave at leve for.
opgave at leve for.
Werle
.Hvad er det for en opgave?
Gregers
.Du vilde bare
le
ifald du hørte det.
Werle
.En ensom mand ler ikke så let, Gregers.
Gregers
.
(peger ud mod baggrunden.)
Se, far, – der leger kammerherrerne blin-
debuk med fru Sørby. – God nat og far vel.
debuk med fru Sørby. – God nat og far vel.
Faksimile
12.
41
(Han går ud i baggrunden til højre. Lat-
ter og løjer høres fra selskabet, der kommer
til syne i den ydre stue.)
ter og løjer høres fra selskabet, der kommer
til syne i den ydre stue.)
Werle
(mumler hånligt efter Gregers.)
He –! Stakker, – og så siger han, at han
ikke er overspændt!
ikke er overspændt!
Faksimile
42
Anden akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Rummet, der er
temmelig stort, ses at være et loftværelse. Til
højre er der skråtag med store glasruder,
halvt tildækkede af et blåt forhæng. Oppe i
hjørnet til højre er indgangsdøren; foran på
samme side en dør til dagligstuen. På væg-
gen til venstre er ligeledes to døre og mel-
lem disse en jernovn. På bagvæggen er en
bred dobbeltdør, indrettet til at skyde til
siderne. Atelieret er tarveligt men hygge-
ligt indrettet og udstyret. Mellem dørene
til højre, lidt fra væggen, står en sofa med
et bord og nogle stole; på bordet en tændt
lampe med skærm; i ovnskrogen en gam-
mel lænestol. Forskellige fotografiske ap-
parater og instrumenter står opstillet hist
og her i rummet. Ved bagvæggen, til ven-
stre for dobbeltdøren, står en reol, hvori
nogle bøger, æsker og flasker med kemi-
ske stoffer, forskellige slags redskaber, værk-
tøj og andre genstande. Fotografier og små-
ting, som pensler, papir og lignende, ligger
på bordet.)
temmelig stort, ses at være et loftværelse. Til
højre er der skråtag med store glasruder,
halvt tildækkede af et blåt forhæng. Oppe i
hjørnet til højre er indgangsdøren; foran på
samme side en dør til dagligstuen. På væg-
gen til venstre er ligeledes to døre og mel-
lem disse en jernovn. På bagvæggen er en
bred dobbeltdør, indrettet til at skyde til
siderne. Atelieret er tarveligt men hygge-
ligt indrettet og udstyret. Mellem dørene
til højre, lidt fra væggen, står en sofa med
et bord og nogle stole; på bordet en tændt
lampe med skærm; i ovnskrogen en gam-
mel lænestol. Forskellige fotografiske ap-
parater og instrumenter står opstillet hist
og her i rummet. Ved bagvæggen, til ven-
stre for dobbeltdøren, står en reol, hvori
nogle bøger, æsker og flasker med kemi-
ske stoffer, forskellige slags redskaber, værk-
tøj og andre genstande. Fotografier og små-
ting, som pensler, papir og lignende, ligger
på bordet.)
(Gina Ekdal sidder på en stol ved bor-
det og syr. Hedvig sidder i sofaen med
hænderne foran øjnene og tommelfingrene
i ørerne og læser i en bog.
det og syr. Hedvig sidder i sofaen med
Faksimile
43
hænderne foran øjnene og tommelfingrene
i ørerne og læser i en bog.
Gina
(skotter et par gange, ligesom med dulgt
bekymring, hen til hende; derpå siger hun:)
Hedvig!
Hedvig
(hører det ikke.)
Gina
(højere.)
Hedvig!
Hedvig
(tar hænderne fra og ser op.)
Ja, mor?
Gina
.Snille Hedvig, nu må du ikke sidde og
læse længer.
læse længer.
Hedvig
.Å men, mor, kan jeg da ikke få læse lidt
til? Bare lidt!
til? Bare lidt!
Gina
.Nej, nej, nu skal du lægge den bogen ifra dig.
Din far liker det ikke; han selv læser aldrig
om kvællerne .
Din far liker det ikke; han selv læser aldrig
om kvællerne .
Hedvig
(lukker bogen.)
Nej, far bryr sig nu ikke så stort om at læ-
se, han.
se, han.
Kan du huske, hvor meget vi gav ud for
smørret idag?
smørret idag?
Hedvig
.Det var 1 krone og 65 øre.
Gina
.Det er rigtig. (noterer.) Det er svært, hvad
her bruges af smør her i huset. Og så var det
til spegepølse og til ost, – lad mig se – (no-
terer.) – og så var det til skinke – hm – (sum-
merer.) Ja, der har vi straks –
her bruges af smør her i huset. Og så var det
til spegepølse og til ost, – lad mig se – (no-
terer.) – og så var det til skinke – hm – (sum-
merer.) Ja, der har vi straks –
Hedvig
.Og så kommer øllet til.
Gina
.Ja, det forstår sig. (noterer.) Det løber op;
men det må jo til.
men det må jo til.
Hedvig
.Og så behøvte jo ikke du og jeg noget varmt
til middag, siden far var ude.
til middag, siden far var ude.
Gina
.Nej; og det var jo bra’. Nå, og så tog jeg jo og-
så ind otte kroner og femti for fotogra-
fierne.
så ind otte kroner og femti for fotogra-
fierne.
Hedvig
.Tænk, – blev det så meget!
Gina
.Akkurat otte kroner og femti.
(Taushed. Gina tar atter sit sytøj.Hed-
vig tar papir og blyant og gir sig til at teg-
ne noget, med den venstre hånd skyggende
for øjnene.)
Faksimile
13.
45
vig tar papir og blyant og gir sig til at teg-
ne noget, med den venstre hånd skyggende
for øjnene.)
Hedvig
.Er det ikke morsomt at tænke
sig
at far er
i stort middagsselskab hos grosserer Werle?
i stort middagsselskab hos grosserer Werle?
Gina
.Du kan da ikke
sige
at det er hos grossereren,
han er. Det var jo sønnen, som sendte bud ef-
ter ham. (lidt efter.) Vi har jo ikke noget
med den grossereren at gøre.
han er. Det var jo sønnen, som sendte bud ef-
ter ham. (lidt efter.) Vi har jo ikke noget
med den grossereren at gøre.
Hedvig
.Jeg glæder mig så umådelig
til
at far skal
komme hjem. For han lovte at han skul-
de be’ fru Sørby om noget godt til mig.
komme hjem. For han lovte at han skul-
de be’ fru Sørby om noget godt til mig.
Gina
.Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i
det huset, kan du tro.
det huset, kan du tro.
Hedvig
.
(tegner fremdeles.)
Lidt sulten er jeg næsten også.
(Gamle Ekdal, med papir{
<...>
}pakken under
armen og en anden pakke i frakkelommen,
kommer ind gennem gangdøren.)
armen og en anden pakke i frakkelommen,
kommer ind gennem gangdøren.)
Gina
.Hvor sent bedstefar kommer hjem idag.
Ekdal
.De havde stængt kontoret. Måtte vente hos
Gråberg. Og så fik jeg gå igennem – hm.
Gråberg. Og så fik jeg gå igennem – hm.
Ekdal
.Hele pakken her. Vil du bare se.
Gina
.Det var jo bra’.
Hedvig
.Og i lommen har du også en pakke.
Ekdal
.Så? Snak; det er ikke noget. (sætter stokken
fra sig i krogen.) Det blir arbejde for lang
tid, dette her, Gina. (trækker den ene halvdør
på bagvæggen lidt tilside.) Hys! (kikker en
stund ind i rummet og skyder atter døren
forsigtigt for.) He-he! De sover såmænd al-
le i hob. Og hun selv har lagt sig i kurven.
He-he!
fra sig i krogen.) Det blir arbejde for lang
tid, dette her, Gina. (trækker den ene halvdør
på bagvæggen lidt tilside.) Hys! (kikker en
stund ind i rummet og skyder atter døren
forsigtigt for.) He-he! De sover såmænd al-
le i hob. Og hun selv har lagt sig i kurven.
He-he!
Hedvig
.Er du viss
på
at hun ikke fryser i den kur-
ven, bedstefar?
ven, bedstefar?
Ekdal
.Kan du tænke sligt! Fryser? I alt det strå?
(går mod den øverste dør til venstre.) Jeg fin-
der vel fyrstikker?
(går mod den øverste dør til venstre.) Jeg fin-
der vel fyrstikker?
Gina
.Fyrstikkerne står på kommoden.
(Ekdal går ind i sit værelse.)
Hedvig
.Det var rigtig
godt
at bedstefar fik alt det
at skrive igen.
at skrive igen.
Faksimile
47
Gina
.Ja, stakkers gamle far; så tjener han sig
da en liden lommeskilling.
da en liden lommeskilling.
Hedvig
.Og så kan han ikke sidde hele formiddagen
der nede på den fæle madam Eriksens restau-
ration.
der nede på den fæle madam Eriksens restau-
ration.
Gina
.Det også, ja.
(kort taushed.)
Hedvig
.Tror
du
de sidder ved middagsbordet endnu?
Gina
.
Vor herre
ved
; det kan såmænd gerne hænde, det.
Hedvig
.Tænk, al den dejlige mad, som far får at spi-
se! Jeg er viss på at han er glad og fornøjet når
han kommer. Tror du ikke det, mor?
se! Jeg er viss på at han er glad og fornøjet når
han kommer. Tror du ikke det, mor?
Gina
.Jo; men tænk, om vi nu kunde fortælle
ham
at vi havde fåt værelset lejet bort.
at vi havde fåt værelset lejet bort.
Hedvig
.Men det behøves ikke ikveld.
Gina
.
Å
, det kunde nok komme godt med, du. Og
det står jo der til ingen nytte.
det står jo der til ingen nytte.
Hedvig
.Gina
(ser over til hende.)
Er du
glad
når du har noget godt at fortæl-
le ˹far˺ ham , når han kommer hjem om kvellerne?
le ˹far˺ ham , når han kommer hjem om kvellerne?
Hedvig
.Ja, for så blir her mere fornøjeligt.
Gina
(tænker hen for sig.)
Å ja, der er noget i det.
(Gamle Ekdal kommer ind igen og vil gå
ud gennem den forreste dør til venstre.)
ud gennem den forreste dør til venstre.)
Gina
(vender sig halvt på stolen.)
Skal bedstefar ha’ noget i køkkenet?
Ekdal
.Skulde så, ja. Bliv bare siddende.
(går ud.)
Gina
.Han roder da vel ikke med gløderne der-
ude? (venter en stund.) Hedvig, se du ef-
ter, hvad han tar sig til.
ude? (venter en stund.) Hedvig, se du ef-
ter, hvad han tar sig til.
(Ekdal kommer ind igen med en liden mug-
ge med dampende vand.)
ge med dampende vand.)
Hedvig
.Henter du varmt vand, bedstefar?
Ekdal
.Ja, jeg gør. Skal bruge det til noget. Jeg må
skrive; og så er blækket ble’t jørmet som
en grød, – hm.
skrive; og så er blækket ble’t jørmet som
Faksimile
14.
49
en grød, – hm.
Gina
.Men bedstefar skulde da spise kveldsma-
den først. Den er jo sat ind.
den først. Den er jo sat ind.
Ekdal
.Det får være det samme med kveldsmaden,
Gina. Har svært travlt, siger jeg. Jeg vil
ikke ha’ nogen ind på kammerset til mig.
Ikke nogen, – hm.
Gina. Har svært travlt, siger jeg. Jeg vil
ikke ha’ nogen ind på kammerset til mig.
Ikke nogen, – hm.
(Han går ind i sit værelse. Gina og Hed-
vig ser på hinanden.)
vig ser på hinanden.)
Gina
(sagte.)
Kan du skønne, du, hvor han har fåt
penge fra?
penge fra?
Hedvig
.Han har visst fåt af Gråberg.
Gina
.Å langt ifra. Gråberg sender jo altid
pengene til mig.
pengene til mig.
Hedvig
.Hedvig
.Så må han ha’ fåt sig en flaske på
borg et steds.
borg et steds.
Gina
.Stakkers gamlefar, de borger nok ikke
ham noget.
ham noget.
(Hjalmar Ekdal, i overfrakke ˹og med en grå filthat˺, kommer
ind fra højre.)
ind fra højre.)
Nej men, Ekdal, er du alt der igen!
Hedvig
(samtidigt, springer op.)
Tænk, at du kommer nu, far!
Hjalmar
(sætter hatten fra sig.)
Ja, nu gik nok de fleste.
Hedvig
.Så tidlig?
Hjalmar
.Ja, det var jo et middagsselskab.
(vil trække yderfrakken af.)
Gina
.Lad mig hjælpe dig.
Hedvig
.Jeg også.
(De trækker frakken af ham; Gina hænger
den op på bagvæggen.)
den op på bagvæggen.)
Hedvig
.Var der mange der, far?
H{edv<...>
}jalmar
.Å nej, ikke mange. Vi var så en 12–14 per-
soner til bords.
soner til bords.
Gina
.Og du fik vel snakke med dem alle sammen?
Hjalmar
.
Å
ja, lidt; men det var nu især Gregers, som
la’ beslag på mig.
la’ beslag på mig.
Faksimile
51
Gina
.Er Gregers lige styg endn{y}?
Hjalmar
.Nå, han ser jo ikke videre godt ud. – Er ikke
den gamle kommet hjem?
den gamle kommet hjem?
Hedvig
.Jo, bedstefar sidder inde og skriver.
Hjalmar
.Sa’ han noget?
Gina
.Nej, hvad skulde han sige?
Hjalmar
.Nævnte han ikke noget om –? Jeg synes, jeg
hørte at han havde været hos Gråberg. Jeg vil
gå lidt ind til ham.
hørte at han havde været hos Gråberg. Jeg vil
gå lidt ind til ham.
Gina
.Nej, nej, det er ikke værdt –
Hjalmar
.Hvorfor ikke det? Sa’ han, at han ikke vil-
de ha’ mig ind?
de ha’ mig ind?
Gina
.Han vil nok ikke ha’ nogen ind i kveld –
Hedvig
(gør tegn.)
Hm-hm!
Gina
,
(mærker det ikke.)
– han har været her og hentet sig varmt
vand –
Gina
.Ja, han gør nok det.
Hjalmar
.(Gamle Ekdal, i husfrakke og med tændt
tobakspibe, kommer fra sit værelse.)
tobakspibe, kommer fra sit værelse.)
Ekdal
.Kommen hjem? Syntes
nok
jeg hørte, det var
dig som snakked.
dig som snakked.
Hjalmar
.Jeg kom nu netop.
Ekdal
.Du så mig nok ikke, du?
Hjalmar
.Nej; men de sa’, du var gåt igennem –; og så
vilde jeg følge dig.
vilde jeg følge dig.
Ekdal
.Hm, snilt af dig, Hjalmar. – Hvad var det
for nogen, alle de folk?
for nogen, alle de folk?
Hjalmar
.
Å
det var forskellige. Der var kammerher-
re Flor og kammerherre Balle og kammer-
herre Kaspersen og kammerherre – så og så;
jeg ved ikke –
re Flor og kammerherre Balle og kammer-
herre Kaspersen og kammerherre – så og så;
jeg ved ikke –
Gina
.Ja, det er nok svært fint i det huset, nu.
Hedvig
.Sang de kammerherrerne, far? Eller læste
de noget op?
de noget op?
Hjalmar
.Nej, de bare vrøvled. Så vilde de
ha’
{n}mig
til at deklamere for sig; men det fik de
mig ikke til.
til at deklamere for sig; men det fik de
mig ikke til.
Ekdal
.Fik de dig ikke til det, du?
Gina
.Det kunde du da gerne ha’ gjort.
Hjalmar
.Nej; en skal ikke straks stå på pinde for
alle og enhver. (spadserer om på gulvet.) Jeg
gør det i al fald ikke.
alle og enhver. (spadserer om på gulvet.) Jeg
gør det i al fald ikke.
Ekdal
.Nej, nej; Hjalmar er ikke så lige til, han.
Hjalmar
.Jeg
ved
ikke, hvorfor jeg just skal sørge for
underholdningen når jeg er ude engang iblandt.
Lad de andre anstrænge sig. Der går de fy-
rene fra det ene madhus til det andet og
æder og drikker dag ud og dag ind. Lad dem
så værs’go’ gøre nytte for al den gode mad
de får.
underholdningen når jeg er ude engang iblandt.
Lad de andre anstrænge sig. Der går de fy-
rene fra det ene madhus til det andet og
æder og drikker dag ud og dag ind. Lad dem
så værs’go’ gøre nytte for al den gode mad
de får.
Faksimile
54
Gina Ekd
.Men det sa’ du da vel ikke?
Hjalmar
(nynner.)
Hå-hå-hå –; de fik såmænd høre noget af
hvert.
hvert.
Ekdal
.Og det var til kammerherrerne selv!
Hjalmar
.Det er ikke frit for det. S
(henkastende.) Si-
den kom vi i en liden dispyt om Tokayervin.
den kom vi i en liden dispyt om Tokayervin.
Ekdal
.Tokayervin, du? Det er en fin vin, det.
Hjalmar
(standser.)
Den kan være fin. Men jeg skal sige dig, ik-
ke alle årgangene er lige fine; det kommer
alt an på, hvor meget solskin druerne har
fåt.
ke alle årgangene er lige fine; det kommer
alt an på, hvor meget solskin druerne har
fåt.
Gina
.Nej, du
ved
da også
<...>
al tingen, du, Ekdal.
Ekdal
.Og det gav de sig til at disputere om?
Hjalmar
.De vilde prøve på det; men så fik de den
besked, at det var ligedan med kammerher-
rer. Af dem var heller ikke alle årgange li-
ge fine – blev der sagt.
besked, at det var ligedan med kammerher-
rer. Af dem var heller ikke alle årgange li-
ge fine – blev der sagt.
Ekdal
.He-he! Og det fik de på sin tallerken?
Hjalmar
.Lige op i øjnene fik de det.
Ekdal
.Du, Gina, han sa’ det lige op i øjnene på
kammerherrerne.
kammerherrerne.
Gina
.Nej, tænk, lige op i øjnene.
Hjalmar
.
Ja
men jeg vil ikke
ha’
at der skal tales
om det. Sligt fortæller man ikke. Det he-
le gik jo også af i al venskabelighed, natur-
ligvis. Det var jo hyggelige, gemytlige men-
nesker; hvorfor skulde jeg så såre dem? Nej!
om det. Sligt fortæller man ikke. Det he-
le gik jo også af i al venskabelighed, natur-
ligvis. Det var jo hyggelige, gemytlige men-
nesker; hvorfor skulde jeg så såre dem? Nej!
Ekdal
.Men lige op i øjnene –
Hedvig
(indsmigrende.)
Hvor morsomt det er at se dig i kjole. Du
tar dig godt ud i kjole, far!
tar dig godt ud i kjole, far!
Hjalmar
.Ja, synes du ikke det? Og denne her sidder
virkelig meget upåklageligt.[HIS: å mangler diakritisk tegn] Den passer næ-
sten som om den var sydd til mig; – lidt
trang i armhullerne kanske –; hjælp mig,
Hedvig. (trækker kjolen af.) Jeg tar heller
jakken på. Hvor har du jakken, Gina?
virkelig meget upåklageligt.[HIS: å mangler diakritisk tegn] Den passer næ-
sten som om den var sydd til mig; – lidt
trang i armhullerne kanske –; hjælp mig,
Hedvig. (trækker kjolen af.) Jeg tar heller
jakken på. Hvor har du jakken, Gina?
Faksimile
56
Gina
.Her er den.
(bringer jakken og hjælper ham.)
Hjalmar
.Se så! Husk endelig
på
at Molvik får
kjolen igen straks imorgen tidlig.
kjolen igen straks imorgen tidlig.
Gina
(lægger den hen.)
Det skal nok bli’ be{
<...>
}sørget.
Hjalmar
(strækker sig.)
Ah, det kendes dog ligesom mere hjemligt.
Og en sådan løs og ledig husdragt passer også be-
dre til min hele skikkelse. Synes ikke du det,
Hedvig?
Og en sådan løs og ledig husdragt passer også be-
dre til min hele skikkelse. Synes ikke du det,
Hedvig?
Hedvig
.Jo, far!
Hjalmar
.Når jeg således slår halstørklædet ud i et par
flagrende ender –; se her! Hvad?
flagrende ender –; se her! Hvad?
Hedvig
.Ja, det tar sig så godt ud til knebelsbar-
ten og til det store krøllede håret.
ten og til det store krøllede håret.
Hjalmar
.Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det;
jeg vil snarere sige lokket.
jeg vil snarere sige lokket.
Hedvig
.Ja, for det er så storkrøllet.
Hedvig
(lidt efter, trækker ham i jakken.)
Far!
Hjalmar
.Nå, hvad er det?
Hedvig
.Å, du
ved
godt, hvad det er.
Hjalmar
.Nej visst
ved
jeg ikke, nej.
Hedvig
(ler og klynker.)
Å jo, far; nu skal du ikke pine mig læn-
ger!
ger!
Hjalmar
.Men hvad er det da?
Hedvig
(rusker i ham.)
Å snak; kom nu med det, far! Du
ved
jo alt det gode, du lovte mig.
jo alt det gode, du lovte mig.
Hjalmar
.Å – nej tænk, at jeg skulde glemme det!
Hedvig
.Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er
skam af dig! Hvor har du det henne?
skam af dig! Hvor har du det henne?
Hjalmar
.
Jo
så sandelig glemte jeg det ikke. Men
bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig.
(går hen og søger i kjolelommerne.)
bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig.
Faksimile
58
Hedvig
(hopper og klapper i hænderne.)
Å mor, mor!
Gina
.Ser du; når du bare gir tid, så –
Hjalmar
(med et papir.)
Se, her har vi den.
Hedvig
.Det der? Det er jo bare et papir.
Hjalmar
.Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.
Her står «Menu»; det betyder spiseseddel.
Her står «Menu»; det betyder spiseseddel.
Hedvig
.Har du ikke noget andet?
Hjalmar
.Jeg har jo glemt det andet, hører du. Men du
kan tro mig på mit ord: det er en dårlig for-
nøjelse med det slikkeri. Sæt dig nu bort
til bordet og læs på den seddelen, så skal
jeg siden beskrive dig, hvorledes retterne
smager. Se der, Hedvig.
kan tro mig på mit ord: det er en dårlig for-
nøjelse med det slikkeri. Sæt dig nu bort
til bordet og læs på den seddelen, så skal
jeg siden beskrive dig, hvorledes retterne
smager. Se der, Hedvig.
Hedvig
(svælger gråden.)
Tak.
(Hun sætter sig, men uden at læse; Gina
gør tegn til hende; Hjalmar mærker det.)
gør tegn til hende; Hjalmar mærker det.)
Hjalmar
(driver om på gulvet.)
Faksimile
59
Det er da også de utroligste ting, en famil-
jeforsørger har at tænke på; og glemmer en
bare det aller ringeste, – straks skal en se
sure miner. Nå, en vænner sig til det , også.
(standser ved ovnen hos den gamle.) Har du
kikket der ind i aften, far?
jeforsørger har at tænke på; og glemmer en
bare det aller ringeste, – straks skal en se
sure miner. Nå, en vænner sig til det , også.
(standser ved ovnen hos den gamle.) Har du
kikket der ind i aften, far?
Ekdal
.Ja, du kan vel tænke dig det. Hun er gåt
i kurven.
i kurven.
Hjalmar
.Nej, er hun gåt i kurven! Hun begynder alt-
så at vænne sig til den.
så at vænne sig til den.
Ekdal
.Ja, du; det var jo det, jeg spåde. Men nu,
ser du, nu er der nogen små grejer til –
ser du, nu er der nogen små grejer til –
Hjalmar
.Nogen forbedringer, ja.
Ekdal
.Men de må gøres, du.
Hjalmar
.Ja, lad os snakke lidt om de forbedringer-
ne, far. Kom her, så sætter vi os i sofaen.
ne, far. Kom her, så sætter vi os i sofaen.
Ekdal
.Ja nok! Hm, tror, jeg vil stoppe piben først;
– må nok renske den også. Hm.
– må nok renske den også. Hm.
(han går ind i sit værelse.)
Gina
(smiler til Hjalmar.)
Renske piben, du.
Faksimile
60
Hjalmar
.Å ja, ja, Gina, lad ham bare –; den stakkers
skibbrudne gubbe. – Ja, de forbedringerne, <...>
– dem er det bedst vi får fra hånden imor-
gen.
skibbrudne gubbe. – Ja, de forbedringerne, <...>
– dem er det bedst vi får fra hånden imor-
gen.
Gina
.Imorgen får du nok ikke tid, Ekdal.
Hedvig
,
(indfaldende.)
Å jo visst, mor!
Gina
.– for husk på de kopierne, som skal retu-
seres; her har nu været så mange bud ef-
ter dem.
seres; her har nu været så mange bud ef-
ter dem.
Hjalmar
.Se så; er det nu de kopierne igen? De skal
nok bli’ færdige. Er her kanske kommet
nye bestillinger også?
nok bli’ færdige. Er her kanske kommet
nye bestillinger også?
Gina
.Nej desværre; imorgen har jeg ikke andet
end de to potrætterne , som du ved .
end de to potrætterne , som du ved .
Hjalmar
.Ikke noget andet? Å nej, når man ikke gri-
ber sig an, så –
ber sig an, så –
Gina
.Men hvad skal jeg da gøre? Jeg sætter jo
i aviserne al{ <...> }t det jeg årker, synes jeg.
i aviserne al{ <...> }t det jeg årker, synes jeg.
Hjalmar
.Ja, aviserne, aviserne; du ser, hvad det hjæl-
per til. Og så har der vel ikke været nogen
og set på værelset heller?
Faksimile
17.
61
per til. Og så har der vel ikke været nogen
og set på værelset heller?
Gina
.Nej, endnu ikke.
Hjalmar
.Det var jo at vente. Når man ikke er
om
sig, så –. Man må ta’ sig rigtig sammen,
Gina!
sig, så –. Man må ta’ sig rigtig sammen,
Gina!
Hedvig
(går imod ham.)
Skal jeg ikke ta’ fløjten til dig, far?
Hjalmar
.Nej; ingen fløjte; jeg behøver ingen glæder
her i verden. (driver om.) Jo, jeg skal så-
mænd arbejde imorgen; det skal ikke mang-
le på det. Jeg skal visst arbejde så længe
mine kræfter strækker til –
her i verden. (driver om.) Jo, jeg skal så-
mænd arbejde imorgen; det skal ikke mang-
le på det. Jeg skal visst arbejde så længe
mine kræfter strækker til –
Gina
.Men, kære snille Ekdal, det var da ikke
så jeg mente.
så jeg mente.
Hedvig
.Far, skal jeg ikke sætte ind en flaske øl?
Hjalmar
.
Nej
aldeles ikke. Der behøves ingen ting
for mig. – – (standser.) Øl? – Var det øl,
du talte om?
for mig. – – (standser.) Øl? – Var det øl,
du talte om?
Hedvig
(livlig.)
Ja, far; dejlig friskt øl.
Faksimile
62
Hjalmar
.Nå, – når du endelig vil, så kan du jo
gerne sætte ind en flaske.
gerne sætte ind en flaske.
Gina
.Ja, gør det; så skal vi ha’ det hyggeligt.
(Hedvig løber mod køkkendøren.)
Hjalmar
(ved ovnen, standser hende, ser på hende,
gr˹i˺ber griber hende om hodet og trykker hen-
de op til sig.)
Hedvig! Hedvig!
Hedvig
(glad og i tårer.)
Å du snille far!
Hjalmar
.Nej, kald mig ikke så. Der har jeg siddet
og ta’t for mig ved den rige mands bord, –
siddet og svælget ved det bugnende taffel –!
Og så kunde jeg endda –!
og ta’t for mig ved den rige mands bord, –
siddet og svælget ved det bugnende taffel –!
Og så kunde jeg endda –!
Gina
(sidder ved bordet.)
Å snak, snak, Ekdal.
Hjalmar
.Jo! Men I må ikke regne det så nøje med
mig. I ved jo, at jeg holder af jer alligevel.
mig. I ved jo, at jeg holder af jer alligevel.
Hedvig
(slår armene om ham.)
Og vi holder så umådelig af dig, far!
Hjalmar
.Faksimile
63
Og skulde jeg være urimelig en gang imel-
lem, så – herre gud – husk på at jeg er en
mand, som bestormes af sorgernes hær.
Nå! (tørrer øjnene.) Ikke øl i en sådan
stund. Giv mig fløjten.
lem, så – herre gud – husk på at jeg er en
mand, som bestormes af sorgernes hær.
Nå! (tørrer øjnene.) Ikke øl i en sådan
stund. Giv mig fløjten.
(Hedvig løber til reolen og henter den.)
Hjalmar
.Tak! Sådan, ja. Med fløjten i hånd, og
med jer to omkring mig – å!
med jer to omkring mig – å!
(Hedvig sætter sig ved bordet hos Gina;
Hjalmar går frem og tilbage, sætter stærkt i
og spiller en bøhmisk folkedans men i et lang-
somt elegisk tempo og med følsomt foredrag.)
Hjalmar går frem og tilbage, sætter stærkt i
og spiller en bøhmisk folkedans men i et lang-
somt elegisk tempo og med følsomt foredrag.)
Hjalmar
(afbryder melodien, rækker Gina den ven-
stre hånd og siger bevæget:)
Lad det kun være trangt og tarveligt under
vort tag, Gina. Det er dog hjemmet. Og det
siger jeg: her er godt at være.
vort tag, Gina. Det er dog hjemmet. Og det
siger jeg: her er godt at være.
(Han begynder atter at spille; straks efter
banker det på gangdøren.)
banker det på gangdøren.)
Gina
(rejser sig.)
Hys, Ekdal, – jeg tror der kommer nogen.
Hjalmar
.
(lægger fløjten i reolen.)
Se så igen!
/
(Gina går hen og åbner døren.)
Gina
(viger lidt tilbage.)
Å!
Gregers
.– er det ikke her, fotograf Ekdal bor?
Gina
.Jo, det er.
Hjalmar
(går hen imod døren.)
Gregers! Er du der alligevel? Nå, så kom ind
da.
da.
Gregers
(kommer ind.)
Jeg sa’ dig
jo
at jeg vilde se op til dig.
Hjalmar
.Men ikveld –? Er du gåt fra selskabet?
Gregers
.Både fra selskabet og fra familjehjemmet. –
God aften, fru Ekdal. Jeg ved ikke om De kan
kende mig igen?
God aften, fru Ekdal. Jeg ved ikke om De kan
kende mig igen?
Gina
.
Å
jo; unge herr Werle er ikke så svær at ken-
de igen.
de igen.
Gregers
.Nej, jeg ligner jo min mor; og hende min-
des De sagtens.
des De sagtens.
Hjalmar
.Er du gåt fra huset, siger du?
Faksimile
18.
65
Gregers
.Ja, jeg er flyttet hen på et hotel.
Hjalmar
.Ja så. Nå, siden du er kommen,
<...>
så ta’ af
dig og slå dig ned.
dig og slå dig ned.
Gregers
.Tak.
(trækker yderfrakken af. Han er nu om-
klædt, i en simpel grå klædesdragt af land-
ligt snit.)
Hjalmar
.Her, i sofaen. Gør dig det mageligt.
(Gregers sætter sig i sofaen, Hjalmar på
en stol ved bordet.)
en stol ved bordet.)
Gregers
(ser sig omkr˹i˺ng.)
Så her er det altså du holder til, Hjal-
mar. Her bor du altså.
mar. Her bor du altså.
Hjalmar
.Dette her er atelieret, som du vel ser –
Gina
.Men her er nu rummeligere; og derfor så
holder vi os helst her ude.
holder vi os helst her ude.
Hjalmar
.Vi bode bedre før; men denne lejligheden
har én stor fordel: her er sådanne præg-
tige ydre rum –
har én stor fordel: her er sådanne præg-
tige ydre rum –
Gina
.Gregers
(til Hjalmar.)
Se, se, – du har logerende
også?
Hjalmar
.Nej, ikke endnu. Det går ikke så fort, ser
du; man må være om sig. (til Hedvig.)
Men det var det øllet, du.
du; man må være om sig. (til Hedvig.)
Men det var det øllet, du.
Hedvig
(nikker og går ud i køkkenet.)
Gregers
.
Det er altså din datter?
Hjalmar
.Ja, det er hed Hedvig.
Gregers
.Og hun er jo eneste barn?
Hjalmar
.Hun er det eneste, ja. Hun er vor højeste
glæde i verden, og – (sænker stemmen.)
hun er også vor hø dybeste sorg, Gregers.
glæde i verden, og – (sænker stemmen.)
hun er også vor hø dybeste sorg, Gregers.
Gregers
.Hvad er
det
du siger!
Hjalmar
.Ja du; for der er al truende fare
for
at hun
kommer til at miste synet.
kommer til at miste synet.
Gregers
.Blir blind!
Hjalmar
.
E Ja. Endnu er bare de første tegn at spore;
og det kan jo gå bra’ en tid endnu. Men læ-
gen har varslet os. Det kommer ubønhørligt.
Faksimile
67
og det kan jo gå bra’ en tid endnu. Men læ-
gen har varslet os. Det kommer ubønhørligt.
Gregers
.Dette her er jo en skrækkelig ulykke. Hvor-
ledes har hun fåt det?
ledes har hun fåt det?
Hjalmar
(sukker.)
Arveligt, rimeligvis.
Gina
(indfaldende.)
Ekdals mor havde også svagt syn.
Hjalmar
.Gregers
(studsende.)
Arveligt?
Gina
.Ekdals mor havde også svagt syn.
Hjalmar
.Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske
hende.
hende.
Gregers
.Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det?
Hjalmar
.
Å
du kan da tænke, vi nænner ikke at
sige hende sligt. Hun aner ingen fare.
Glad og sorgløs og kviddrende som en li-
den fugl flagrer hun ind i livets evige
nat. (overvældet.) Å, det er så knusende
svært for mig, Gregers.
sige hende sligt. Hun aner ingen fare.
Glad og sorgløs og kviddrende som en li-
den fugl flagrer hun ind i livets evige
nat. (overvældet.) Å, det er så knusende
svært for mig, Gregers.
Faksimile
68
(Hedvig bringer et bræt med øl og glasse,
som hun sætter på bordet.)
som hun sætter på bordet.)
Hjalmar
(stryger hende over hodet.)
Tak, tak, Hedvig.
Hedvig
(lægger armen om hans hals og hvisker ham
i øret.)
Hjalmar
.Nej. Ikke smørrebrød nu. (ser hen.) Ja, kan-
ske Gregers tar et sk stykke?
ske Gregers tar et sk stykke?
Gregers
(afværgende.)
Nej, nej tak.
Hjalmar
(fremdeles vemodig.)
Nå, du kan jo sætte lidt ind alligevel. Skul-
de du ha’ en skalk, så var det bra’. Og så
la’ det være tilstrækkelig smør på, du.
de du ha’ en skalk, så var det bra’. Og så
la’ det være tilstrækkelig smør på, du.
Hedvig
(nikker fornøjet og går ud i køkkenet igen.)
Gregers
(som har fulgt hende med øjnene.)
Hun ser da ellers nok så frisk og sund ud,
synes jeg.
synes jeg.
Gina
.Ja, ellers mankerer hun,
gud
ske lov, in-
gen tingen.
gen tingen.
Gregers
.Faksimile
19.
69
Hun kommer visst til at ligne Dem med
tiden, fru Ekdal. Hvor gammel kan hun
nu være?
tiden, fru Ekdal. Hvor gammel kan hun
nu være?
Gina
.Hedvig er nu snart akkurat fjorten år;
hun har jebursdag i overmorgen.
hun har jebursdag i overmorgen.
Gregers
.Temmelig stor for sin alder da.
Gina
.Ja, hun er skudt svært op i det sidste året.
Gregers
.På dem, som vokser op, ser en bedst, hvor
gammel en selv blir. – Hvor længe er det
nu De har været gift?
gammel en selv blir. – Hvor længe er det
nu De har været gift?
Gina
.Nu har vi været gift i –; jaha, snart i
femten år.
femten år.
Gregers
.Nej, tænk, er det så længe!
Gina
(blir opmærksom; ser på ham.)
Ja det er det da rigtignok.
Hjalmar
.Ja visst er det så. Femten år på nogen
få måneder nær. (slår over.) Det må
ha’ været lange år for dig der oppe på
værket, det, Gregers.
få måneder nær. (slår over.) Det må
ha’ været lange år for dig der oppe på
værket, det, Gregers.
Gregers
.De var lange så længe jeg leved dem; –
nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den
tiden er ble’t af.
Faksimile
70
nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den
tiden er ble’t af.
(Gamle Ekdal kommer fra sit værelse, uden
piben men med sin gammeldagse uni-
formshue på hodet; hans gang er lidt u-
stø.)
piben men med sin gammeldagse uni-
formshue på hodet; hans gang er lidt u-
stø.)
Ekdal
.Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte
os og snakke om dette her – hm. Hvad
var det nu for noget?
os og snakke om dette her – hm. Hvad
var det nu for noget?
Hjalmar
(går imod ham.)
Far, her er nogen. Gregers Werle –. Jeg
ved ikke om du kan huske ham.
ved ikke om du kan huske ham.
Ekdal
(ser på Gregers, som har rejst sig.)
Werle? Er det sønnen, det? Hvad er det,
han vil mig?
han vil mig?
Hjalmar
.Ingen ting; det er til
mig
han kommer.
Ekdal
.Nå, så der er ikke noget på færde?
Hjalmar
.Nej visst ikke, nej.
Ekdal
(svinger med armene .)
Ikke for det, ˹ser du˺; jeg er ikke ræd, men –
Gregers
(går hen til ham.)
Faksimile
71
Jeg vilde bare hilse Dem fra de gamle jagt-
tomterne, løjtnant Ekdal.
tomterne, løjtnant Ekdal.
Ekdal
.Jagttomterne?
Gregers
.Ja, deroppe rundt omkring Højdalsværket.
Ekdal
.Nå, der oppe. Ja, der var jeg godt kendt før
i tiden.
i tiden.
Gregers
.Den gang var De slig en vældig jæger.
Ekdal
.Var så, ja. Kan nok være, det. De ser på
munduren. Jeg spør’ ikke nogen om lov
til at bære den her inde. Bare jeg ikke går
i gaderne med den, så –
munduren. Jeg spør’ ikke nogen om lov
til at bære den her inde. Bare jeg ikke går
i gaderne med den, så –
(Hedvig bringer en tallerken smørrebrød,
som hun sætter på bordet.)
som hun sætter på bordet.)
Hjalmar
.Sæt dig nu, far, og få dig et glas øl. Vær så
god, Gregers.
god, Gregers.
(Ekdal mumler og stavrer hen til
sofa-
d en; Gregers sætter sig på stolen nærmest
ved ham, Hjalmar på den anden side af
Gregers. Gina sidder lidt fra bordet og syr;
Hedvig står hos sin far.)
d en; Gregers sætter sig på stolen nærmest
ved ham, Hjalmar på den anden side af
Gregers. Gina sidder lidt fra bordet og syr;
Hedvig står hos sin far.)
Gregers
.Kan De mindes det, løjtnant Ekdal, når Hjal-
mar og jeg var oppe og besøgte Dem om som-
meren og i juletiden?
mar og jeg var oppe og besøgte Dem om som-
Faksimile
72
meren og i juletiden?
Ekdal
.Var De? Nej, nej, nej, det sanser jeg ikke. Men
tør nok sige, jeg har været en glup jæger, jeg.
Bjørn har jeg også skudt. Har skudt hele ni.
tør nok sige, jeg har været en glup jæger, jeg.
Bjørn har jeg også skudt. Har skudt hele ni.
Gregers
,
(ser deltagende på ham.)
{
<...>
}Og nu jager De aldrig mere.
Ekdal
.Å, skal ikke sige det, far. Jager nok en gang
iblandt. Ja, ikke på den måden, da. For sko-
gen, ser De, – skogen, skogen –! (drikker.) Står
skogen bra’ deroppe nu?
iblandt. Ja, ikke på den måden, da. For sko-
gen, ser De, – skogen, skogen –! (drikker.) Står
skogen bra’ deroppe nu?
Gregers
.Ikke så gild som i Deres tid. Den er hugget
svært ud.
svært ud.
Ekdal
.Hugget ud? (sagtere og ligesom ræd.) Det er
farlig gerning, det. Det dra’r efter sig. Der
er hævn i skogen.
farlig gerning, det. Det dra’r efter sig. Der
er hævn i skogen.
Hjalmar
(fylder i hans glas.)
Vær så god; lidt til, far.
Gregers
.Hvorledes kan en mand som De, – slig en
friluftsmand, – leve midt i en kvalm by,
her inde mellem fire vægge?
friluftsmand, – leve midt i en kvalm by,
her inde mellem fire vægge?
Ekdal
(ler småt og skotter til Hjalmar.)
Faksimile
20.
73
Å, her er ikke så ilde her. Slet ikke så ilde.
Gregers
.Men alt det, som Deres sind er vokset sam-
men med? Denne svale strygende luftnin-
gen, dette fri livet i skog og på vidder, mel-
lem dyr og fugl –?
men med? Denne svale strygende luftnin-
gen, dette fri livet i skog og på vidder, mel-
lem dyr og fugl –?
Ekdal
(smiler.)
Hjalmar, skal vi vise ham det?
Hjalmar
(hurtig og lidt forlegen.)
Å nej, nej, far; ikke i aften.
Gregers
.Hvad vil han vise mig?
Hjalmar
.Å, det er bare noget sådant –; du kan få se
det en anden gang.
det en anden gang.
Gregers
(fortsætter til den gamle.)
Ja, det var
det
jeg mente, løjtnant Ekdal,
at nu skulde De følge med mig opover til
værket; for jeg rejser visst snart igen. De
kunde sagtens få noget skriveri deroppe
også. Og her har De jo ingen verdens ting,
som kan hygge Dem og kvikke Dem op.
at nu skulde De følge med mig opover til
værket; for jeg rejser visst snart igen. De
kunde sagtens få noget skriveri deroppe
også. Og her har De jo ingen verdens ting,
som kan hygge Dem og kvikke Dem op.
Ekdal
(stirrer forbauset på ham.)
Har jeg ingen verdens ting, som –!
Gregers
.Faksimile
74
Ja, De har Hjalmar; men han har jo sine i-
gen. Og en mand som De, der altid har kendt
sig så dragen til det, som frit og vildt er –
gen. Og en mand som De, der altid har kendt
sig så dragen til det, som frit og vildt er –
Ekdal
(slår i bordet.)
Hjalmar, nu skal han se det!
Hjalmar
.Nej men, far, er nu det værdt? Det er jo mørkt –
Ekdal
.Snak; det er jo månelyst.
{
<...>
}(rejser sig.) Han
skal se det, siger jeg. Lad mig slippe frem.
Kom så og hjælp mig, Hjalmar!
skal se det, siger jeg. Lad mig slippe frem.
Kom så og hjælp mig, Hjalmar!
Hedvig
.Å ja, gør det, far!
Hjalmar
(rejser sig.)
Ja – ja da.
Gregers
(til Gina.)
Hvad er det for noget?
Gina
.Å, De må såmænd ikke
tro
det er noget videre
rart.
rart.
(Ekdal og Hjalmar er gåt hen til bagvæg-
gen og skyder hver sin halvdør til siden;
Hedvig hjælper den gamle; Gregers blir ståen-
de ved sofaen; Gina sidder uforstyrret og syr.
Gennem døråbningen ses et stort, langstrakt,
uregelmæssigt loftsrum med krinkelkroge
og et par fritstående skorstenspiber. Der er
tag-glugger, hvorigennem et klart månelys
falder ind over enkelte dele af det store <...> rum;
andre ligger i dyb skygge.)
gen og skyder hver sin halvdør til siden;
Hedvig hjælper den gamle; Gregers blir ståen-
de ved sofaen; Gina sidder uforstyrret og syr.
Gennem døråbningen ses et stort, langstrakt,
uregelmæssigt loftsrum med krinkelkroge
Faksimile
75
og et par fritstående skorstenspiber. Der er
tag-glugger, hvorigennem et klart månelys
falder ind over enkelte dele af det store <...> rum;
andre ligger i dyb skygge.)
Ekdal
(til Gregers.)
Må gerne komme helt hen, De.
Gregers
(går hen til dem.)
Hvad
er
det så egentlig?
Ekdal
.De kan jo se efter. Hm.
Hjalmar
(noget forlegen.)
Dette her hører far til, skønner du.
Gregers
(ved døren, ser ind i loftsrummet.)
De holder jo høns, løjtnant Ekdal!
Ekdal
.Skulde mene det, at vi holder høns. De er
fløjet op nu. Men De skulde bare se de høns
ved dagsens lys, De!
fløjet op nu. Men De skulde bare se de høns
ved dagsens lys, De!
Hedvig
.Og så er der –
Ekdal
.Hys – hys;
ikke sig
noget endnu.
Gregers
.Og duer har De også, ser jeg.
Ekdal
.Faksimile
76
Å jo; kunde nok være, det, at vi har duer! De
har rugekasserne sine der oppe under tagskæg-
get, de; for duerne vil helst ligge højt, kan
De skønne.
har rugekasserne sine der oppe under tagskæg-
get, de; for duerne vil helst ligge højt, kan
De skønne.
Hjalmar
.Det er ikke almindelige duer {
<...>
}alle sammen.
Ekdal
.Almindelige! Nej, skulde da vel tro det! Vi
har tumlere; og et par kropduer har vi også.
Men kom så her! Kan De se den bingen der
borte ved væggen?
har tumlere; og et par kropduer har vi også.
Men kom så her! Kan De se den bingen der
borte ved væggen?
Gregers
.Ja; hvad bruger De den til?
Ekdal
.Der ligger kaninerne om natten, far.
Gregers
.Nå; så De har kaniner også?
Ekdal
.Ja, De kan da vel for fanden
tænke
at vi
har kaniner! Han spør om vi har kani-
ner, du Hjalmar! Hm! Men nu kommer
det rigtige, ser De! Nu kommer det! Flyt
dig, Hedvig. Stil Dem her; så ja; og se så
der ned. – Ser De ikke der en kurv med
strå i?
har kaniner! Han spør om vi har kani-
ner, du Hjalmar! Hm! Men nu kommer
det rigtige, ser De! Nu kommer det! Flyt
dig, Hedvig. Stil Dem her; så ja; og se så
der ned. – Ser De ikke der en kurv med
strå i?
Gregers
.Jo. Og jeg ser, der ligger en fugl i kurven.
Ekdal
.Hm – «en fugl» –
Faksimile
21.
77
Gregers
.Er det ikke en and?
Ekdal
(stødt.)
Jo, begribeligvis er det en and.
Hjalmar
.Men hvad slags and, tror du?
Hedvig
.Det er ikke nogen simpel and –
Ekdal
.Hys!
Gregers
.Og en tyrkisk and er det heller ikke.
Ekdal
.Nej, herr – Werle; det er ikke nogen tyrkisk
and; for det er en vildand.
and; for det er en vildand.
Gregers
.Nej, er det virkelig? En vild and?
Ekdal
.Jaha, det er det. Den «fuglen», som De sa’, –
det er vildanden, det. Det er vor vildand, far.
det er vildanden, det. Det er vor vildand, far.
Hedvig
.
Min vildand. For jeg ejer den.
Gregers
.Og den kan leve her oppe på loftet? Og tri-
ves her?
ves her?
Ekdal
.De kan da vel forstå, at hun har et traug
med vand til at plaske i.
med vand til at plaske i.
Faksimile
78
Hjalmar
.Friskt vand hver anden dag.
Gina
(vender sig mod Hjalmar.)
Men, snille Ekdal, nu blir her så isende koldt,
du.
du.
Ekdal
.Hm, lad os så lukke da. Er ikke værdt vi
forstyrrer dem i natteroen heller. Ta’g i,
du Hedvig.
forstyrrer dem i natteroen heller. Ta’g i,
du Hedvig.
(Hjalmar og Hedvig skyver loftsdøren
sammen.)
sammen.)
Ekdal
.En anden gang kan De få se hende rigtig.
(sætter sig i lænestolen ved ovnen.) Å, de er
svært mærkværdige, de vildænderne, kan
De tro.
(sætter sig i lænestolen ved ovnen.) Å, de er
svært mærkværdige, de vildænderne, kan
De tro.
Gregers
.Men hvorledes fik De fanget den, løjtnant
Ekdal?
Ekdal?
Ekdal
.Har ikke fanget den, jeg. Der er en viss mand
her i byen, som vi kan takke for den.
her i byen, som vi kan takke for den.
Gregers
(studser lidt.)
Den mand skulde da vel aldrig være min
far?
far?
Ekdal
.Jo så sandelig. Akkurat Deres far. Hm.
Faksimile
79
Hjalmar
.Det var da løjerligt, at du kunde gætte det,
Gregers.
Gregers.
Gregers
.Du fortalte jo
før
at du skyldte far så mangt
og mangfoldigt; og så tænkte jeg som så –
og mangfoldigt; og så tænkte jeg som så –
Gina
.Men vi har da ikke fåt anden af grossereren
selv –
selv –
Ekdal
.Det er Håken Werle vi kan takke for hende
lige godt, Gina. (til Gregers.) Han var ude i
båd, skønner De; og så skød han på hende.
Men han ser nu så kleint, far Deres. Hm; så
blev hun bare skamskudt.
lige godt, Gina. (til Gregers.) Han var ude i
båd, skønner De; og så skød han på hende.
Men han ser nu så kleint, far Deres. Hm; så
blev hun bare skamskudt.
Gregers
.Nå så; hun fik sig et par haggel i kroppen.
Hjalmar
.Ja, hun fik sådan en to–tre stykker.
Hedvig
.Hun fik det under vingen, og så kunde hun
flyve .
flyve .
Gregers
.Nå, så dukked
˹hun˺
den
vel til bunds da?
Ekdal
(søvnig, med tykt mæle.)
Kan vide det. Gør altid
så,
vildænderne.
Stikker til bunds – så dybt de kan vinde, far; –
bider sig fast i tang og i tarre – og i alt det
fandenskab, som dernede find’s. Og så kom-
mer de aldrig op igen.
Stikker til bunds – så dybt de kan vinde, far; –
bider sig fast i tang og i tarre – og i alt det
Faksimile
80
fandenskab, som dernede find’s. Og så kom-
mer de aldrig op igen.
Gregers
.Men, løjtnant Ekdal, Deres vildand kom
da op igen.
da op igen.
Ekdal
.Han havde slig en urimelig glup hund,
Deres far. – Og den hunden – den dukked ef-
ter og hented anden op igen.
Deres far. – Og den hunden – den dukked ef-
ter og hented anden op igen.
Gregers
.
O
(vendt til Hjalmar.)
Og så fik I den her?
Hjalmar
.Ikke straks; først komm den hjem til din far;
men der vilde den ikke trives; og så fik
den ˹Pettersen˺ besked, at han skulde gøre ende på den –
men der vilde den ikke trives; og så fik
den ˹Pettersen˺ besked, at han skulde gøre ende på den –
Ekdal
,
(halvt i søvne.)
Hm – ja, Pettersen – den torsken –
Hjalmar
(taler sagtere.)
På den måden var det, at vi fik den, ser
du; for far kender noget til Pettersen;
og da han hørte dette her med vildanden,
så maged han det så at han fik den over-
ladt.
du; for far kender noget til Pettersen;
og da han hørte dette her med vildanden,
så maged han det så at han fik den over-
ladt.
Gregers
Og der inde på loftet trives den nu så
inde{l}rlig godt vel.
inde{l}rlig godt vel.
Faksimile
22.
81
Hjalmar
.Ja, så utrolig vel, du. Den er ble’t fed. Nå,
den har jo nu også været så længe der inde,
at den har glemt det rigtige vilde liv; og det
er bare det, som det kommer an på.
den har jo nu også været så længe der inde,
at den har glemt det rigtige vilde liv; og det
er bare det, som det kommer an på.
Gregers
.Du har visst ret i det, Hjalmar. Lad den ba-
re aldrig få se himmel og hav –. Men jeg tør
nok ikke bli’ længer; for jeg tror, din far sover.
re aldrig få se himmel og hav –. Men jeg tør
nok ikke bli’ længer; for jeg tror, din far sover.
Hjalmar
.Å, for den sags skyld –
Gregers
.Men, det er sandt, – du sa’, du havde et værel-
se at leje ud, – et ledigt værelse?
se at leje ud, – et ledigt værelse?
Hjalmar
.Ja vel; hvad så?
Ved
du kanske nogen –?
Gregers
.Kan jeg få det værelset?
Hjalmar
.Du?
Gina
.Nej men De, herr Werle –
Gregers
.Kan jeg få værelset? Så flytter jeg ind straks
imorgen tidlig.
imorgen tidlig.
Hjalmar
.Ja, med den største fornøjelse –
Gina
.Hjalmar
.Men, Gina, hvor kan du da sige det?
Gina
.Jo, for det værelset er hverken stort nok eller
lyst nok, og –
lyst nok, og –
Gregers
.Det kommer det ikke så nøje an på, fru Ekdal.
Hjalmar
.Jeg synes såmænd det er et ganske pent værelse;
og slet ikke så ilde møbleret heller.
og slet ikke så ilde møbleret heller.
Gina
.Men husk på de to, som bor nedenunder.
Gregers
.Hvad er det for to?
Gina
.Å, det er en, som har været huslærer –
Hjalmar
.Det er en kandidat Molvik.
Gina
.– og så er det en
dokter
, som heder Relling.
Gregers
.Relling? Ham kender jeg lidt til; han prak-
tiserte en tid oppe i Højdal.
tiserte en tid oppe i Højdal.
Gina
.Det er rigtig
<...>
et par
vidløftige
mandspersoner.
De er så tidt udesvævendes om aftningerne; og
så kommer de svært sent hjem om nætterne,
og da er de ikke altid så –
De er så tidt udesvævendes om aftningerne; og
så kommer de svært sent hjem om nætterne,
og da er de ikke altid så –
Faksimile
83
Gregers
.Sligt vænner en sig snart til. Jeg håber, det
skal gå med mig som med vildanden –
skal gå med mig som med vildanden –
Gina
.Hm, jeg synes nok De skulde sove på det
først alligevel.
først alligevel.
Gregers
.De vil nok svært nødig ha’ mig ind i hu-
set, fru Ekdal.
set, fru Ekdal.
Gina
.Nej kors; hvor kan De da tro det?
Hjalmar
.Jo, dette her er virkelig besynderlig af dig, Gi-
na. (til Gregers.) Men sig mig, tænker du alt-
så at bli’ her i byen for det første?
na. (til Gregers.) Men sig mig, tænker du alt-
så at bli’ her i byen for det første?
Gregers
(tar sin overfrakke på.)
Ja, nu tænker jeg at bli’ her.
Hjalmar
.Men ikke hjemme hos din far? Hvad agter
du da at ta’ dig til?
du da at ta’ dig til?
Gregers
.Ja, vidste jeg bare det,
du, –
da var jeg ikke så
ilde faren endda. Men når en har det kors
på sig, at hede Gregers –. «Gregers» – og så
«Werle» bagefter; har du hørt noget så fælt, du?
ilde faren endda. Men når en har det kors
på sig, at hede Gregers –. «Gregers» – og så
«Werle» bagefter; har du hørt noget så fælt, du?
Hjalmar
.Å, det synes jeg slet ikke.
Gregers
.Faksimile
84
8
Huf! Isch! Jeg kunde ha’ lyst til at spyt-
te på den fyren, som heder sligt noget. Men
når en nu engang har det kors på sig at
være Gregers – Werle her i verden, således
som jeg er det –
te på den fyren, som heder sligt noget. Men
når en nu engang har det kors på sig at
være Gregers – Werle her i verden, således
som jeg er det –
Hjalmar
(ler.)
Ha-ha, hvis du ikke var Gregers Werle, hvad
vilde du så være for noget?
vilde du så være for noget?
Gregers
.Kunde jeg vælge, så vilde jeg
aller helst
væ-
re en flink hund.
re en flink hund.
Gina
.En hund!
Hedvig
,
(uvilkårligt.)
Å nej da!
Gregers
.Ja, en rigtig urimelig flink hund; en slig
en
som går til bunds efter vildænder når de
dukker under og bider sig fast i tang og
tarre nede i mudderet.
som går til bunds efter vildænder når de
dukker under og bider sig fast i tang og
tarre nede i mudderet.
Hjalmar
.Nej,
ved
du hvad, Gregers, – dette her skøn-
ner jeg ikke et ord af.
ner jeg ikke et ord af.
Gregers
.Å nej, der er sagtens ikke rar mening i det
heller. Men imorgen tidlig altså – så flyt-
ter jeg ind. (De til Gina.) De skal ikke få
noget bryderi af mig; for jeg gør al ting
selv. (til Hjalmar.) Resten snakker vi om
imorgen. – Godnat, fru Ekdal. (nikker til
Hedvig.) Godnat!
heller. Men imorgen tidlig altså – så flyt-
ter jeg ind. (De til Gina.) De skal ikke få
Faksimile
23.
85
noget bryderi af mig; for jeg gør al ting
selv. (til Hjalmar.) Resten snakker vi om
imorgen. – Godnat, fru Ekdal. (nikker til
Hedvig.) Godnat!
Gina
.Godnat, herr Werle.
Hedvig
.Godnat.
Hjalmar
,
(som har tændt et lys.)
Bi lidt; jeg må lyse dig; der er visst mørkt
på trapperne.
på trapperne.
(Gregers og Hjalmar går ud gennem gang-
døren.)
døren.)
Gina
(ser hen for sig, med s{ø}ytøjet i fanget.)
Var ikke det en underlig snak, at han ger-
ne vilde være en hund?
ne vilde være en hund?
Hedvig
.Jeg skal sige dig en ting, mor, – jeg
tror
at
han mente noget andet med det.
han mente noget andet med det.
Gina
.Hvad skulde det være for noget?
Hedvig
.Nej, jeg
ved
ikke; men det var ligesom han
mente noget andet, end det han sa’ – hele
tiden.
mente noget andet, end det han sa’ – hele
tiden.
Gina
.Tror du det? Ja underlig var det.
Faksimile
86
Hjalmar
(kommer tilbage.)
Lampen brændte endnu. (slukker lyset og
sætter det fra sig.) Ah, endelig k{ <...> }an man
da få sig en bid mad i livet. (begynder at
spise smørrebrød.) Nå, ser du det, Gina, –
når man bare er om sig, så –
sætter det fra sig.) Ah, endelig k{ <...> }an man
da få sig en bid mad i livet. (begynder at
spise smørrebrød.) Nå, ser du det, Gina, –
når man bare er om sig, så –
Gina
.Hvorledes om sig?
Hjalmar
.Ja, for det var da heldigt
alligevel
at vi en-
delig fik det værelset lejet bort en gang. Og
så, tænk, – til et menneske som Gregers, – en
gammel god ven.
delig fik det værelset lejet bort en gang. Og
så, tænk, – til et menneske som Gregers, – en
gammel god ven.
Gina
.Ja, jeg
ved
ikke
hvad jeg skal sige, jeg.
Hedvig
.Å mor, du skal se, det blir så
morsomt!
Hjalmar
.Du er da også besynderlig. Før var du så
forhippet på at få lejet ud; og nu liker du
det ikke.
forhippet på at få lejet ud; og nu liker du
det ikke.
Gina
.Jo, Ekdal; hvis det bare havde været til en
anden en, så –. Men hvad tror du grossereren
vil sige?
anden en, så –. Men hvad tror du grossereren
vil sige?
Hjalmar
.Gamle Werle? Det rager da ikke ham.
Gina
.Faksimile
87
Men du kan da vel skønne, at der er kommet
noget på tvers imellem dem igen, siden den
unge flytter ud af huset. Du ved jo, hvorledes
de to har det med hinanden.
noget på tvers imellem dem igen, siden den
unge flytter ud af huset. Du ved jo, hvorledes
de to har det med hinanden.
Hjalmar
.Ja, det kan gerne være, men –
Gina
.Og nu kanske grossereren tror, det er dig, som
har ståt bag ved –
har ståt bag ved –
Hjalmar
.Så lad ham tro det længe nok! Grosserer Werle
har gjort overmåde meget for mig; gud bevar’s, –
det erkender jeg. Men derfor kan jeg da ikke til
evig tid gøre mig afhængig af ham.
har gjort overmåde meget for mig; gud bevar’s, –
det erkender jeg. Men derfor kan jeg da ikke til
evig tid gøre mig afhængig af ham.
Gina
.Men, snille Ekdal, det kan komme til at gå ud
over gamle-far; kanske mister han nu den
stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg.
over gamle-far; kanske mister han nu den
stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg.
Hjalmar
.Jeg havde nær sagt: gid det var så vel! Er det ik-
ke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se
sin gråhærdede far gå som et skumpelskud?
Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg.
(tar et nyt stykke smørrebrød.) Har jeg så
sandt en opgave i livet, så skal jeg også ud-
føre den!
ke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se
sin gråhærdede far gå som et skumpelskud?
Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg.
(tar et nyt stykke smørrebrød.) Har jeg så
sandt en opgave i livet, så skal jeg også ud-
føre den!
Hedvig
.Å
ja,
far! Gør det!
Hjalmar
(sagtere.)
Jeg skal udføre den, siger jeg. Der skal nok
engang komme den dag, da –. Og derfor er
det godt, vi fik værelset lejet ud; for så er
jeg mere uafhængig stillet. Og det må den
mand være, som har en opgave i livet. (hen-
ne ved lænestolen, bevæget.) Stakkers gamle
hvidhårede far. – Lid på din Hjalmar, du. –
Han har brede skuldre, han; – kraftfulde skul
dre i al fald. – Du skal nok en vakker dag våg
ne op og –. (til Gina.) Tror du det kanske
ikke?
engang komme den dag, da –. Og derfor er
det godt, vi fik værelset lejet ud; for så er
jeg mere uafhængig stillet. Og det må den
mand være, som har en opgave i livet. (hen-
ne ved lænestolen, bevæget.) Stakkers gamle
hvidhårede far. – Lid på din Hjalmar, du. –
Han har brede skuldre, han; – kraftfulde skul
dre i al fald. – Du skal nok en vakker dag våg
ne op og –. (til Gina.) Tror du det kanske
ikke?
Gina
(rejser sig.)
Jo visst gør jeg så; men lad os først se at
få ham til køjs.
få ham til køjs.
Hjalmar
.Ja, lad os det.
(De tar varligt fat på den gamle.)
Faksimile
24.
89
Tredje akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Det er mor-
gen; dagslyset falder ind gennem det store
vindu i skråtaget; forhænget er fratrukket.)
gen; dagslyset falder ind gennem det store
vindu i skråtaget; forhænget er fratrukket.)
(Hjalmar sidder ved bordet beskæftiget med
at retouchere et fotografi; flere andre bil-
leder ligger foran ham. Lidt efter kom-
mer {g}Gina i <...> hat og kåbe ind gennem gang-
døren; hun har en lågkurv på armen.)
at retouchere et fotografi; flere andre bil-
leder ligger foran ham. Lidt efter kom-
mer {g}Gina i <...> hat og kåbe ind gennem gang-
døren; hun har en lågkurv på armen.)
Hjalmar
.Er du alt der igen, Gina?
Gina
.Å ja, en får nok rappe sig.
(sætter kurven på en stol og tar tøjet af.)
Hjalmar
.Så du indom til Gregers?
Gina
.Jaha, jeg gjorde det. Det ser rigtig vakkert
ud derinde; han har fåt det svært pent hos
sig med det samme han kommer.
ud derinde; han har fåt det svært pent hos
sig med det samme han kommer.
Hjalmar
.Nå da?
Gina
.Jo, han vilde jo hjælpe sig selv, sa’ han. Så
skulde han nu lægge i ovnen også; og så har
han sk{u}ruet spjeldet for, så hele værelset er
ble’t fuldt af røg. Uf, der var en stank, slig at –
skulde han nu lægge i ovnen også; og så har
han sk{u}ruet spjeldet for, så hele værelset er
Faksimile
90
ble’t fuldt af røg. Uf, der var en stank, slig at –
Hjalmar
.Å nej da.
Gina
.Men så kommer det bedste; for så skal han
nu slukke, og så slår han alt vaskevandet
ind i ovnen, så gulvet driver over af det vær-
ste svineri.
nu slukke, og så slår han alt vaskevandet
ind i ovnen, så gulvet driver over af det vær-
ste svineri.
Hjalmar
.Det var da kedeligt.
Gina
.Jeg har nu fåt portkonen op til at skure efter
ham, den grisen; men der blir ikke værendes
der inde før i eftermiddag.
ham, den grisen; men der blir ikke værendes
der inde før i eftermiddag.
Hjalmar
.Hvor har han så gjort af sig imens?
Gina
.Han gik ud lidt, sa’ han.
Hjalmar
.Jeg var også inde hos ham et øjeblik – efter du
var gåt.
var gåt.
Gina
.Jeg hørte det. Du har jo bedt ham ind til fro-
kost.
kost.
Hjalmar
.Bare sådan en liden smule formiddagsfro-
kost, forstår du. Det er jo første dagen{;}–; vi
kan ikke godt undgå det. Du har vel altid
noget i huset.
kost, forstår du. Det er jo første dagen{;}–; vi
kan ikke godt undgå det. Du har vel altid
noget i huset.
Faksimile
91
Gina
.Jeg får jo se at finde lidt.
Hjalmar
.Men lad det endelig ikke bli’ for knapt. For
Relling og Molvik kommer nok også herop,
tror jeg. Jeg traf just Relling på trappen, ser
du, og så måtte jeg jo –
Relling og Molvik kommer nok også herop,
tror jeg. Jeg traf just Relling på trappen, ser
du, og så måtte jeg jo –
Gina
.Nå, skal vi ha’
de
to også?
Hjalmar
.
Herre gud
, – et par stykker mere eller mindre;
det gør da hverken fra eller til.
det gør da hverken fra eller til.
Gamle Ekdal
(åbner sin dør og ser ind.)
Hør her, du Hjalmar – (bemærker Gina.)
Nå så.
Nå så.
Gina
.Er det noget, som bedstefar vil ha’?
Ekdal
.Å nej; det kan være det samme. Hm!
(går ind igen.)
Gina
(tar kurven.)
Pas endelig godt på ham, så han ikke går
ud.
ud.
Hjalmar
.Ja, ja, det skal jeg nok. – Hør du, Gina; lidt
sildesalat vilde være svært bra’; for Relling
og Molvik har nok været ude på rangel inat.
sildesalat vilde være svært bra’; for Relling
og Molvik har nok været ude på rangel inat.
Faksimile
92
Gina
.Bare de ikke kommer for snart over mig, så –
Hjalmar
.Nej visst ikke; gi’ du dig tid.
Gina
.Ja ja da; og så kan
jo du
få arbejde lidt i-
mens.
mens.
Hjalmar
.Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder jo alt,
hvad jeg årker!
hvad jeg årker!
Gina
.For så har du det fra hånden, ser du.
(hun går med kurven ud i køkkenet.)
Hjalmar
(sidder en stund og pensler på fotografiet;
det går trægt og med ulyst.)
Ekdal
(kikker ind, ser rundt om i ateliere{s}t og siger
dæmpet:)
Har du det travlt, du?
Hjalmar
.Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse
billederne –
billederne –
Ekdal
.Ja ja,
gud
bevar’s,
– når du har det så travlt,
så[HIS: å mangler diakritisk tegn] –. Hm!
(går[HIS: å mangler diakritisk tegn] ind igen; døren blir stående åben.)
så[HIS: å mangler diakritisk tegn] –. Hm!
Hjalmar
(fortsætter en stund i taushed; derpå læg-
Faksimile
25.
93
ger han penselen fra sig og går hen til døren.)
Har du det travlt, far?
Ekdal
(brummer indenfor.)
Når du har det travlt, så har jeg det og-
så travlt. Hm!
så travlt. Hm!
Hjalmar
.Ja ja da.
(går til sit arbejde igen.)
Ekdal
,
(lidt efter, kommer atter frem i døren.)
Hm; ser du, Hjalmar, så svært travlt har
jeg det jo ikke.
jeg det jo ikke.
Hjalmar
.Jeg synes du sad og skrev.
Ekdal
.For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en
dags tid eller to? Det står da ikke om livet,
ved jeg.
dags tid eller to? Det står da ikke om livet,
ved jeg.
Hjalmar
.Nej; og du er da ikke nogen træl heller.
Ekdal
.Og så var det dette her andet derinde –
Hjalmar
.Ja, det var just det. Vil du kanske derind?
Skal jeg lukke op for dig?
Skal jeg lukke op for dig?
Ekdal
.Vilde rigtig ikke være af vejen.
For så havde vi det fra hånden.
Ekdal
.Just så, ja. Skal jo være færdig til imorgen
tidlig. For det er jo imorgen? Hm?
tidlig. For det er jo imorgen? Hm?
Hjalmar
.Ja visst er det imorgen.
(Hjalmar og Ekdal skyver hver sin halvdør
til side. Morgensolen skinner derind gennem
taggluggerne; nogle duer flyver frem og tilba-
ge, andre går og kurrer på stilladserne; hønse-
ne kagler en gang imellem længere inde på
loftet.)
til side. Morgensolen skinner derind gennem
taggluggerne; nogle duer flyver frem og tilba-
ge, andre går og kurrer på stilladserne; hønse-
ne kagler en gang imellem længere inde på
loftet.)
Hjalmar
.Nå, så får du gå ivej da, far.
Ekdal
(går indenfor.)
Kommer ikke du med?
Hjalmar
.(Han trækker i en snor; indefra glider ned
et forhæng, hvis nedre del består af en stribe
gammel sejldug, resten, oventil, af et stykke
udspændt fiskegarn. Loftsgulvet er således
ikke længer synligt.)
et forhæng, hvis nedre del består af en stribe
gammel sejldug, resten, oventil, af et stykke
udspændt fiskegarn. Loftsgulvet er således
ikke længer synligt.)
Gina
.Skulde han nu der ind og grassere igen?
Hjalmar
.Var det kanske bedre, om han havde rendt ned
til madam Eriksen? (sætter sig.) Er det no-
get, du vil? Du sa’ jo –
til madam Eriksen? (sætter sig.) Er det no-
get, du vil? Du sa’ jo –
Gina
.Jeg vilde bare spørge, om du
tror
vi kan dæk-
ke bordet her? frokostbordet her?
ke bordet her? frokostbordet her?
Hjalmar
.Ja, her har da vel ikke meldt sig nogen så
tidlig?
tidlig?
Gina
.Nej, jeg venter ikke
andre,
end de to kærester-
ne, som skal sidde s<...> sammen.
ne, som skal sidde s<...> sammen.
Hjalmar
.Fanden, at ikke de kunde sidde sammen
en anden dag!
en anden dag!
Gina
.Nej, snille Ekdal, dem har jeg bestilt til ef-
ter middag, når du sover.
ter middag, når du sover.
Hjalmar
.Nå, så er det jo bra’. Ja, så spiser vi her.
Gina
.Ja ja da; men det haster ikke med at dække
endnu; du kan godt bruge bordet en stund til.
endnu; du kan godt bruge bordet en stund til.
Gina
.For så er du fri siden, ser du.
(går ud il køkkenet igen.)
(kort ophold.)
Ekdal
(i loftsdøren, indenfor garnet.)
Hjalmar!
Hjalmar
.Nå?
Ekdal
.Er ræd, vi kommer til at flytte vandtrau-
get lige vel.
get lige vel.
Hjalmar
.Ja, det er jo
det
jeg har sagt hele tiden.
Ekdal
.Hm-hm-hm.
(går fra døren igen.)
Hjalmar
(arbejder lidt, skotter mod loftet og rejser
sig halvt.)
(Hedvig kommer ind fra køkkenet.)
Hjalmar
(sætter sig hurtig ned igen.)
Hvad er det du vil?
Hedvig
.Jeg vilde bare ind til dig, far.
Jeg
synes
du går sådan og snuser omkring.
Skal du passe på kanske?
Skal du passe på kanske?
Hedvig
.Nej s<...>
slet ikke det.
Hjalmar
.Hvad tar mor sig til derude nu?
Hedvig
.Å, mor står midt oppe i sildesalaten, hun.
(går hen til bordet.) Er det ikke en liden ting,
som jeg kunde hjælpe dig med, far?
(går hen til bordet.) Er det ikke en liden ting,
som jeg kunde hjælpe dig med, far?
Hjalmar
.Å nej. Det er bedst, jeg
blir
alene om det alt
sammen, – så længe kræfterne slår til. – Det
har ingen nød, Hedvig; {så}når bare din far
må få beholde sin helse, så –
sammen, – så længe kræfterne slår til. – Det
har ingen nød, Hedvig; {så}når bare din far
må få beholde sin helse, så –
Hedvig
.Å nej, far; nu skal du ikke snakke så stygt.
(Hun går lidt omkring, standser ved dør-
åbningen og ser ind i loftsrummet.)
åbningen og ser ind i loftsrummet.)
Hjalmar
.Hvad er det, han tar sig for, du?
Hedvig
.Det skal visst bli’ en ny vej op til vandtrau-
get.
get.
Hjalmar
.Aldrig i verden klarer han det på egen
hånd! Og så skal jeg være fordømt til at
sidde her –!
hånd! Og så skal jeg være fordømt til at
sidde her –!
Faksimile
98
Hedvig
(går hen til ham.)
Lad mig få penselen, far; jeg kan nok.
Hjalmar
.Å snak; du bare fordærver øjnene med det.
Hedvig
.Langt ifra. Kom her med penselen.
Hjalmar
(rejser sig.)
Ja, det vilde jo ikke vare mere end et minut
eller to.
eller to.
Hedvig
.Pyt, hvad skulde det så gøre? (tar penselen.)
Se så. (sætter sig.) Og her har jeg et at se efter.
Se så. (sætter sig.) Og her har jeg et at se efter.
Hjalmar
.Men ikke fordærv øjnene! Hører du det? Jeg
vil ikke ha’ noget ansvar; du må selv ta’ an-
svaret på dig, – det siger jeg dig.
vil ikke ha’ noget ansvar; du må selv ta’ an-
svaret på dig, – det siger jeg dig.
Hedvig
(retoucherer.)
Ja ja, det skal jeg nok.
Hjalmar
.Du er svært flink, Hedvig. Bare et par
mi-
nutter, forstår du.
nutter, forstår du.
(Han smyger sig gennem kanten af forhæn-
get ind på loftet. Hedvig sidder ved sit ar-
bejde. Hjalmar og Ekdal høres at dispu-
tere derinde.)
get ind på loftet. Hedvig sidder ved sit ar-
bejde. Hjalmar og Ekdal høres at dispu-
tere derinde.)
Hedvig, å ræk mig den knibetangen, som
ligger på hylden. Og så hugjernet, du. (ven-
der sig indover.) Jo, nu skal du bare se, far.
Lad mig da først få lov til at vise dig, hvor-
ledes jeg mener det!
ligger på hylden. Og så hugjernet, du. (ven-
der sig indover.) Jo, nu skal du bare se, far.
Lad mig da først få lov til at vise dig, hvor-
ledes jeg mener det!
Hedvig
(har hentet det forlangte værktøj fra reolen
og stikker det ind til ham.)
Hjalmar
.Så tak. Jo, det var nok godt, jeg kom, du.
(går fra døråbningen; de snedkrer og pas-
siarer derinde.)
Hedvig
(blir stående og ser på dem. En stund ef-
ter banker det på gangdøren; hun lægger
ikke mærke til det.)
Gregers Werle
,
(barhodet og uden overtøj, kommer ind
og standser lidt ved døren.)
Hm –!
Hedvig
(vender sig og går imod ham.)
God morgen. Vær så god, kom nærmere.
Gregers
.Tak. (ser mod loftet.) De lader til at ha’ for<...>-
arbejdsfolk i huset.
arbejdsfolk i huset.
Hedvig
.Gregers
.Nej, nej, gør ikke det; jeg vil heller vente
lidt.
(sætter sig i sofaen.)
lidt.
Hedvig
Her er så uryddigt –
(vil ta’ fotografierne bort.)
Gregers
.
Å
lad bare ligge. Er det billeder, som skal gø-
res i stand?
res i stand?
Hedvig
.Ja, det er lidt, jeg skulde hjælpe far med.
Gregers
.Lad endelig ikke mig forstyrre Dem.
Hedvig
.
Å
nej.
(Hun flytter sagerne hen til sig og sætter
sig til at { <...> }arbejde; Gregers ser imens på hen-
de i taushed.)
sig til at { <...> }arbejde; Gregers ser imens på hen-
de i taushed.)
Gregers
.Har vildanden sovet godt i nat?
Hedvig
.Jo tak, jeg tror visst det.
Gregers
(vendt mod loftsrummet.)
Ved dagslys ser det ganske anderledes ud
end igår i måneskin.
end igår i måneskin.
Hedvig
.Faksimile
27.
101
Ja, det kan være så svært forskelligt. Om mor-
genen ser det anderledes ud end om eftermid-
dagen; og når det regner, ser det anderledes
ud end når det er godt vejr.
genen ser det anderledes ud end om eftermid-
dagen; og når det regner, ser det anderledes
ud end når det er godt vejr.
Gregers
.Har De lagt mærke til det?
Hedvig
.Ja, for det ser en jo.
Gregers
.Holder De også gerne til der inde hos vild-
anden?
anden?
Hedvig
.Ja, når det lar sig gøre, så –
Gregers
.Men De har sagtens ikke så megen fritid;
De går vel på skolen.
De går vel på skolen.
Hedvig
.Nej, ikke nu længer; for far er
ræd
jeg skal
fordærve øjnene.
fordærve øjnene.
Gregers
.Nå, så læser han altså selv med Dem.
Hedvig
.Far har
lovet
at han vilde læse med mig;
men han har ikke fåt tid til det endnu.
men han har ikke fåt tid til det endnu.
Gregers
.Men er der da ikke nogen anden, som hjæl-
per Dem lidt?
per Dem lidt?
Hedvig
.Gregers
.Er han fuld da?
Hedvig
.Han er visst det.
Gregers
.Nå, så har De jo tid til noget af hvert. Og der
inde, der er det vel som en verden for sig selv,
der, – kan jeg tænke?
inde, der er det vel som en verden for sig selv,
der, – kan jeg tænke?
Hedvig
.Så rent for sig selv. Og så er der så mange
underlige ting.
underlige ting.
Gregers
.Så?
Hedvig
.Ja, der er store skabe med bøger i; og i man-
ge af de bøgerne er der billeder.
ge af de bøgerne er der billeder.
Gregers
.Aha!
Hedvig
.Og så er der et gammelt skatol med skuf-
fer og klaffer i, og et stort ur med figurer, som
er til at komme frem. Men det uret går ik-
ke længer.
fer og klaffer i, og et stort ur med figurer, som
er til at komme frem. Men det uret går ik-
ke længer.
Gregers
.Tiden er altså gåt istå derinde – hos vild-
anden.
anden.
Hedvig
.Gregers
.Og de bøgerne læser De vel i?
Hedvig
.Å ja, når jeg kan komme til. Men de fle-
ste er på engelsk; og det skønner jeg ikke.
Men så ser jeg på billederne. – Der er en svært
stor bog, som heder «Harrysons History of
London»; den er visst 100 år gammel; og den
er der så umådelig mange billeder i. Foran
står afbildet døden med et timeglas, og en ˹jomfru.˺ an-
den figur. Det synes jeg er fælt. Men så er
der alle de andre billederne med kirker og
slotte og gader og store skibe, som sejler
på havet.
ste er på engelsk; og det skønner jeg ikke.
Men så ser jeg på billederne. – Der er en svært
stor bog, som heder «Harrysons History of
London»; den er visst 100 år gammel; og den
er der så umådelig mange billeder i. Foran
står afbildet døden med et timeglas, og en ˹jomfru.˺ an-
den figur. Det synes jeg er fælt. Men så er
der alle de andre billederne med kirker og
slotte og gader og store skibe, som sejler
på havet.
Gregers
.Men sig mig, hvor har De fåt alle de rare
sagerne fra?
sagerne fra?
Hedvig
.
Å
her har engang bodd en gammel sjøkaptejn,
og han har ført dem hjem. De kaldte ham
«den flyvendes Hollænderen». Og det er under-
ligt; for det var ikke nogen Hollænder.
og han har ført dem hjem. De kaldte ham
«den flyvendes Hollænderen». Og det er under-
ligt; for det var ikke nogen Hollænder.
Gregers
.Ikke det?
Hedvig
.Nej. Men så blev han borte tilsidst; og så
{ <...> }er alt det ble’t stående efter ham.
{ <...> }er alt det ble’t stående efter ham.
Gregers
.Faksimile
104.
Hør, sig mig nu, – når De sidder der inde
og ser på billeder, får De så ikke lyst til at
komme ud og se på den store rigtige verden
selv?
og ser på billeder, får De så ikke lyst til at
komme ud og se på den store rigtige verden
selv?
Hedvig
.Nej da! Jeg vil altid bli’ her hjemme og
hjælpe far og mor.
hjælpe far og mor.
Gregers
.Med at gøre fotografier
i stand
?
Hedvig
.Gregers
.Hm; hvad siger Deres far til det?
Hedvig
.Jeg tror ikke far liker det; for far er så un-
derlig i sligt. Tænk, han snakker om at jeg
skal lære kurvfletning og stråfletning! Men
det synes jeg da ikke kan være noget.
derlig i sligt. Tænk, han snakker om at jeg
skal lære kurvfletning og stråfletning! Men
det synes jeg da ikke kan være noget.
Gregers
.Å nej, det synes ikke jeg heller.
Hedvig
.Men far har jo ret i det, at havde jeg lært at
flette kurve, så kunde jeg nu ha’ gjort den nye
kurven til vildanden.
flette kurve, så kunde jeg nu ha’ gjort den nye
kurven til vildanden.
Gregers
.Det kunde De, ja; og De var jo også nærmest
til det.
til det.
Faksimile
28.
105
Hedvig
.Ja; for det er min vildand.
Gregers
.Ja, det er jo det.
Hedvig
.Jaha; jeg ejer den. Men far og bedstefar
får lånt den så tidt de vil.
får lånt den så tidt de vil.
Gregers
.Så; hvad bruger de den da til?
Hedvig
.Å, de steller med den og bygger for den, og
sådant noget.
sådant noget.
Gregers
.Kan tænke det; for vildanden er vel den al-
ler fornemste der inde.
ler fornemste der inde.
Hedvig
.
Ja
det er hun da; for det er jo en rigtig, vild
fugl. Og så er det så synd i hende; hun har
ingen at holde sig til, hun, stakker.
fugl. Og så er det så synd i hende; hun har
ingen at holde sig til, hun, stakker.
Gregers
.Har ingen familje ligesom kaninerne. l –
Hedvig
.Nej. Hønsene har jo også så mange, som de
har været kyllinger sammen med; men hun er
kommen så rent bort fra alle sine, hun. Og
så er det jo alt det svært forunderlige ved vild-
anden. Der er ingen, som kender hende; og ingen,
som ved , hvor hun er fra heller.
har været kyllinger sammen med; men hun er
kommen så rent bort fra alle sine, hun. Og
så er det jo alt det svært forunderlige ved vild-
anden. Der er ingen, som kender hende; og ingen,
som ved , hvor hun er fra heller.
Hedvig
(ser flygtig hen på ham, undertrykker et
smil og spør:)
Hvorfor siger De havsens bund?
Gregers
.Hvad skulde jeg ellers sige?
Hedvig
.De kunde sige havets bund – eller havbun-
den.
den.
Gregers
.Å, kan jeg ikke lige så godt sige havsens bund?
Hedvig
.Jo; men for mig høres det så
underligt
når
andre mennesker siger havsens bund.
andre mennesker siger havsens bund.
Gregers
.Hvorfor det da? Sig mig hvorfor.
Hedvig
.Nej, jeg vil ikke; for det er noget så dumt.
Gregers
.Å nej visst ikke. Sig mig nu, hvorfor De
smilte.
smilte.
Hedvig
.Det er
fordi
at altid, når jeg sådan med én
gang – i en fart – kommer til at huske på det
der inde, så synes jeg altid at hele rummet
og alt sammen heder «havsens bund». – Men
det er jo så dumt.
gang – i en fart – kommer til at huske på det
der inde, så synes jeg altid at hele rummet
og alt sammen heder «havsens bund». – Men
det er jo så dumt.
Hedvig
.Jo, for det er jo bare et loft.
Gregers
(ser fast på hende.)
Er De så viss på det?
Hedvig
(forbauset.)
At det er et loft!
Gregers
.Ja,
ved
De det så sikkert?
Hedvig
(tier og ser på ham med åben mund.)
(Gina kommer med dækketøj fra køkkenet.)
Gregers
(rejser sig.)
Jeg er nok kommet for tidlig over Dem.
Gina
.
Å et steds
må De jo være; og nu er det snart
færdig også. Ryd af bordet, Hedvig.
færdig også. Ryd af bordet, Hedvig.
(Hedvig ryder op; hun og Gina dækker un-
der det følgende. Gregers sætter sig i læne-
stolen og blader i et album.)
der det følgende. Gregers sætter sig i læne-
stolen og blader i et album.)
Gregers
.Jeg hører, De kan retouchere, fru Ekdal.
Gina
(med et sideblik.)
Jaha, jeg kan det.
Gina
.Hvorledes heldig?
Gregers
.Siden Ekdal blev fotograf, mener jeg.
Hedvig
.Mor kan også fotografere.
Gina
.Å ja, jeg har nok fåt lære mig til den kunsten.
Gregers
.Så er det kanske Dem, som driver forretningen?
Gina
.Ja, når ikke Ekdal har tid selv, så –
Gregers
.Han er sagtens så opta’t af sin gamle far, han, –
kan jeg tænke.
kan jeg tænke.
Gina
.Ja, og så er det da ikke noget for en slig mand,
som Ekdal, at gå her og ta’ potrætter af kreti
og preti.
som Ekdal, at gå her og ta’ potrætter af kreti
og preti.
Gregers
.Det synes jeg også; men når han nu engang
er slåt ind på den vejen, så –
er slåt ind på den vejen, så –
Gina
.Herr Werle kan da vel tænke sig det, at Ek-
dal ikke er som en af de almindelige foto-
graferne.
dal ikke er som en af de almindelige foto-
graferne.
Gregers
.Nå så alligevel! Men –?
Faksimile
29.
109
(Et skud fyres af inde på loftet.)
Gregers
(farer op.)
Hvad er det!
Gina
.Uf, nu skyder de igen!
Gregers
.Skyder de også?
Hedvig
.De går på jagt.
Gregers
Hvad for noget! (henne ved loftsdøren.) Går
du på jagt, Hjalmar?
du på jagt, Hjalmar?
Hjalmar
(indenfor garnet.)
Er du kommen? Det vidste jeg ikke af; jeg var
så opta’t –. (til Hedvig.) Og du, som ikke si-
ger os til!
(kommer ind i atelieret.)
så opta’t –. (til Hedvig.) Og du, som ikke si-
ger os til!
Går du og skyder
Gregers
.Går du og skyder inde på loftet?
Hjalmar
(viser en dobbeltløbet pistol.)
Å, det er bare med denne her.
Gina
.Ja, du og gamle-far kommer nok engang
til at gøre en ulykke med den pig{ <...> }stolen.
til at gøre en ulykke med den pig{ <...> }stolen.
G{re}ina
.Å, det er da ikke stort bedre, det, synes jeg.
Gregers
.Så du er altså ble’t jæger, du også, Hjalmar?
Hjalmar
.Bare lidt kaninjagt en gang imellem. Det er
mest for fars skyld, kan du skønne.
mest for fars skyld, kan du skønne.
Gina
.Mandfolk er nu så underlige, de; de skal al-
tid ha’ noget at dividere sig med.
tid ha’ noget at dividere sig med.
Hjalmar
(arrig.)
Ja rigtig, ja; vi skal altid ha’ noget at diver-
tere os med.
tere os med.
Gina
.
Ja
det er jo akkurat det jeg siger.
Hjalmar
.Nå; hm! (til Gregers.) Jo, ser du, og så træf-
fer det sig så heldigt, at loftet ligger ˹slig˺ til, at in-
gen kan høre det når vi skyder. (lægger pisto-
len på den øverste reolhylde.) Ikke rør pistolen,
Hedvig! Det ene løbet er ladt; husk på det.
fer det sig så heldigt, at loftet ligger ˹slig˺ til, at in-
gen kan høre det når vi skyder. (lægger pisto-
len på den øverste reolhylde.) Ikke rør pistolen,
Hedvig! Det ene løbet er ladt; husk på det.
Gregers
(ser ind gennem garnet.)
Jagtgevær har du også, ser jeg.
Hjalmar
.Det er fars gamle gevær. Det kan ikke skydes
med længer; for der er noget galt fat med låsen.
Men det er ganske morsomt at ha’ det alligevel;
for vi kan ta’ det fra hinanden og gøre det rent
en gang imellem og smøre det med benfedt og
skrue det sammen igen –. Ja, det er jo mest far,
som pusler med sligt noget.
Faksimile
111
med længer; for der er noget galt fat med låsen.
Men det er ganske morsomt at ha’ det alligevel;
for vi kan ta’ det fra hinanden og gøre det rent
en gang imellem og smøre det med benfedt og
skrue det sammen igen –. Ja, det er jo mest far,
som pusler med sligt noget.
Hedvig
(henne ved Gregers.)
Nu kan De da rigtig se vildanden.
Gregers
.Jeg står just og ser på den. Hun hænge{
<...>
}r lidt
med den ene vingen, synes jeg.
med den ene vingen, synes jeg.
Hjalmar
.Nå, det er da ikke så underligt; hun har jo
været skamskudt.
været skamskudt.
Gregers
.Og så slæber hun lidt på foden. Eller er det
ikke så?
ikke så?
Hjalmar
.Kanske en bitte liden smule.
Hedvig
.Ja, for det var den foden, som hunden bed hende i.
Hjalmar
.Men hun har slet ingen lyde og mén for resten;
og det er virkelig mærkværdigt for en, som har
fåt en ladning haggel i kroppen og som har væ-
ret mellem hundetænder –
og det er virkelig mærkværdigt for en, som har
fåt en ladning haggel i kroppen og som har væ-
ret mellem hundetænder –
Hedvig
(smiler.)
Ja.
Gina
(steller ved bordet.)
Den velsignede vildanden, ja. Den gøres der
da krusifikser nok for.
da krusifikser nok for.
Hjalmar
.Hm; – er det snart dækket kanske?
Gina
.Ja straks på timen. Hedvig, nu må du kom-
me og hjælpe mig.
me og hjælpe mig.
(Gina og Hedvig går ud i køkkenet.)
Hjalmar
(halv højt.)
Jeg tror
ikke
det er
værdt
du står der og ser på
far; han liker det ikke.
far; han liker det ikke.
Gregers
(går fra loftsdøren.)
Hjalmar
.Og så er det bedst jeg stænger, før de andre kom-
mer ind. (skræmmer med hænderne.) Hysch –
hysch; vil I væk med jer! (i det han trækker
hejser forhænget op og trækker døren sammen.)
Disse her remedierne er min egen opfindelse.
Det er virkelig ganske morsomt at ha’ sligt no-
get at stelle med og gøre det i stand, når det
går i stykker. Og så er det desuden aldeles
nødvendi{ <...> }gt, ser du; for Gina vil ikke gerne
ha’ kaniner og høns ind i atelieret.
mer ind. (skræmmer med hænderne.) Hysch –
hysch; vil I væk med jer! (i det han trækker
hejser forhænget op og trækker døren sammen.)
Disse her remedierne er min egen opfindelse.
Det er virkelig ganske morsomt at ha’ sligt no-
get at stelle med og gøre det i stand, når det
går i stykker. Og så er det desuden aldeles
Faksimile
30.
113
nødvendi{ <...> }gt, ser du; for Gina vil ikke gerne
ha’ kaniner og høns ind i atelieret.
Gregers
.Nej, nej; og det er kanske din kone, som står
for styret her?
for styret her?
Hjalmar
.Jeg overlader hende i almindelighed de lø-
bende forretninger; for så kan jeg imens ty
ind i dagligstuen og tænke over de ting,
som vigtigere er.
bende forretninger; for så kan jeg imens ty
ind i dagligstuen og tænke over de ting,
som vigtigere er.
Gregers
.Hvad er det egentlig for ting, du Hjal{n}mar?
Hjalmar
.Jeg undrer mig
over
at du ikke har spurgt
om det før. Eller kanske du ikke har hørt ta-
le om opfindelsen?
om det før. Eller kanske du ikke har hørt ta-
le om opfindelsen?
Gregers
.Opfindelsen? Nej.
Hjalmar
.Så? Du har ikke det? Å nej, der oppe i
skogtrakterne og ødemarkerne –
skogtrakterne og ødemarkerne –
Gregers
.Du har altså gjort en opfindelse!
Hjalmar
.Ikke ganske gjort den endnu; men jeg holder
på med det. Du kan jo nok tænke dig, at da
jeg beslutted at offre mig for fotografien, så
var det ikke for at gå her og ta’ portrætter af
alskens hverdagsmennesker.
på med det. Du kan jo nok tænke dig, at da
jeg beslutted at offre mig for fotografien, så
var det ikke for at gå her og ta’ portrætter af
alskens hverdagsmennesker.
Faksimile
114
Gregers
.Nej, nej, det sa’ også din kone nu nylig.
Hjalmar
.Jeg svor, at skulde jeg vie mine kræfter til den
håndtering, så skulde jeg også hæve den så højt
at den blev både til en kunst og til en viden-
skab. Og så beslutted jeg at gøre den mærke-
lige opfindelsen.
håndtering, så skulde jeg også hæve den så højt
at den blev både til en kunst og til en viden-
skab. Og så beslutted jeg at gøre den mærke-
lige opfindelsen.
Gregers
.Og hvad består så den opfindelsen i? Hvad går
den ud på?
den ud på?
Hjalmar
.Ja, kære, du må ikke spørge således om en-
keltheder endnu. Det tar tid, ser du. Og så skal
du ikke tro det er forfængelighed, som driver mig.
Jeg arbejder visselig ikke for min egen skyld.
Å nej, det er livsopgaven, som står for mig nat
og dag.
keltheder endnu. Det tar tid, ser du. Og så skal
du ikke tro det er forfængelighed, som driver mig.
Jeg arbejder visselig ikke for min egen skyld.
Å nej, det er livsopgaven, som står for mig nat
og dag.
Gregers
.Hvilken livsopgave da?
Hjalmar
.Glemmer du gubben med sølvhåret?
Gregers
.Din stakkers far; ja, men hvad kan du egent-
lig gøre for ham?
lig gøre for ham?
Hjalmar
.Jeg kan opvække hans selvfølelse fra de døde,
i det jeg hæver det ekdalske navn til ære og vær-
dighed igen.
i det jeg hæver det ekdalske navn til ære og vær-
dighed igen.
Faksimile
115
Gregers
.Det er altså din livsopgave.
Hjalmar
.Ja. Jeg vil redde den skibbrudne mand. For
skibbrud led han allerede da uvejret brød løs
over ham. Da disse forfærdelige undersøgelser-
ne stod på, var han ikke længer sig selv. Pi-
stolen der henne, du, – den, som vi bruger til
at skyde kaniner med, – den har spillet en rol-
le i den ekdalske slægts tragedie.
skibbrud led han allerede da uvejret brød løs
over ham. Da disse forfærdelige undersøgelser-
ne stod på, var han ikke længer sig selv. Pi-
stolen der henne, du, – den, som vi bruger til
at skyde kaniner med, – den har spillet en rol-
le i den ekdalske slægts tragedie.
Gregers
.Pistolen! Så?
Hjalmar
.Da dommen var afsagt og han skulde sættes
fast, – da havde han pistolen i sin hånd –
fast, – da havde han pistolen i sin hånd –
Gregers
.Havde han –!
Hjalmar
.Ja; men han turde ikke. Han var fejg. Så for-
kommet, så ruineret på sjælen var han ble’t al-
lerede dengang. Å, kan du begribe det? Han, en
militær, han, som havde skudt ni bjørne, og
som stammed ned fra to oberstløjtnanter, –
ja, fra den ene efter den anden, naturligvis –.
Kan du begribe det, Gregers?
kommet, så ruineret på sjælen var han ble’t al-
lerede dengang. Å, kan du begribe det? Han, en
militær, han, som havde skudt ni bjørne, og
som stammed ned fra to oberstløjtnanter, –
ja, fra den ene efter den anden, naturligvis –.
Kan du begribe det, Gregers?
Gregers
.Ja, jeg begriber det godt.
Hjalmar
.Jeg ikke. Og så greb pistolen atter ind i vor
slægts historie. Da han havde fåt den grå klæd-
ning på og sad under lås og lukke, – å, det
var forfærdelige tider for mig, kan du tro.
Jeg havde rullegardinerne nede for begge mi-
ne vinduer. Når jeg kikked ud, så jeg at solen
skinned som den plejer. Jeg begreb det ikke.
Jeg så menneskene gå på gaden og le og snak-
ke om ligegyldige ting. Jeg begreb det ikke. Jeg
syntes at hele tilværelsen måtte stå stille
ligesom under en solformørkelse.
Faksimile
116
slægts historie. Da han havde fåt den grå klæd-
ning på og sad under lås og lukke, – å, det
var forfærdelige tider for mig, kan du tro.
Jeg havde rullegardinerne nede for begge mi-
ne vinduer. Når jeg kikked ud, så jeg at solen
skinned som den plejer. Jeg begreb det ikke.
Jeg så menneskene gå på gaden og le og snak-
ke om ligegyldige ting. Jeg begreb det ikke. Jeg
syntes at hele tilværelsen måtte stå stille
ligesom under en solformørkelse.
Gregers
.Slig følte jeg det
også
da mor var død.
Hjalmar
.I en sådan stund havde Hjalmar Ekdal pi-
stolen rettet mod sit eget bryst.
stolen rettet mod sit eget bryst.
Gregers
.
Du
tænkte også på at –!
Hjalmar
.Ja.
Gregers
Men du skød ikke?
Hjalmar
.Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr
over mig selv. Jeg blev i live. Men du kan
tro, der hører mod til at vælge livet under
de vilkår.
over mig selv. Jeg blev i live. Men du kan
tro, der hører mod til at vælge livet under
de vilkår.
Gregers
.Ja, det er som man tar det.
Hjalmar
.Faksimile
31.
117
Jo, ubetinget, du. Men det var bedst så; for
nu gør jeg snart opfindelsen; og da tror dok-
tor Relling, ligesom jeg, at far kan få lov til
at bære uniformen igen. Jeg vil fordre det som
min eneste løn.
nu gør jeg snart opfindelsen; og da tror dok-
tor Relling, ligesom jeg, at far kan få lov til
at bære uniformen igen. Jeg vil fordre det som
min eneste løn.
Gregers
.Så det er det med uniformen, som han –?
Hjalmar
.Ja, det er det, han mest higer og stunder efter.
Du kan ikke forestille dig, hvorledes det skæ-
rer mig i hjertet for ham. Hver gang vi fej-
rer en liden familjefest – som Ginas og min bryl-
lupsdag, eller hvad det nu kan være – da træder
oldingen her ind iført sin løjtnantsuniform fra
lykkens dage. Men banker det så bare på gang-
døren, – for han tør jo ikke vise sig for frem-
mede, ved du, – da piler han ind i sit kammers
igen, så fort som de gamle ben vil bære ham.
Sligt er sønderslidende for et sønnehjerte at se
på, du!
Du kan ikke forestille dig, hvorledes det skæ-
rer mig i hjertet for ham. Hver gang vi fej-
rer en liden familjefest – som Ginas og min bryl-
lupsdag, eller hvad det nu kan være – da træder
oldingen her ind iført sin løjtnantsuniform fra
lykkens dage. Men banker det så bare på gang-
døren, – for han tør jo ikke vise sig for frem-
mede, ved du, – da piler han ind i sit kammers
igen, så fort som de gamle ben vil bære ham.
Sligt er sønderslidende for et sønnehjerte at se
på, du!
Gregers
.Hvad tid omtrent tror du den opfindelsen
kan bli’ færdig?
kan bli’ færdig?
Hjalmar
.Nej,
herre gud
, du må ikke spørge mig om
sådanne enkeltheder som tiden. En opfindel-
se, det er noget, som en ikke helt og holdent er
herre over selv. Det kommer for en stor del
an på inspirationen, – på en indskydelse, – og
det er næsten umulig på forhånd at bereg-
ne, hvad tid den indtræder.
sådanne enkeltheder som tiden. En opfindel-
se, det er noget, som en ikke helt og holdent er
herre over selv. Det kommer for en stor del
an på inspirationen, – på en indskydelse, – og
Faksimile
118
det er næsten umulig på forhånd at bereg-
ne, hvad tid den indtræder.
Gregers
.Men fremad går det da vel?
Hjalmar
.Ja visst går det fremad. Jeg tumler hver eneste
dag med opfindelsen; den fylder mig. Hver ef-
termiddag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde
i dagligstuen, hvor jeg kan gruble i ro. Men
man må bare ikke jage på mig; for det nyt-
ter ikke til noget; det siger Relling også.
dag med opfindelsen; den fylder mig. Hver ef-
termiddag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde
i dagligstuen, hvor jeg kan gruble i ro. Men
man må bare ikke jage på mig; for det nyt-
ter ikke til noget; det siger Relling også.
Gregers
.Og du synes
ikke
at alle de anstalterne der in-
de på loftet dra’r dig bort og spreder dig for
meget?
de på loftet dra’r dig bort og spreder dig for
meget?
Hjalmar
.Nej, nej, nej; tvert imod. Du må ikke sige no-
get sådant. Jeg kan da ikke evig og altid gå
her og hænge over de samme anstrængende
tankerne. Jeg må ha’ noget ved siden af, som
kan fylde ventetiden ud. Inspirationen, ind-
skydelsen, ser du, – når den kommer, så kom-
mer den alligevel.
get sådant. Jeg kan da ikke evig og altid gå
her og hænge over de samme anstrængende
tankerne. Jeg må ha’ noget ved siden af, som
kan fylde ventetiden ud. Inspirationen, ind-
skydelsen, ser du, – når den kommer, så kom-
mer den alligevel.
Gregers
.Min kære Hjalmar, jeg tror næsten, du har
noget af vildanden i dig.
noget af vildanden i dig.
Hjalmar
.Af vildanden? Hvorledes det, mener du?
Hjalmar
.Sigter du kanske til det næsten dødbrin-
gende skud, som har rammet ˹far˺ i vingen – og mig
også?
gende skud, som har rammet ˹far˺ i vingen – og mig
også?
Gregers
.Ikke nærmest til det. Jeg vil ikke
sige
at
du er skamskudt; men du er kommet ud i en
forgiftig sump, Hjalmar; du har fåt en
snigende sot i kroppen, og så er du gåt til
bunds for at dø i mørke.
du er skamskudt; men du er kommet ud i en
forgiftig sump, Hjalmar; du har fåt en
snigende sot i kroppen, og så er du gåt til
bunds for at dø i mørke.
Hjalmar
.Jeg? Dø i mørke! Nej,
ved
du hvad, Gregers,
du skal virkelig la’ være med slig snak.
du skal virkelig la’ være med slig snak.
Gregers
.Vær bare rolig; jeg skal nok se at få dig op
igen{;}.[HIS: alternativt kan det ha vært komma før endring] For jeg har også fåt en livsopgave nu,
ser du; jeg fik den igår.
igen{;}.[HIS: alternativt kan det ha vært komma før endring] For jeg har også fåt en livsopgave nu,
ser du; jeg fik den igår.
Hjalmar
.
Ja
det kan gerne være; men du skal bare
la’ mig bli’ udenfor. Jeg kan forsikkre dig
at – fraregnet min let forklarlige melankoli
naturligvis – så befinder jeg mig så vel, som
noget menneske kan ønske det.
la’ mig bli’ udenfor. Jeg kan forsikkre dig
at – fraregnet min let forklarlige melankoli
naturligvis – så befinder jeg mig så vel, som
noget menneske kan ønske det.
Gregers
.At du det gør, det kommer også af forgiften.
Hjalmar
.Nej, kære snille Gregers, snak nu ikke me-
re om sot og forgift; jeg er slet ikke vant til
den slags samtaler; i mit hus snakker man
aldrig til mig om uhyggelige ting.
Faksimile
120
re om sot og forgift; jeg er slet ikke vant til
den slags samtaler; i mit hus snakker man
aldrig til mig om uhyggelige ting.
Gregers
.Nej, det skal du nok få mig til at tro.
Hjalmar
.Nej, for jeg har ikke godt af det. Og her er
ingen sumpluft, som du udtrykker dig. I den
fattige fotografs hjem er taget lavt, det ved
jeg nok, – og mine kår er ringe. Men jeg er
en opfinder, du, – og jeg er familjeforsørger
tillige. Det bærer mig oppe over de små vil-
kår. – Ah, der kommer de med frokosten!
ingen sumpluft, som du udtrykker dig. I den
fattige fotografs hjem er taget lavt, det ved
jeg nok, – og mine kår er ringe. Men jeg er
en opfinder, du, – og jeg er familjeforsørger
tillige. Det bærer mig oppe over de små vil-
kår. – Ah, der kommer de med frokosten!
(Gina og Hedvig bringer ølflasker, brænde-
vinskaraffel, glasse og andet tilbehør. I det
samme kommer Relling og Molvik ind fra
gangen; de er begge uden hat og overtøj; Mol-
vik er sortklædt.)
vinskaraffel, glasse og andet tilbehør. I det
samme kommer Relling og Molvik ind fra
gangen; de er begge uden hat og overtøj; Mol-
vik er sortklædt.)
Gina
(sætter sagerne på bordet.)
Nå,
de
to kommer da rigtig til rette tid.
Relling
.Molvik bildte sig
ind
at han kunde lugte
sildesalat, og så var han ikke til at hol-
de. – Godmorgen for anden gang, Ekdal.
sildesalat, og så var han ikke til at hol-
de. – Godmorgen for anden gang, Ekdal.
Hjalmar
.Gregers, må jeg forestille dig kandidat
Molvik; doktor –, ja, Relling kender du jo?
Molvik; doktor –, ja, Relling kender du jo?
Relling
.Faksimile
32.
121
Gregers
.Ja, så løselig.
Relling
.Å, det er herr Werle junior. Ja, vi to har væ-
ret i totterne på hinanden oppe på Højdals-
værket. De er nok netop flyttet ind?
ret i totterne på hinanden oppe på Højdals-
værket. De er nok netop flyttet ind?
Gregers
.Jeg flytted ind nu imorges.
Relling
.Og nedenunder bor Molvik og jeg, så De har
ikke langt til doktor og prest, om De skulde
få brug for slige nogen.
ikke langt til doktor og prest, om De skulde
få brug for slige nogen.
Gregers
.Tak, det kunde nok hænde; for igår var vi
tretten til bords.
tretten til bords.
Hjalmar
.Å, kom nu ikke ind på det uhyggelige igen!
Relling
.Du kan ta’ det med ro, Ekdal; for dig træffer
det s’gu’ ikke.
det s’gu’ ikke.
Hjalmar
.Det vil jeg ønske for min familjes skyld. Men
la’ os nu sætte os og spise og drikke og være glade.
la’ os nu sætte os og spise og drikke og være glade.
Gregers
.Skal vi ikke vente på din far?
Hjalmar
.Nej, han vil ha’ sit ind til sig siden. Kom så!
(Herrerne sætter sig til frokostbordet, spiser
og drikker. Gina og Hedvig går ud og ind og varter op.)
og drikker. Gina og Hedvig går ud og ind og varter op.)
Faksimile
122
Relling
.Igår var Molvik stygt på støvlerne, fru Ek-
dal.
dal.
Gina
.Så? Igår igen?
Relling
.Hørte De ham
ikke
da jeg kom hjem med
ham inat?
ham inat?
Gina
.Nej, jeg kan ikke sige det.
Relling
.Det var bra’; for inat var Molvik fæl.
Gina
.Er det sandt, Molvik?
Molvik
.La’
<...>
os slå en streg over nattens hændelser. Sligt
afhænger jo ikke af mit bedre jeg.
afhænger jo ikke af mit bedre jeg.
Relling
.
(til Gregers.)
Det kommer over ham som en indskydelse; og
så må jeg ud med ham på rangel. For kandi-
dat Molvik er dæmonisk, ser De.
så må jeg ud med ham på rangel. For kandi-
dat Molvik er dæmonisk, ser De.
Gregers
.Dæmonisk?
Relling
.Molvik er dæmonisk, ja.
Gregers
.Hm.
Relling
.Faksimile
123
Og dæmoniske naturer er ikke skabt til at
gå lige på benene gennem verden; de må ud
på afveje en gang iblandt. – Nå, og De holder
altså ud der oppe på det fæle svarte værket
endnu?
gå lige på benene gennem verden; de må ud
på afveje en gang iblandt. – Nå, og De holder
altså ud der oppe på det fæle svarte værket
endnu?
Gregers
.Jeg har holdt ud indtil nu.
Relling
.Og fik De så inkasseret den fordringen, De
gik omkring med?
gik omkring med?
Gregers
.Fordringen? (forstår ham.) Nå så.
Hjalmar
.Har du inkasseret fordringer, Gregers?
Gregers
.Å snak.
Relling
.Jo såmænd har han så; han gik omkring
i alle husmandshytterne og præsenterte no-
get, som han kaldte «den ideale fordring».
i alle husmandshytterne og præsenterte no-
get, som han kaldte «den ideale fordring».
Gregers
.Jeg var ung dengang.
Relling
.De har ret i det; De var svært ung. Og den ide-
ale fordringen – den fik De da aldrig honoreret
så længe jeg var der oppe.
ale fordringen – den fik De da aldrig honoreret
så længe jeg var der oppe.
Gregers
.Ikke siden heller.
Relling
.Faksimile
124
Nå, så
˹er˺
har
De vel
˹ble’t˺
været
så klog at slå lidt
af på beløbet da, kan jeg tænke.
af på beløbet da, kan jeg tænke.
Gregers
.Aldrig når jeg står foran et ægte, virkeligt
menneske.
menneske.
Hjalmar
.Nej, det synes jeg jo er ganske rimeligt. – Lidt
smør, Gina.
smør, Gina.
Relling
.Og så et stykke flæsk til Molvik.
Molvik
.Uh, ikke flæsk!
(
Det
banker på loftsdøren.)
Hjalmar
.Luk op, Hedvig; far vil ud.
(Hedvig går hen og åbner på klem; gamle Ek-
dal kommer ind med et friskt kaninskind;
{ <...> }hun lukker efter ham.)
dal kommer ind med et friskt kaninskind;
{ <...> }hun lukker efter ham.)
Ekdal
.God morgen, mine herrer! Har havt god jagt i-
dag. Har skudt en stor en.
dag. Har skudt en stor en.
Hjalmar
.Og så har du flådd den før jeg kom –!
Ekdal
.Har saltet den også. Det er godt, mørt kød, det
kaninkødet; og så er det sødt; smager som suk-
ker. God appetit, mine herrer!
(går ind i sit værelse.)
kaninkødet; og så er det sødt; smager som suk-
ker. God appetit, mine herrer!
Faksimile
33.
125
Molvik
(rejser sig.)
Undskyld –; jeg kan ikke –; jeg må ned
som snarest –
som snarest –
Relling
.Drik sodavand,
mennske
!
Molvik
(skynder sig.)
Uh – uh!
(ud gennem gangdøren.)
Relling
(til Hjalmar.)
Lad os tømme en dram for den gamle jægers-
mand.
mand.
Hjalmar
(klinker med ham.)
For idrætsmanden på gravens bred, ja.
Relling
.For den gråhærdede –. (drikker.) Ja, sig mig, –
er det gråt hår, han har, eller er det hvidt?
er det gråt hår, han har, eller er det hvidt?
Hjalmar
.Det er visst så midt imellem; for resten så
har han nok ikke ret mange hårstrå igen
på sin isse.
har han nok ikke ret mange hårstrå igen
på sin isse.
Relling
.Nå, med forlorent kommer man også igen-
nem verden. Ja, du er da i grunden en lyk-
kelig mand, du Ekdal; du har denne vak-
kre livsopgaven at stræve for –
nem verden. Ja, du er da i grunden en lyk-
kelig mand, du Ekdal; du har denne vak-
kre livsopgaven at stræve for –
Faksimile
126
Hjalmar
.Og jeg stræver også, kan du tro.
Relling
.Og så har du din flinke kone, som lunter så
lunt ud og ind på filtsko og vagger i hofter-
ne og hygger og steller for dig.
lunt ud og ind på filtsko og vagger i hofter-
ne og hygger og steller for dig.
Hjalmar
.Ja, Gina – (nikker til hende.) du er en bra’
ledsagerinde, at ha’ med på livsvejen, du.
ledsagerinde, at ha’ med på livsvejen, du.
Gina
.
Å
sid nu ikke der og ressensér om mig.
Relling
.Og så din Hedvig, du
Ekdal!
Hjalmar
(bevæget.)
Barnet, ja! Barnet først og fremst. Hedvig, kom
hid til mig. (stryger hende over håret.) Hvad er
det for en dag imorgen, du?
hid til mig. (stryger hende over håret.) Hvad er
det for en dag imorgen, du?
Hedvig
(rusker i ham.)
Å nej, du skal ikke sige noget, far!
Hjalmar
.Det stinger mig som en kniv igennem hjer-
tet, når jeg tænker på, at det skal bli’ så rin-
ge; bare en liden festlig tilstelning inde på
loftet –
tet, når jeg tænker på, at det skal bli’ så rin-
ge; bare en liden festlig tilstelning inde på
loftet –
Hedvig
.
Å
men det blir just dejligt, det!
Hjalmar
.Ja
da
– da skal du
se –!
Hedvig, jeg har be-
sluttet at sikkre din fremtid. Du skal få det
godt så længe du lever. Jeg vil forlange no-
get for dig, – et eller andet. Det skal være den
fattige opfinders eneste løn.
sluttet at sikkre din fremtid. Du skal få det
godt så længe du lever. Jeg vil forlange no-
get for dig, – et eller andet. Det skal være den
fattige opfinders eneste løn.
Hedvig
(hvisker med armen om hans hals.)
Å
du snille, snille far!
Relling
(til Gregers.)
Nå, synes De ikke ganske bra’ om det, til en
forandring, at sidde ved et godt besat bord i
en lykkelig familjekreds?
forandring, at sidde ved et godt besat bord i
en lykkelig familjekreds?
Hjalmar
.Ja, disse timer ved bordet sætter jeg virkelig
pris på.
pris på.
Gregers
.Jeg, for min del, trives ikke i sumpluft.
Relling
.Sumpluft?
Hjalmar
.
Å
kom nu ikke med den snak igen!
Gina
.Her er, ved
gud
, ingen sumplugt, herr Werle;
for jeg lufter såmænd ud hver evige dag.
for jeg lufter såmænd ud hver evige dag.
Den stank, jeg mener, den lufter De visst ik-
ke ud.
ke ud.
Hjalmar
.Stank!
Gina
.Ja, hvad synes du, Ekdal!
Relling
.Om forladelse, – det skulde vel ikke være Dem
selv, som bringer stanken med der oppe fra
gruberne?
selv, som bringer stanken med der oppe fra
gruberne?
Gregers
.Det kunde ligne Dem at kalde for stank, hvad
jeg bringer ind i huset.
jeg bringer ind i huset.
Relling
(går hen til ham.)
Hør, herr Werle junior, jeg har Dem stærkt
mistænkt for, at De går med «den ideale
fordring» uforkortet i baglommen a endnu.
mistænkt for, at De går med «den ideale
fordring» uforkortet i baglommen a endnu.
Gregers
.I brystet går jeg med den.
Relling
.Ja, hvor fanden De så har den, så vil jeg ik-
ke rå’ Dem til at spille inkassator her, så læn-
ge jeg er inde.
ke rå’ Dem til at spille inkassator her, så læn-
ge jeg er inde.
Gregers
.Og hvis jeg gør det alligevel?
Relling
.Hjalmar
(rejser sig.)
Nej men, Relling!
Gregers
.Ja, kast De mig bare ud –.
Gina
(går imellem dem.)
Det får De ikke lov til, Relling. Men det må
jeg sige Dem, herr Werle, at De, som gjorde alt
det fæle inde i kakkelovnen Deres, De skulde
ikke komme til mig og snakke om stank.
jeg sige Dem, herr Werle, at De, som gjorde alt
det fæle inde i kakkelovnen Deres, De skulde
ikke komme til mig og snakke om stank.
(
Det
banker på gangdøren.)
Hedvig
.Mor, der er nogen, som banker.
Hjalmar
.Se så; nu skal vi ha’ det rend også!
Gina
.La’ bare mig –. (går hen og åbner døren, stud-
ser, farer sammen og viger tilbage.) Åh! Uf da!
ser, farer sammen og viger tilbage.) Åh! Uf da!
(Grosserer Werle, i
pelsfrakker
, træder et
skridt indenfor.)
skridt indenfor.)
Werle
.Be’r undskylde; men min søn skal nok bo her
i huset.
i huset.
Gina
(svælger vejret.)
Ja.
Vil ikke herr grossereren være så artig –?
Werle
.Tak; jeg ønsker blot at tale med min søn.
Gregers
.Ja, hvad godt? Her står jeg.
Werle
.Jeg ønsker at tale med dig i dit værelse.
Gregers
.I mit værelse – nå –
(vil gå.)
Gina
.Nej, der er, ved
gud
, ikke i den stand at –
Werle
.Nå, så ude på gangen da; jeg ønsker en samtale
under fire øjne.
under fire øjne.
Hjalmar
.Det kan ske her, Ko herr grosserer. Kom ind i
dagligstuen, Relling.
dagligstuen, Relling.
(Hjalmar og Relling går ind til højre; Gina
tar Hedvig med sig ud i køkkenet.)
tar Hedvig med sig ud i køkkenet.)
Gregers
(efter et kort ophold.)
Ja, nu er vi altså under fire øjne.
Werle
.Du lod falde nogen yttringer igår aftes –. Og så-
som du nu har lejet dig ind hos Ekdals, så må
jeg næsten formode at du har et eller andet i
sinde imod mig.
som du nu har lejet dig ind hos Ekdals, så må
jeg næsten formode at du har et eller andet i
sinde imod mig.
Faksimile
131
Gregers
.Jeg har i sinde at åbne Hjalmar Ekdals
øjne. Han skal se sin stilling, som den
er; – det er det hele.
øjne. Han skal se sin stilling, som den
er; – det er det hele.
Werle
.Er det den livsopgaven, du talte om igår?
Gregers
.Ja. Du har ikke levnet mig nogen anden.
Werle
.Er det da mig, som har forkvaklet dit sind,
Gregers.
Gregers.
Gregers
.Du har forkvaklet hele mit liv. Jeg tænker
ikke på alt det med mor –. Men det er dig,
jeg kan takke for at jeg går og jages og na-
ges under en skyldbetynget samvittighed.
ikke på alt det med mor –. Men det er dig,
jeg kan takke for at jeg går og jages og na-
ges under en skyldbetynget samvittighed.
Werle
.Aha, det er samvittigheden, som det er galt
fat med.
fat med.
Gregers
.Jeg skulde ha’ trådt op imod dig
dengang
der blev stillet snarer for løjtnant Ekdal.
Jeg skulde ha’ advaret ham; for jeg aned
nok, hvor det vilde bære hen.
der blev stillet snarer for løjtnant Ekdal.
Jeg skulde ha’ advaret ham; for jeg aned
nok, hvor det vilde bære hen.
Werle
.Ja, da burde du sandelig ha’ talt.
Gregers
.Jeg voved mig ikke til det; så fejg og for-
skræmt var jeg. Jeg var så usigelig ræd
for dig – både dengang og længe bagefter.
skræmt var jeg. Jeg var så usigelig ræd
Faksimile
132
for dig – både dengang og længe bagefter.
Werle
.Den rædsel er gåt over nu, lader det til.
Gregers
.Det er den heldigvis. Hvad der er forbrudt
imod gamle Ekdal, både af mig og af – an-
dre, det kan aldrig bødes på; men Hjalmar
kan jeg fri ud af al den løgn og fortielse, som
han her holder på at gå til grunde i.
imod gamle Ekdal, både af mig og af – an-
dre, det kan aldrig bødes på; men Hjalmar
kan jeg fri ud af al den løgn og fortielse, som
han her holder på at gå til grunde i.
Werle
.Tror du, at du vilde gøre en god gerning med
det?
det?
Gregers
.Det tror jeg da s{
<...>
}å trøstig.
Werle
.Du mener
kanske
at fotograf Ekdal er den
mand, at han vilde takke dig til for en slig
venskabstjeneste?
mand, at han vilde takke dig til for en slig
venskabstjeneste?
Gregers
.Ja! Den mand er han.
Werle
.Hm, – vi får se.
Gregers
.Og desuden – skal jeg bli’ ved at leve længer, så
må jeg se at finde helsebod for min syge sam-
vittighed.
må jeg se at finde helsebod for min syge sam-
vittighed.
Werle
.Den blir aldrig frisk. Din samvittighed har
været sygelig lige fra barneårene. Det er en
arvelod fra din { <...> }mor, Gregers; – den eneste
arv, hun efterlod dig.
været sygelig lige fra barneårene. Det er en
Faksimile
35.
133
arvelod fra din { <...> }mor, Gregers; – den eneste
arv, hun efterlod dig.
Gregers
(med et hånsk halvsmil.)
Har du endnu ikke kunnet fordøje den tort,
at du regned galt da du trode, du skulde få
formue med hende?
at du regned galt da du trode, du skulde få
formue med hende?
Werle
.Lad os ikke komme ind på uvedkommende
ting. – Holder du altså fast ved det forsæt,
ind at lede fotograf Ekdal ind på et spor,
som du formoder er det rigtige?
ting. – Holder du altså fast ved det forsæt,
ind at lede fotograf Ekdal ind på et spor,
som du formoder er det rigtige?
Gregers
.Ja; det forsæt holder jeg fast ved.
Werle
.Nå, så kunde jeg jo ha’ sparet min gang
her op. For da nytter det vel ikke at spørge
dig, om du vil flytte hjem til mig igen?
her op. For da nytter det vel ikke at spørge
dig, om du vil flytte hjem til mig igen?
Gregers
.Nej.
Werle
.Og ind i firmaet går du vel ikke heller?
Gregers
.Nej.
Werle
.Godt. Men da jeg nu agter at indgå nyt æg-
teskab, så vil boet bli’ skiftet imellem os.
teskab, så vil boet bli’ skiftet imellem os.
Werle
.Du ønsker det ikke?
Gregers
.Nej, jeg tør ikke det for min samvittigheds
skyld.
skyld.
Werle
(lidt efter.)
Rejser du op til værket igen?
Gregers
.Nej; jeg betragter mig som udtrådt[HIS: å mangler diakritisk tegn] af din
tjeneste.
tjeneste.
Werle
.Men hvad vil du da slå ind på?
Gregers
.Bare løse min livsopgave; ikke noget andet.
Werle
.Nå, men siden da? Hvad vil du så leve af?
Gregers
.Jeg har lagt lidt op af min løn.
Werle
.
Ja
hvor længe vil det forslå!
Gregers
.Jeg tænker, det forslår min tid ud.
Werle
.Hvad skal det sige?
Gregers
.Nu svarer jeg ikke på mere.
Gregers
.Farvel.
(Grosserer Werle går.)
Hjalmar
(kikker ind.)
Nu gik han jo?
Gregers
.Ja.
(Hjalmar og Relling kommer ind. Gina
og Hedvig kommer også, fra køkkenet.)
og Hedvig kommer også, fra køkkenet.)
Relling
.Den frokosten, den gik da i vasken.
Gregers
.Tag på dig, Hjalmar; du må gå en lang tur
med mig.
med mig.
Hjalmar
.Ja gerne det. Hvad var det, din far vilde?
Var det noget om mig?
Var det noget om mig?
Gregers
.Kom bare. Vi må snakke lidt sammen.
Jeg går ind og trækker frakken på.
(ud gennem gangdøren.)
Jeg går ind og trækker frakken på.
Gina
.Du skulde ikke gå ud med ham, Ekdal.
Relling
.
Nej
gør ikke det, du; bliv hvor du er.
Hjalmar
(tar sin hat og yderfrakke.)
Faksimile
136
Hvad for noget! Når en ungdomsven føler
det behov at åbne sig for mig i enrum –!
det behov at åbne sig for mig i enrum –!
Relling
.Men, for fanden, – skønner du da
ikke
at
fyren er gal, forrykt, forstyrret!
fyren er gal, forrykt, forstyrret!
Gina
.Ja, der kan du bare høre. Hans mor havde
også slige fysiske raptusser iblandt.
også slige fysiske raptusser iblandt.
Hjalmar
.Desto mere trænger han til en vens årvågne
øje. (til Gina.) Lad endelig middagsma-
den være færdig i god betids. Farvel så længe.
(går ud gennem gangdøren.)
øje. (til Gina.) Lad endelig middagsma-
den være færdig i god betids. Farvel så længe.
Relling
.Det er da også en
ulykke
at ikke det men-
neske gik til helvede ned i en af Højdals-
gruberne.
neske gik til helvede ned i en af Højdals-
gruberne.
Gina
.Jøss’, – hvorfor siger De det da?
Relling
.
Å jo
(mumler.)
Å jo, for jeg har nu så mine funderinger.
Gina
.Tror
{d}De
at unge Werle er rigtig gal?
Relling
.Nej desværre; han er ikke galere end folk
plejer være. Men en sygdom har han rig-
tignok i kroppen.
plejer være. Men en sygdom har han rig-
tignok i kroppen.
Relling
.Jo, det skal jeg sige Dem, fru Ekdal. Han li-
der af en akut rets{a}kaffenhedsfeber.
der af en akut rets{a}kaffenhedsfeber.
Gina
.Retskaffenhedsfeber?
Hedvig
.Er det en slags sygdom, det?
Relling
.Jaha; det er en national sygdom; men den
optræder kun sporadisk. (nikker til Gina.)
Tak for maden!
optræder kun sporadisk. (nikker til Gina.)
Tak for maden!
(han går ud gennem gangdøren.)
Gina
(driver i uro hen over gulvet.)
Uf, den Gregers Werle, – det har altid vær’t
en fæl fisk.
en fæl fisk.
Hedvig
(står ved bordet og ser forskende på hende.)
Dette her synes jeg er underligt.
Faksimile
138
Fjerde akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Der har nylig væ-
ret fotograferet; et apparat med klæde over, et
stativ, et par stole, en konsol og deslige står
fremme på gulvet. Eftermiddagsbelysning;
solen er ved at gå bort; noget senere begynder
det at mørkne.)
ret fotograferet; et apparat med klæde over, et
stativ, et par stole, en konsol og deslige står
fremme på gulvet. Eftermiddagsbelysning;
solen er ved at gå bort; noget senere begynder
det at mørkne.)
(Gina står i den åbne gangdør med en li-
den kasse og en våd glasplade i hånden og ta-
ler med nogen udenfor.)
den kasse og en våd glasplade i hånden og ta-
ler med nogen udenfor.)
Gina
.Ja, ganske bestemt. Når jeg lover noget, så
holder jeg det også. På mandag skal det før-
ste dusinet være færdig. – Farvel, farvel!
holder jeg det også. På mandag skal det før-
ste dusinet være færdig. – Farvel, farvel!
(Man hører nogen gå ned af trapperne. Gi-
na lukker døren, stikker pladen ind i kas-
sen og sætter denne ind i det tildækkede ap-
parat.)
na lukker døren, stikker pladen ind i kas-
sen og sætter denne ind i det tildækkede ap-
parat.)
Hedvig
(kommer ind fra køkkenet.)
Gi{na}k de nu?
Gina
(rydder op.)
Ja,
gud
ske lov, nu blev jeg da endelig af med
dem.
dem.
Gina
.Er du viss
på
at han ikke er nede hos Relling?
Hedvig
.Nej, der er han ikke; jeg fløj ned køkkenvejen
og spurte nu nylig.
og spurte nu nylig.
Gina
.Og så står vel maden og blir kold for ham og-
så.
så.
Hedvig
.Ja tænk, – far, som altid passer så rigtig på
at komme hjem til middag!
at komme hjem til middag!
Gina
.
Å
nu kommer han snart, skal du se.
Hedvig
.
Ja
gid han bare vilde komme; for jeg
sy-
nes her er ble’t så underligt.
nes her er ble’t så underligt.
Gina
(råber.)
Der er han!
(Hjalmar Ekdal kommer ind gennem gang-
døren.)
døren.)
Hedvig
(imod ham.)
Far! Å nej, slig, som vi har ventet på dig!
Gina
,
(skotter hen.)
Du blev da svært længe borte, Ekdal.
Faksimile
140
Hjalmar
(uden at se på hende.)
Jeg blev noget længe, ja.
(Han trækker yderfrakken af; Gina og Hed-
vig vil hjælpe ham; han afværger det.)
vig vil hjælpe ham; han afværger det.)
Gina
.Har du kanske spist med Werle?
Hjalmar
(hænger frakken op.)
Nej.
Gina
(går mod køkkendøren.)
Så skal jeg sætte maden ind til dig.
Hjalmar
.Nej; lad maden være. Jeg spiser ikke nu.
Hedvig
(går nærmere.)
Er det ikke bra’ med dig, far?
Hjalmar
.Bra’? Å jo, så tålelig. Vi gik en anstrængen-
de tur sammen, Gregers og jeg.
de tur sammen, Gregers og jeg.
Gina
.Det skulde du ikke gøre, Ekdal; for det er du
ikke vant til.
ikke vant til.
Hjalmar
.Hm; der er mangt og meget, som en mand
får vænne sig til i denne verden. (driver
lidt omkring.) Har her været nogen mens
jeg var ude?
får vænne sig til i denne verden. (driver
lidt omkring.) Har her været nogen mens
jeg var ude?
Faksimile
37.
141
Gina
.Ikke andre end de to kæresterne.
Hjalmar
.Ingen nye bestillinger?
Gina
.Nej, idag ikke.
Hedvig
.Du skal se, der kommer nok nogen imorgen, far.
Hjalmar
.Gid det var så vel; for imorgen tænker jeg
at ta’ fat med hele mit alvor.
at ta’ fat med hele mit alvor.
Hedvig
.Imorgen! Nej men husker du da ikke, hvad
det er for en dag imorgen?
det er for en dag imorgen?
Hjalmar
.Nå, det er jo sandt –. Ja, så iovermorgen da.
Herefter vil jeg gøre al ting selv; jeg vil væ-
re ganske alene om hele arbejdet.
Herefter vil jeg gøre al ting selv; jeg vil væ-
re ganske alene om hele arbejdet.
Gina
.Nej men hvad skal da
det
være til, Ekdal?
Det er jo bare at gøre dig livet surt. Jeg passer
nok fotograferingen, jeg; og så blir du ved
at stelle med opfindelsen.
Det er jo bare at gøre dig livet surt. Jeg passer
nok fotograferingen, jeg; og så blir du ved
at stelle med opfindelsen.
Hedvig
.Og så med vildanden, far, – og med alle høn-
sene og kaninerne og –!
sene og kaninerne og –!
Hjalmar
.Snak ikke til mig om det tøjeri! Fra imor-
gen af sætter jeg aldrig mere min fod der in-
de på loftet.
gen af sætter jeg aldrig mere min fod der in-
Faksimile
142
de på loftet.
Hedvig
.Ja men, far, du lovte mig
jo
at imorgen
skulde der bli’ tilstelning –
skulde der bli’ tilstelning –
Hjalmar
.Hm, det er sandt. Nå, så fra iovermorgen da.
Den fordømte vildanden skulde jeg helst ha’
lyst til at vri’ halsen om på!
Den fordømte vildanden skulde jeg helst ha’
lyst til at vri’ halsen om på!
Hedvig
(skriger.)
Vildanden!
Gina
.Nu har jeg da aldrig hørt sligt!
Hedvig
(rusker i ham.)
Nej men, far, – det er jo min vildand!
Hjalmar
.Derfor gør jeg det heller ikke. Jeg har ikke
hjerte til det, – ikke hjerte til det for din skyld,
Hedvig. Men jeg føler så inderlig dybt at jeg
burde gøre det. Jeg burde ikke tåle under
mit tag en skabning, som har været i de hæn-
der.
hjerte til det, – ikke hjerte til det for din skyld,
Hedvig. Men jeg føler så inderlig dybt at jeg
burde gøre det. Jeg burde ikke tåle under
mit tag en skabning, som har været i de hæn-
der.
Gina
.Men,
herre gud
, fordi om gamlefar har fåt
den af denne her sjofle Pettersen, så –
den af denne her sjofle Pettersen, så –
Hjalmar
(driver omkring.)
Der er visse krav –. Hvad skal jeg kalde de
krav? Lad mig sige – ideale krav, – visse
fordringer, som en mand ikke kan sætte til
side uden at han tar skade på sin sjæl.
Faksimile
143
krav? Lad mig sige – ideale krav, – visse
fordringer, som en mand ikke kan sætte til
side uden at han tar skade på sin sjæl.
Hedvig
(går efter ham.)
Men tænk, vildanden, – den
stakkers
vildan-
den!
den!
Hjalmar
(standser.)
Du hører jo, jeg skåner den – for din skyld.
Der skal ikke krum{ <...> }mes et hår på –; nå,
som sagt, jeg skåner den. For der er jo og-
så større opgaver, at end som så, at ta’ fat på.
Men nu skulde du gå ud lidt, som du plejer,
Hedvig; nu er det så passelig skummert for
dig.
Der skal ikke krum{ <...> }mes et hår på –; nå,
som sagt, jeg skåner den. For der er jo og-
så større opgaver, at end som så, at ta’ fat på.
Men nu skulde du gå ud lidt, som du plejer,
Hedvig; nu er det så passelig skummert for
dig.
Hedvig
.Nej, jeg bryr mig ikke om at gå ud nu.
Hjalmar
.Jo, gør det; jeg
synes
du myser så med øj-
nene; du har ikke godt af alle disse dam-
pene her inde. Her er dump luft under dette
tag.
nene; du har ikke godt af alle disse dam-
pene her inde. Her er dump luft under dette
tag.
Hedvig
.Ja, ja da, så løber jeg ned køkkentrappen og
går indover en liden stund. Kåben og hat-
ten –? Å, det ligger inde hos mig selv. Far, – du
må da endelig ikke gøre vildanden noget ondt
mens jeg er ude.
går indover en liden stund. Kåben og hat-
ten –? Å, det ligger inde hos mig selv. Far, – du
må da endelig ikke gøre vildanden noget ondt
mens jeg er ude.
Faksimile
144
Hjalmar
.Ikke en fjær skal der ribbes af dens hode. (tryk-
ker hende til sig.) Du og jeg, Hedvig, – vi to –!
Nå, gå bare, du.
ker hende til sig.) Du og jeg, Hedvig, – vi to –!
Nå, gå bare, du.
(Hedvig nikker til forældrene og går ud gen-
nem køkkenet.)
nem køkkenet.)
Hjalmar
(går omkring uden at se op.)
Gina.
Gina
.Ja?
Hjalmar
.Fra imorgen af – eller, lad os sige fra iover-
morgen af – kunde jeg ha’ lyst til at føre
husholdningsbogen selv.
morgen af – kunde jeg ha’ lyst til at føre
husholdningsbogen selv.
Gina
.Vil du nu føre husholdningsbogen også?
Hjalmar
.Ja, eller ta’ rede på indkomsterne i al fald.
Gina
.Å
gud
hjælpe os, det er nok snart bestilt.
Hjalmar
.En skulde ikke tro det; for jeg synes, du får
pengene til at strække så mærkværdig langt.
(standser og ser på hende.) Hvorledes går det
til?
pengene til at strække så mærkværdig langt.
(standser og ser på hende.) Hvorledes går det
til?
Gina
.Det er fordi jeg og Hedvig behøver så lidet.
Faksimile
38.
145
Hjalmar
.Er det
sandt
at far blir så rundelig betalt
for den arkskrivningen hos grosserer Werle?
for den arkskrivningen hos grosserer Werle?
Gina
.Jeg
ved
ikke
om det er så rundelig. Jeg ken-
der ikke prisen på sligt noget.
der ikke prisen på sligt noget.
Hjalmar
.Nå, hvad får han da så omtrent? Lad mig
høre!
høre!
Gina
.Det er så forskelligt; det blir vel omtrent det,
han koster os, og så en liden lommeskilling.
han koster os, og så en liden lommeskilling.
Hjalmar
.Det han koster os! Og det har du ikke sagt
mig før!
mig før!
Gina
.Nej, det kunde jeg da ikke; du var jo så
glad
fordi du trodde at han fik altingen af dig.
fordi du trodde at han fik altingen af dig.
Hjalmar
.Og så får han det fra grosserer Werle!
Gina
.Å ja, grossereren har da nok at ta’ af, han.
Hjalmar
.Lad mig få lampen tændt!
Gina
(tænder.)
Og så kan vi jo ikke
vide
om det er grossere-
ren selv; det kan jo godt være Gråberg –
ren selv; det kan jo godt være Gråberg –
Gina
.
Nej
jeg
ved
ikke; jeg tænkte bare –
Hjalmar
.Hm!
Gina
.Det var jo ikke mig, som skaffed gamlefar det
skriveriet. Det var jo Berta, den tid hun kom
i huset.
skriveriet. Det var jo Berta, den tid hun kom
i huset.
Hjalmar
.Jeg synes, du skælver så i stemmen.
Gina
(sætter skærmen på.)
Gør jeg?
Hjalmar
.Og så ryster du på hænderne. Eller er det ikke
så?
så?
Gina
(fast.)
Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for no-
get, han har gåt og snakket om mig?
get, han har gåt og snakket om mig?
Hjalmar
.Er det sandt, – kan det være
sandt
at – {
<...>
}at der
var et slags forhold mellem dig og grosserer
Werle den gang du tjente der i huset?
var et slags forhold mellem dig og grosserer
Werle den gang du tjente der i huset?
Gina
.Det er ikke sandt. Ikke dengangen, ikke. Gros-
sereren la’ sig efter mig; det gjorde han. Og fru-
en trodde der var noget i det; og så gjorde hun
hokkuspokkus og hurlomhej, og hun både slog
mig og hun drog mig; det gjorde hun; – og så
gik jeg af tjenesten.
sereren la’ sig efter mig; det gjorde han. Og fru-
Faksimile
147
en trodde der var noget i det; og så gjorde hun
hokkuspokkus og hurlomhej, og hun både slog
mig og hun drog mig; det gjorde hun; – og så
gik jeg af tjenesten.
Hjalmar
.Men siden altså!
Gina
.Ja, så kom jeg jo hjem. Og mor – hun var ikke
så real, som du tænkte, Ekdal; og hun gik der
og snakked for mig både om det ene og det an-
dre; for grossereren var jo ble’t enkemand da.
så real, som du tænkte, Ekdal; og hun gik der
og snakked for mig både om det ene og det an-
dre; for grossereren var jo ble’t enkemand da.
Hjalmar
.Nå, og så!
Gina
.Ja, det er vel
bedst
du får vide det. Han gav
sig ikke før han fik sin vild vilje.
sig ikke før han fik sin vild vilje.
Hjalmar
(slår hænderne sammen.)
Og det er mit barns mor! Hvor kunde du for-
tie sligt noget for mig!
tie sligt noget for mig!
Gina
.Ja, det var galt gjort af mig; jeg skulde visst
ha’ sagt dig det for længe siden.
ha’ sagt dig det for længe siden.
Hjalmar
.Straks skulde du ha’ sagt mig det; – så havde
jeg da vidst, hvad du var for en.
jeg da vidst, hvad du var for en.
Gina
.Men vilde du da ha’ giftet dig med mig alli-
gevel?
gevel?
Faksimile
148
Hjalmar
.Hvor kan du tænke dig det!
Gina
.Nej; men derfor så turde jeg ikke sige dig no-
get dengangen. For jeg kom jo til at holde så
svært af dig, som du ved . Og jeg kunde da ikke
gøre mig selv rent ulykkelig –
get dengangen. For jeg kom jo til at holde så
svært af dig, som du ved . Og jeg kunde da ikke
gøre mig selv rent ulykkelig –
Hjalmar
(går om.)
Og det er min Hedvigs mor! Og så at vide, at
alt, hvad jeg her ser for mine øjne – (sparker til
en stol.) – hele mit hjem, – det skylder jeg en be-
gunstiget forgænger! Å, denne forføreriske gros-
serer Werle!
alt, hvad jeg her ser for mine øjne – (sparker til
en stol.) – hele mit hjem, – det skylder jeg en be-
gunstiget forgænger! Å, denne forføreriske gros-
serer Werle!
Gina
.Angrer du på de fjorten–femten årene, som vi
har levet sammen?
har levet sammen?
Hjalmar
,
(stiller sig foran hende.)
Sig mig, om ikke du hver dag, hver time, har
angret på den væv af fortielse, som du, ligesom
en ædderkop, har spundet mig ind i? Svar
mig på det! Har du virkelig ikke gåt her og
våndet dig i anger og nag?
angret på den væv af fortielse, som du, ligesom
en ædderkop, har spundet mig ind i? Svar
mig på det! Har du virkelig ikke gåt her og
våndet dig i anger og nag?
Gina
.
Å
snille Ekdal, jeg har havt så rundelig nok
med at tænke på huset og alt det daglige besty-
ret –.
med at tænke på huset og alt det daglige besty-
ret –.
Gina
.
Nej
jeg havde, ved
gud
, næsten glemt disse her
gamle intrigerne, du.
gamle intrigerne, du.
Hjalmar
.
Å
denne sløve, følesløse ro! Den har for mig
noget så oprørende ved sig. Tænk, – ikke angre
engang!
noget så oprørende ved sig. Tænk, – ikke angre
engang!
Gina
.Men sig mig nu, Ekdal, – hvad havde der ble’t
af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som
jeg?
af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som
jeg?
Hjalmar
.En slig –!
Gina
.Ja, for jeg har da altid været ligesom lidt mere
˹kontant˺ ekonomisk og ˹suffisant˺ statistisk end du. Nå, det for-
står sig, jeg er jo også de par år ældre.
˹kontant˺ ekonomisk og ˹suffisant˺ statistisk end du. Nå, det for-
står sig, jeg er jo også de par år ældre.
Hjalmar
.Hvad der var ble’t af mig!
Gina
.For du var da på alskens gale veje, den tiden
du traf mig først; det kan du vel ikke nægte
for.
du traf mig først; det kan du vel ikke nægte
for.
Hjalmar
.Så det kalder du gale veje? Å, du forstår ik-
ke, hvorledes en mand har det, når han sør-
ger og fortviler; – navnlig en mand med mit
ildfulde gemyt.
ke, hvorledes en mand har det, når han sør-
ger og fortviler; – navnlig en mand med mit
Faksimile
150
ildfulde gemyt.
Gina
.Nej, nej; kan så være, det. Og jeg regalerer jo slet-
tes ikke på det heller; for d{et}u blev jo så inderlig
bra’ en mand straks du havde fåt hus og hjem.
– Og nu havde vi fåt det så hyggeligt og kose-
ligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg også
snart begynde at koste lidt på os både med
mad og med klæ’r.
tes ikke på det heller; for d{et}u blev jo så inderlig
bra’ en mand straks du havde fåt hus og hjem.
– Og nu havde vi fåt det så hyggeligt og kose-
ligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg også
snart begynde at koste lidt på os både med
mad og med klæ’r.
Hjalmar
.I fortielsens sump, ja.
Gina
.Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde få
sin passasje her i huset!
sin passasje her i huset!
Hjalmar
.Også jeg
syntes
at hjemmet var godt at være i.
Det var en vildfarelse. Hvor henter jeg nu den
fornødne spænstighed fra, til at føre opfindel-
sen over i virkelighedens verden? Kanske dør
den med mig; og da er det din forgangenhed,
Gina, som har dræbt den.
Det var en vildfarelse. Hvor henter jeg nu den
fornødne spænstighed fra, til at føre opfindel-
sen over i virkelighedens verden? Kanske dør
den med mig; og da er det din forgangenhed,
Gina, som har dræbt den.
Gina
(nær ved at græde.)
Nej, du må da ikke sige noget sligt noget, Ek-
dal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre
altingen til det bedste for dig!
dal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre
altingen til det bedste for dig!
Hjalmar
.Jeg
spør’
, – hvad blir der nu af familjeforsør-
gerens drøm? Når jeg lå der inde på sofaen
og grubled over opfindelsen, da aned jeg nok
at den vilde sluge min sidste livskraft. Jeg
følte jo nok at den dag, da jeg havde fåt pa-
tentet i mine hænder, – den dag vilde bli min
– afskedsdag. Og så var det min drøm, at da
skulde du sidde igen som den hedengangne
opfinders velhavende enke.
gerens drøm? Når jeg lå der inde på sofaen
Faksimile
151
og grubled over opfindelsen, da aned jeg nok
at den vilde sluge min sidste livskraft. Jeg
følte jo nok at den dag, da jeg havde fåt pa-
tentet i mine hænder, – den dag vilde bli min
– afskedsdag. Og så var det min drøm, at da
skulde du sidde igen som den hedengangne
opfinders velhavende enke.
Gina
(tørrer tårerne af.)
Nej, du må ikke snakke slig, Ekdal.
Vor
herre lad mig da aldrig leve den dag da jeg
skulde sidde som enke!
herre lad mig da aldrig leve den dag da jeg
skulde sidde som enke!
Hjalmar
.Å, det ene som det andet. Nu er jo alt forbi
alligevel. Alt!
alligevel. Alt!
(Gregers Werle åbner varsomt gangdøren og
ser ind.)
ser ind.)
Gregers
.Tør je{
<...>
}g komme?
Hjalmar
.Ja; kom.
Gregers
(går frem med strålende fornøjet ansigt
og vil række dem hænderne.)
Nå, I kære
˹Nå, I kære˺ mennesker –! (ser afvekslende på dem, og
hvisker til Hjalmar:) Altså ikke sket end-
nu?
˹Nå, I kære˺ mennesker –! (ser afvekslende på dem, og
hvisker til Hjalmar:) Altså ikke sket end-
nu?
Gregers
.Det er?
Hjalmar
.Jeg har levet den bittreste stund i mit liv.
Gregers
.Men også den mest løftede, tænker jeg.
Hjalmar
.Nå, foreløbig har vi det i al fald fra hånden.
Gina
.Gud forlade Dem, herr Werle.
Gregers
(i stor forundring.)
Men jeg forstår ikke dette.
Hjalmar
.Hvad forstår du ikke?
Gregers
.Så stort et opgør, – et op{
<...>
}gør, som en hel ny
livsførelse skal grundes på, – en livsførelse, et
samliv, i sandhed og uden al fortielse –
livsførelse skal grundes på, – en livsførelse, et
samliv, i sandhed og uden al fortielse –
Hjalmar
Ja, jeg
ved
det nok; jeg
ved
det så godt.
Gregers
.Jeg havde ventet så vis{
<...>
}st, at når jeg kom ind
af døren, så skulde der slå mig imøde et for-
klarelsens lys både fra mand og fra hustru.
Og så ser jeg ikke andet fom for mig end
dette dumpe, tunge, triste –
af døren, så skulde der slå mig imøde et for-
klarelsens lys både fra mand og fra hustru.
Og så ser jeg ikke andet fom for mig end
dette dumpe, tunge, triste –
Gregers
.De vil ikke forstå mig, fru Ekdal. Nej, nej;
for Dem skal der vel tid til –. Men du selv
da, Hjalmar? Du må da vel ha’ ta’t en høje-
re indvielse af det store opgør.
for Dem skal der vel tid til –. Men du selv
da, Hjalmar? Du må da vel ha’ ta’t en høje-
re indvielse af det store opgør.
Hjalmar
.
Ja
naturligvis har jeg det. Det vil sige, – så-
dan på en måde.
dan på en måde.
Gregers
.For der er da vel ikke noget i verden, som kan
lignes med det, at ha’ tilgivelse for den fejlen-
de og løfte hende op til sig i kærlighed.
lignes med det, at ha’ tilgivelse for den fejlen-
de og løfte hende op til sig i kærlighed.
Hjalmar
.Tror du en mand så let forvinder den
beske
drik, jeg nys har tømt?
drik, jeg nys har tømt?
Gregers
.Nej, en almindelig mand; det kan så være.
Men en mand som du –!
Men en mand som du –!
Hjalmar
.Ja,
herre gud
, jeg
ved
det nok. Men du
må
ikke jage på mig, Gregers. Der skal tid til,
ser du.
ikke jage på mig, Gregers. Der skal tid til,
ser du.
Gregers
.Du har meget af vildanden i dig, Hjalmar.
(Relling er kommen ind gennem gang-
døren.)
døren.)
Hjalmar
.Grosserer Werles vingeskudte jagtbytte, ja.
Relling
.Grosserer Werles –? Er det ham, I snakker om?
Hjalmar
.Om ham og – os andre.
Relling
(halvhøjt til Gregers.)
Gid fanden havde
Dem!
Hjalmar
.Hvad er det, du siger?
Relling
.Jeg yttrer et inderligt ønske
om
at kvaksalve-
ren vilde forføje sig på hjemvejen. Blir han
her, så er han mand for at forkluddre jer beg-
ge to.
ren vilde forføje sig på hjemvejen. Blir han
her, så er han mand for at forkluddre jer beg-
ge to.
Gregers
.De to forkluddres ikke, herr Relling. Om Hjal-
mar vil jeg nu ikke tale. Ham kender vi. Men
også hun har visselig på bunden af sit væsen
noget troværdigt, noget vederhæftigt –
mar vil jeg nu ikke tale. Ham kender vi. Men
også hun har visselig på bunden af sit væsen
noget troværdigt, noget vederhæftigt –
Gina
(grædefærdig.)
Så skulde De bare lad’t mig gå for den jeg
var da.
var da.
Relling
(til Gregers.)
Faksimile
155
Er det næsevist at spørge om, hvad det er,
De egentlig vil her i huset?
De egentlig vil her i huset?
Gregers
.Jeg vil grundlægge et sandt ægteskab.
Relling
.Så De synes ikke, Ekdals ægteskab er godt
nok, som det er?
nok, som det er?
Gregers
.Det er visst et lige så godt ægteskab, som så
mange andre, desværre. Men et sandt ægte-
skab, er det endnu ikke ble’t.
mange andre, desværre. Men et sandt ægte-
skab, er det endnu ikke ble’t.
Hjalmar
.Du har aldrig havt øje for det ideale krav, du
Relling.
Relling.
Relling
.Sludder, gutten min! – Med forlov, herr Wer-
le; hvor mange – bare så på en slump – hvor
mange sande ægteskaber har De set i Deres liv?
le; hvor mange – bare så på en slump – hvor
mange sande ægteskaber har De set i Deres liv?
Gregers
.Jeg tror knapt, jeg har set et eneste et.
Relling
.Ikke jeg heller.
Gregers
.Men jeg har set så utallige ægteskaber af
det
modsatte slags. Og jeg har havt anledning til
på nært hold at se, hvad et sligt ægteskab kan
bryde ned i et menneskepar.
modsatte slags. Og jeg har havt anledning til
på nært hold at se, hvad et sligt ægteskab kan
bryde ned i et menneskepar.
Hjalmar
.En mands hele moralske grundlag kan
svigte under hans fødder; det er det for-
færdelige.
Faksimile
156
svigte under hans fødder; det er det for-
færdelige.
Relling
.Ja, jeg har jo aldrig sådan egentlig været
gift; så jeg tør ikke dømme om de ting. Men
det va<...> ved jeg da, at til et ægteskab hører
barnet også. Og barnet skal I la’ være i
fred.
gift; så jeg tør ikke dømme om de ting. Men
det va<...> ved jeg da, at til et ægteskab hører
barnet også. Og barnet skal I la’ være i
fred.
Hjalmar
.Å, – Hedvig! Min stakkers Hedvig!
Relling
.Ja, Hedvig får I værs’go’ se at holde udenfor.
I to er voksne mennesker; I får i guds navn
kluddre og klusse med jeres forhold, hvis I
har lyst til det. Men Hedvig skal I fare
varsomt med, siger jeg; ellers kan I komme
til at gøre en ulykke på hende.
I to er voksne mennesker; I får i guds navn
kluddre og klusse med jeres forhold, hvis I
har lyst til det. Men Hedvig skal I fare
varsomt med, siger jeg; ellers kan I komme
til at gøre en ulykke på hende.
Hjalmar
.En ulykke!
Relling
.Ja, eller hun kan komme til at gøre en
ulykke på sig selv – og kanske på andre
med.
ulykke på sig selv – og kanske på andre
med.
Gin{d}a
.Men hvor kan De da vide sligt, Relling?
Hjalmar
.Der er da vel aldrig nogen nær fare for øj-
nene?
nene?
Relling
.Faksimile
41.
157
Dette her har ikke noget med øjnene at
skaffe. Men Hedvig er i en vanskelig al-
der. Hun kan finde på alt det, som galt
er.
skaffe. Men Hedvig er i en vanskelig al-
der. Hun kan finde på alt det, som galt
er.
Gina
.Ja tænk, – det gør hun også! Hun er begyndt
at hussere så stygt med varmen ude i køk-
kenet. Det kalder hun at lege ildebrand. Jeg
er mangen gang ræd, hun skal sætte fyr på
huset.
at hussere så stygt med varmen ude i køk-
kenet. Det kalder hun at lege ildebrand. Jeg
er mangen gang ræd, hun skal sætte fyr på
huset.
Relling
.Ser De bare; jeg vidste det nok.
Gregers
(til Relling.)
Men hvorledes forklarer De sådant noget?
Relling
(mut.)
Hun er i stemmeskiftningen, far.
Hjalmar
.Så længe barnet har mig –! Så længe mit
hode er oven mulde –!
hode er oven mulde –!
(
Det
banker på døren.)
Gina
.Hys, Ekdal; der er folk på gangen. (råber.)
Vær så god!
Vær så god!
(Fru Sørby, i ydertøj, kommer ind.)
Fru Sørby
.God aften!
Nej, er det dig,
Berta.
Fru Sørby
.Ja såmænd er det mig. Men jeg kommer kan-
ske til ulejlighed?
ske til ulejlighed?
Hjalmar
.Nej bevar’s; et sendebud fra det hus –
Fru Sørby
(til Gina.)
Oprigtig talt havde jeg håbet, jeg ikke skulde
træffe dine mandfolk hjemme på denne tid;
og så løb jeg opom for at snakke lidt med dig
og sige dig farvel.
træffe dine mandfolk hjemme på denne tid;
og så løb jeg opom for at snakke lidt med dig
og sige dig farvel.
Gina
.Så? Rejser du da?
Fru Sørby
.Ja, imorgen tidlig; – op til Højdal. Grossereren
er rejst i eftermiddag. (henkastende { <...> }til Gregers.)
Kan hilse så meget fra ham.
er rejst i eftermiddag. (henkastende { <...> }til Gregers.)
Kan hilse så meget fra ham.
Gina
.Nej tænk –!
Hjalmar
.Så grosserer Werle er rejst? Og nu rejser De
efter ham?
efter ham?
Fru Sørby
.
Ja
hvad siger De til det, Ekdal?
Hjalmar
.Vogt Dem, siger jeg.
Hjalmar
.Gifter han sig med hende!
Gina
.Å nej, Berta; blev det da endelig!
Relling
(dirrer lidt i stemmen.)
Dette her er da vel aldrig sandt?
Fru Sørby
Jo, snille Relling, det er rigtignok sandt.
Relling
.Vil De gifte Dem nu igen?
Fru Sørby
.Ja, det blir nok til det. Werle har løst kon-
gebrev, og så turer vi brylluppet i al stil-
hed oppe på værket.
gebrev, og så turer vi brylluppet i al stil-
hed oppe på værket.
Gregers
.Så får jeg vel ønske Dem til lykke da som
en god stedsøn.
en god stedsøn.
Fru Sørby
.Tak skal De ha’, hvis De mener noget med
det. Og jeg håber da det, at det skal bli’ til
lykke både for Werle og for mig.
det. Og jeg håber da det, at det skal bli’ til
lykke både for Werle og for mig.
Relling
.Det kan De trøstig håbe. Grosserer Werle
drikker sig aldrig fuld, – så vidt jeg ved da; –
og han bruger visst ikke at skamslå sine ko-
ner heller, slig, som salig hestedoktoren gjorde.
drikker sig aldrig fuld, – så vidt jeg ved da; –
og han bruger visst ikke at skamslå sine ko-
ner heller, slig, som salig hestedoktoren gjorde.
Faksimile
160
Fru Sørby
.
Å
lad nu Sørby
lig{e}ge
der han ligger. Han
havde såmænd sine gode sider, han også.
havde såmænd sine gode sider, han også.
Relling
.Grosserer Werle har vel de sider, som bedre
er, kan jeg tro.
er, kan jeg tro.
Fru Sørby
.Han har i al fald ikke sløset bort det bedste
i sig. Den mand, som det gør, han får ta’
følgerne.
i sig. Den mand, som det gør, han får ta’
følgerne.
Relling
.Ikveld går jeg ud med Molvik.
Fru Sørby
.Det skulde De ikke, Relling. Gør ikke det; –
for min skyld.
for min skyld.
Relling
.Der er ikke andet for. (til Hjalmar.) Vil du
være med, så kom˹.˺ indom til mig.
være med, så kom˹.˺ indom til mig.
Gina
.Nej tak. Ekdal går ikke med på den slags
apartementer.
apartementer.
Hjalmar
(arrig, halvhøjt.)
Å
så ti da!
Rellinger
Farvel, fru – Werle.
(går ud gennem gangdøren.)
Gregers
(til fru Sørby.)
Faksimile
42.
161
Det lader
til
at De og doktor Relling kender
hinanden temmelig nøje.
hinanden temmelig nøje.
Fru Sørby
.Ja, vi har kendt hinanden i mange år. Det
kunde såmænd engang ha’ ble’t til noget af
hvert imellem os to.
kunde såmænd engang ha’ ble’t til noget af
hvert imellem os to.
Gregers
.Det var sagtens godt for
Dem
at det ikke blev.
Fru Sørby
.
Ja
det må De nok sige. Men jeg har altid
ta’t mig i vare for at gå efter indskydelser.
En kvinde kan da ikke kaste sig rent væk hel-
ler.
ta’t mig i vare for at gå efter indskydelser.
En kvinde kan da ikke kaste sig rent væk hel-
ler.
Gregers
.Er De slet ikke det mindste ræd
for
at jeg skal
la’ min far få et nys om dette gamle bekendt-
skab?
la’ min far få et nys om dette gamle bekendt-
skab?
Fru Sørby
.De kan da vel
tænke
at jeg har sagt ham det
selv.
selv.
Gregers
.Så?
Fru Sørby
.Deres far
ved
hver eneste smule, som folk med
nogen sandhed kunde falde på at sige om
mig. Alt sligt har jeg sagt ham; det var det
første, jeg gjorde, da han lod sig mærke med
at han havde hensigter.
nogen sandhed kunde falde på at sige om
mig. Alt sligt har jeg sagt ham; det var det
første, jeg gjorde, da han lod sig mærke med
at han havde hensigter.
Fru Sørby
.Åbenhjertig har jeg altid været. Det kommer vi
fruentimmer længst med.
fruentimmer længst med.
Hjalmar
.Hvad siger du til det,
Gina?
Gina
.Å, vi fruentimmer er nu så forskellige, vi. Nogen
har det på én vis og andre på en anden.
har det på én vis og andre på en anden.
Fru Sørby
.Ja, Gina, jeg tror nu, det er klogest at indrette
sig på den vis, som jeg har gjort. Og Werle har
heller ikke lagt dølgsmål på noget for sit ved-
kommende. Se, det er det, som nærmest har knyt-
tet os sammen. Nu kan han sidde og snakke
med mig så åbent som et barn. Det har han
aldrig havt lejlighed til før. Han, den sunde
livskraftige mand, fik gennem hele sin ung-
dom og gennem alle sine bedste år ˹igennem˺ ikke høre
andet end straffeprækener. Og mangen gang
drejed de prækener sig om de mest indbildte
forgåelser, – efter hvad jeg har lad’t mig sige.
sig på den vis, som jeg har gjort. Og Werle har
heller ikke lagt dølgsmål på noget for sit ved-
kommende. Se, det er det, som nærmest har knyt-
tet os sammen. Nu kan han sidde og snakke
med mig så åbent som et barn. Det har han
aldrig havt lejlighed til før. Han, den sunde
livskraftige mand, fik gennem hele sin ung-
dom og gennem alle sine bedste år ˹igennem˺ ikke høre
andet end straffeprækener. Og mangen gang
drejed de prækener sig om de mest indbildte
forgåelser, – efter hvad jeg har lad’t mig sige.
Gina
.Ja, det er rigtignok så sandt, som det er sagt.
Gregers
.Hvis fruerne vil ind på de enemærker, så
er det bedst jeg går.
er det bedst jeg går.
Fru Sørby
.Faksimile
163
De kan gerne bli’ for den sags skyld. Jeg skal
ikke sige et ord mere. Men jeg vilde, De skul-
de ha’ rede på at jeg ikke har faret med for-
tielser eller nogen slags underfundighed. Det
kan kanske synes at det er en svært stor lykke,
jeg gør; og det er det jo også på en måde.
Men jeg mener alligevel at jeg ikke tar imod
mere end jeg gir. Jeg skal visst aldrig svig-
te ham. Og tjene og nytte ham som ingen
anden, det kan jeg nu da han snart blir
hjælpeløs.
ikke sige et ord mere. Men jeg vilde, De skul-
de ha’ rede på at jeg ikke har faret med for-
tielser eller nogen slags underfundighed. Det
kan kanske synes at det er en svært stor lykke,
jeg gør; og det er det jo også på en måde.
Men jeg mener alligevel at jeg ikke tar imod
mere end jeg gir. Jeg skal visst aldrig svig-
te ham. Og tjene og nytte ham som ingen
anden, det kan jeg nu da han snart blir
hjælpeløs.
Hjalmar
.Blir han hjælpeløs?
Gregers
(til fru Sørby.)
Ja, ja, tal
ikke
om det her.
Fru Sørby
.Det nytter ikke at skjule det længer, så gerne
han end vil. Han blir blind.
han end vil. Han blir blind.
Hjalmar
(studser.)
Blir han blind? Det var da besynderligt. Blir
han blind, han også?
han blind, han også?
Gina
.Det blir jo så mange.
Fru Sørby
.Og en kan vel tænke sig, hvad det vil sige for
en forretningsmand. Nå, jeg skal prøve på
at bruge mine øjne for ham så godt jeg kan.
Men nu tør jeg ikke bli’ længer; jeg er så opka-
vet i denne tid. – Ja, det var det, jeg skulde si-
ge Dem, Ekdal, at hvis der var noget, som Wer-
le kunde tjene Dem med, så skulde De bare
henvende Dem til Gråberg.
en forretningsmand. Nå, jeg skal prøve på
at bruge mine øjne for ham så godt jeg kan.
Faksimile
164
Men nu tør jeg ikke bli’ længer; jeg er så opka-
vet i denne tid. – Ja, det var det, jeg skulde si-
ge Dem, Ekdal, at hvis der var noget, som Wer-
le kunde tjene Dem med, så skulde De bare
henvende Dem til Gråberg.
Gregers
.Det tilbud vil Hjalmar Ekdal visst betakke
sig for.
sig for.
Fru Sørby
.Ja så; jeg synes da
ikke
at han før i tiden –
Gina
.Jo, Berta, nu behøver ikke Ekdal at ta’ no-
gen tingen fra grosserer Werle.
gen tingen fra grosserer Werle.
Hjalmar
,
(langsomt og med vægt.)
Gregers
.Hvad! Kan du ville
det
?
Hjalmar
.– gå til bogholder Gråberg, siger jeg, og forlan-
ge en konto over det beløb, jeg skylder hans
principal. Jeg vil betale ˹denne˺ den<...> æresgæld –; ha-
ha-ha, det skal kaldes en æresgæld! Men nok
om det. Jeg vil betale alt, med fem procent
renter.
ge en konto over det beløb, jeg skylder hans
principal. Jeg vil betale ˹denne˺ den<...> æresgæld –; ha-
ha-ha, det skal kaldes en æresgæld! Men nok
om det. Jeg vil betale alt, med fem procent
renter.
Gina
.Hjalmar
.Vil De sige Deres
forlovede
at jeg arbejder
ufortrødent på min opfindelse. Vil De si-
ge ham, at det, som holder mine åndskræf-
ter oppe under denne anstrængende beskæfti-
gelse, det er ønsket om at bli’ en pinlig gælds-
byrde kvit. Derfor gør jeg opfindelsen. Hele
udbyttet skal anvendes til at frigøre mig for
Deres ˹vordende˺ tilkommende ægtefælles pekuniære ud-
læg.
ufortrødent på min opfindelse. Vil De si-
ge ham, at det, som holder mine åndskræf-
ter oppe under denne anstrængende beskæfti-
gelse, det er ønsket om at bli’ en pinlig gælds-
byrde kvit. Derfor gør jeg opfindelsen. Hele
udbyttet skal anvendes til at frigøre mig for
Deres ˹vordende˺ tilkommende ægtefælles pekuniære ud-
læg.
Fru Sørby
.Her er nok sket et eller andet her i huset.
Hjalmar
.Ja, det er det.
Fru Sørby
.Nå, så farvel da. Jeg havde endnu havt lidt
at snakke med dig om, Gina; men det får
være til en anden gang. Farvel.
at snakke med dig om, Gina; men det får
være til en anden gang. Farvel.
(Hjalmar og
Gregers
hilser stumt; Gina
følger fru Sørby til døren.)
følger fru Sørby til døren.)
Hjalmar
.Ikke ud over tærskelen, Gina!
(Fru Sørby går; Gina lukker efter hende.)
Hjalmar
.Se så, Gregers; nu har jeg da denne trykken-
de gældspost fra hånden.
de gældspost fra hånden.
Gregers
.Snart i al fald.
Faksimile
166
Hjalmar
.Jeg tror, min holdning må kaldes korrekt.
Gregers
.Du er den mand, jeg altid har holdt dig for.
Hjalmar
.I visse
tilfælder
er det umuligt at sætte sig
ud over de ideale krav. Som familjeforsør-
ger må jeg jo vri’ og vånde mig under det.
For du kan tro, det er sandelig ikke spøg for
en ubemidlet mand at skulle indfri en mange-
årig gældsfordring, som der, så at sige, havde
lagt sig glemselens støv over. Men det får
være det samme; mennesket i mig kræver
også sin ret.
ud over de ideale krav. Som familjeforsør-
ger må jeg jo vri’ og vånde mig under det.
For du kan tro, det er sandelig ikke spøg for
en ubemidlet mand at skulle indfri en mange-
årig gældsfordring, som der, så at sige, havde
lagt sig glemselens støv over. Men det får
være det samme; mennesket i mig kræver
også sin ret.
Gregers
(lægger hånden på hans skulder.)
Kære Hjalmar, – var det så ikke
godt
at jeg
kom?
kom?
Hjalmar
.Jo.
Gregers
.At du fik fuld klarhed over alle forhold, – var
ikke det godt?
ikke det godt?
Hjalmar
(lidt utålmodig.)
Jo visst var det godt. Men der er én ting, som
oprører min retfærdighedsfølelse.
oprører min retfærdighedsfølelse.
Gregers
.Og hvad er det for noget?
Faksimile
167
Hjalmar
.Det er dette
her
at –; ja, jeg
ved
ikke
om jeg
tør yttre mig så uforbeholdent om din far.
tør yttre mig så uforbeholdent om din far.
Gregers
.Tag ikke noget som helst hensyn til mig.
Hjalmar
.Nå vel. Jo, ser du, jeg synes, det er noget så
oprørende at tænke sig til, at nu blir det jo
ikke mig men ham, som realiserer det san-
de ægteskab.
oprørende at tænke sig til, at nu blir det jo
ikke mig men ham, som realiserer det san-
de ægteskab.
Gregers
.Nej men hvo{
<...>
}r kan du da sige sligt!
Hjalmar
.Jo visst blir det så. Din far og fru Sørby ind-
går jo nu en ægtepagt, som er bygget på fuld
fortrolighed, bygget på hel og ubetinget åben-
hjertighed fra begge sider; de stikker ingen
ting under stol for hinanden; der er ingen
fortielse bag ved forholdet; der er forkyndt,
om jeg så må udtrykke mig, en gensidig syn-
dernes forladelse imellem dem.
går jo nu en ægtepagt, som er bygget på fuld
fortrolighed, bygget på hel og ubetinget åben-
hjertighed fra begge sider; de stikker ingen
ting under stol for hinanden; der er ingen
fortielse bag ved forholdet; der er forkyndt,
om jeg så må udtrykke mig, en gensidig syn-
dernes forladelse imellem dem.
Gregers
.Nå ja, hvad så?
Hjalmar
.Ja, men så er det der jo alt sammen. Det var
jo alt dette her vanskelige, som du selv sa’,
hørte til, for at grunde det sande ægteskab.
jo alt dette her vanskelige, som du selv sa’,
hørte til, for at grunde det sande ægteskab.
Gregers
.Men det er jo på en ganske anden måde,
Hjalmar. Du vil da vel ikke sammenligne
hverken dig eller hende med disse to –? Nå,
du forstår mig nok.
Faksimile
168
Hjalmar. Du vil da vel ikke sammenligne
hverken dig eller hende med disse to –? Nå,
du forstår mig nok.
Hjalmar
.Gina
.Uf nej, Ekdal, sligt må du da, ved
gud
, ik-
ke sige.
ke sige.
Gregers
.Hm; lad os ikke komme ind på de spørs-
mål.
mål.
Hjalmar
.Men på den anden side er det jo rigtignok
som om jeg øjner skæbnens regulerende fin-
ger alligevel. Han blir jo blind.
som om jeg øjner skæbnens regulerende fin-
ger alligevel. Han blir jo blind.
Gina
.
Å
det er kanske ikke så sikkert.
Hjalmar
.Det er utvilsomt. Vi bør ikke tvile på det
i al fald; for just i dette faktum ligger den
retfærdige gengældelse. Han har i sin
tid forblindet en troskyldig medskabning –
i al fald; for just i dette faktum ligger den
retfærdige gengældelse. Han har i sin
tid forblindet en troskyldig medskabning –
Gregers
.Desværre, han har forblindet mange.
Hjalmar
.Faksimile
44.
169
Og nu kommer den ubønhørlige, den gåde-
fulde, og kræver grossererens egne øjne.
fulde, og kræver grossererens egne øjne.
Gina
.Nej, at du tør sige sligt stygt noget! Jeg blir
rent ræd.
rent ræd.
Hjalmar
.Det er tjenligt at fordybe sig i tilværelsens
natsider en gang imellem.
natsider en gang imellem.
(Hedvig, i hat og kåbe, kommer glad og
forpustet ind gennem gangdøren.)
forpustet ind gennem gangdøren.)
Gina
.Er du alt der igen?
Hedvig
.Ja, jeg vilde ikke gå længer. Og det var godt; for
nu mødte jeg nogen i porten.
nu mødte jeg nogen i porten.
Hjalmar
.Det var vel denne fru Sørby.
Hedvig
.Ja.
Hjalmar
(går op og ned.)
Jeg vil håbe, du skal ha’ set hende for sidste
gang.
gang.
(Taushed. Hedvig ser forknyt snart på den
ene snart på den anden som for at udforske
stemningen.)
ene snart på den anden som for at udforske
stemningen.)
Hedvig
(nærmer sig indsmigrende.)
Far.
Faksimile
170
Hjalmar
.Nå, – hvad er det, Hedvig?
Hedvig
.Fru Sørby havde noget med til mig.
Hjalmar
(standser.)
Til dig?
Hedvig
.Ja. Det er noget, som skal være til imorgen.
Gina
.Berta har altid havt en liden ting til di{
<...>
}g på
den dagen.
den dagen.
Hjalmar
.Hvad er det for noget?
Hedvig
.Nej, det kan du ikke få vide nu; for mor skal
gi’ mig det på sengen imorgen ti{ <...> }dlig.
gi’ mig det på sengen imorgen ti{ <...> }dlig.
Hjalmar
.Å, alt dette maskepi, som jeg skal holdes uden-
for!
for!
Hedvig
(skynder sig.)
Nej, du kan gerne få se det. Det er et stort
brev.
(tar brevet op af kåbelommen.)
brev.
Hjalmar
.Et brev også?
Hedvig
.Ja, det er bare brevet. Det andet kommer
vel siden. Men tænk, – et brev! Jeg har aldrig
fåt noget brev før. Og så står der «frøken» { <...> }uden-
udenpå det. (læser.) «Frøken Hedvig Ekdal».
Tænk, – det er mig.
Faksimile
171
vel siden. Men tænk, – et brev! Jeg har aldrig
fåt noget brev før. Og så står der «frøken» { <...> }uden-
udenpå det. (læser.) «Frøken Hedvig Ekdal».
Tænk, – det er mig.
Hjalmar
.Lad mig se det brev.
Hedvig
(rækker ham det.)
Der kan du se.
Hjalmar
.Det er grosserer Werles hånd.
Gina
.Er du viss på det, Ekdal?
Hjalmar
.Se selv.
Gina
.
Å
tror du, jeg skønner mig på sligt?
Hjalmar
Hedvig, må jeg åbne brevet – og læse det?
Hedvig
.
Ja
det må du gerne, hvis du vil.
Gina
.Nej, ikke ikveld, Ekdal; det skal jo være til
imorgen.
imorgen.
Hedvig
(sagte.)
Å
kan du ikke la’ ham læse det! Det er visst noget
godt; og så blir far glad; og så blir her fornøjeligt
igen.
godt; og så blir far glad; og så blir her fornøjeligt
igen.
Faksimile
172
Hjalmar
.Jeg må altså åbne det?
Hedvig
.Ja, vær så snil, far. Det skal
bli’
morsomt at få
vide, hvad det er.
vide, hvad det er.
Hjalmar
.Godt. (åbner brevet, tar et papir ud, læser det i-
gennem og synes forvirret.) Hvad er da dette her –?
gennem og synes forvirret.) Hvad er da dette her –?
Gina
.Hvad står der for noget da?
Hedvig
.
Å
ja, far, – sig det!
Hjalmar
.Vær stille. (læser det en gang til igennem; er
bleven bleg, men siger behersket:) Det er et gave-
brev, Hedvig.
bleven bleg, men siger behersket:) Det er et gave-
brev, Hedvig.
Hedvig
.Nej, tænk! Hvad får jeg da?
Hjalmar
Læs selv.
Hedvig
(går hen og læser en stund ved lampen.)
Hjalmar
(halvhøjt, knytter hænderne.)
Øjnene! Øjnene, – og så det brevet!
Hedvig
(afbryder læsningen.)
Ja, men jeg synes, det er
bedstefar
som skal
ha’ det.
ha’ det.
Faksimile
45.
173
Hjalmar
(tar brevet fra hende.)
Du Gina, – kan du forstå dette her?
Gina
.Jeg
ved
jo ingen verdens ting; bare sig det.
Hjalmar
.Grosserer Werle skriver til Hedvig, at hendes
gamle bedstefar ikke mere behøver at bemøje
sig med den arkskriften, men at han heref-
ter kan hæve hundrede kroner månedlig på
kontoret –
gamle bedstefar ikke mere behøver at bemøje
sig med den arkskriften, men at han heref-
ter kan hæve hundrede kroner månedlig på
kontoret –
Gregers
.Aha!
Hedvig
.Hundrede kroner, mor! Det læste jeg.
Gina
.Det blir jo godt for bedstefar.
Gregers
.Aha!
Hjalmar
.– hundrede kroner, så længe han har det nødig,
– det vil naturligvis sige, så længe til han har
lukket sine øjne.
– det vil naturligvis sige, så længe til han har
lukket sine øjne.
Gina
.Nå, så er da han forsørget,
stakker
.
Hjalmar
.Men så kommer det. Det læste du nok ikke,
Hedvig. Bagefter skal denne gave gå over på
dig.
Hedvig. Bagefter skal denne gave gå over på
dig.
Hedvig
.På mig! Alt sammen?
Hjalmar
.Gina
.Ja, jeg hører det nok.
Hedvig
.Tænk – alle de penge, jeg får! (rusker i ham.)
Far, far, er du da ikke glad –?
Far, far, er du da ikke glad –?
Hjalmar
(undviger hende.)
Gina
.Ja, for det er jo Hedvig, som har jebursdag –
Hedvig
.Og du får det jo alligevel, far! Du kan da
vel tænke, at jeg vil gi’ alle pengene til dig og
mor.
vel tænke, at jeg vil gi’ alle pengene til dig og
mor.
Hjalmar
.Til mor, ja! Der har vi det.
Gregers
.Hjalmar, dette her er en snare, som lægges for
dig.
dig.
Hjalmar
.Tror du, det skulde være en snare nu igen?
Gregers
.Da han var her imorges, sa’ han: Hjalmar
Ekdal er ikke den mand, som du indbilder dig.
Ekdal er ikke den mand, som du indbilder dig.
Gregers
.Du skal få se det, sa’ han.
Hjalmar
.Du skulde få se, at jeg lod mig afspise med
penge –!
penge –!
Hedvig
.Men, mor, hvad er det da for noget?
Gina
.Gå ud og tag af dig tøjet.
(Hedvig går grædefærdig ud gennem køkken-
døren.)
døren.)
Gregers
.Ja, Hjalmar, – nu vil det vise sig, hvem der
har ret, han eller jeg.
har ret, han eller jeg.
Hjalmar
(river langsomt papiret tvers over, lægger beg-
ge stykkerne på bordet og siger:)
Her er mit svar.
Gregers
Det vented jeg.
Hjalmar
(går hen til Gina, som står ved ovnen, og siger
dæmpet:)
Og nu ingen fortielse mere. Hvis forholdet
mellem dig og ham blev helt forbi da du – kom
til at holde af mig, – som du kalder det, – hvor-
for satte han os da i stand til at gifte os?
mellem dig og ham blev helt forbi da du – kom
til at holde af mig, – som du kalder det, – hvor-
for satte han os da i stand til at gifte os?
Hjalmar
.Bare det? Var han ikke ræd for en viss mulig-
hed?
hed?
Gina
.Jeg skønner ikke, hvad du mener.
Hjalmar
.Jeg vil vide, om – dit barn har ret til at leve un-
der mi{ <...> }t tag.
der mi{ <...> }t tag.
Gina
(retter sig ivejret; øjnene lyner.)
Og det spør’ du om!
Hjalmar
.Du skal svare mig på dette ene: Hører Hed-
vig mig til – eller –? Nå!
vig mig til – eller –? Nå!
Gina
,
(ser på ham med kold trods.)
Jeg
ved
ikke.
Hjalmar
(dirrer let.)
Du
ved
det ikke!
Gina
.Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er –
Hjalmar
(stille, vender sig fra hende.)
Så har jeg ikke mere at gøre her i huset.
Gregers
Betænk dig på dette, Hjalmar!
Faksimile
46.
177
Hjalmar
(tar sin yderfrakke på.)
Her er ingen ting at betænke for en mand,
som jeg.
som jeg.
Gregers
.Jo, her er så usigelig meget at betænke. Sam-
men må I tre være, hvis du skal vinde frem
til den store tilgivelsens offerstemning.
men må I tre være, hvis du skal vinde frem
til den store tilgivelsens offerstemning.
Hjalmar
.Did vil jeg ikke. Aldrig, aldrig! Min hat! (tar
hatten.) Hjemmet er styrtet i grus omkring
mig. (brister i gråd.) Greger , jeg har ikke no-
get barn!
hatten.) Hjemmet er styrtet i grus omkring
mig. (brister i gråd.) Greger , jeg har ikke no-
get barn!
Hedvig
,
(som har åbnet køkkendøren.)
Hvad er det du siger! (hen til ham.) Far, far!
Gina
.Se så!
Hjalmar
.Kom ikke nær mig, Hedvig! Gå langt bort.
Jeg tåler ikke at se dig. Å, de øjnene –! Far-
vel.
(vil imod døren.)
Jeg tåler ikke at se dig. Å, de øjnene –! Far-
vel.
Hedvig
(hænger sig fast i ham og skriger højt.)
Nej da! Nej da! Gå ikke ifra mig!
Gina
(råber.)
Se på barnet, Ekdal! Se på barnet!
Faksimile
178
Hjalmar
.Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Jeg må ud; – væk
fra alt dette!
fra alt dette!
(Han river sig løs fra Hedvig og går ud
gennem gangdøren.)
gennem gangdøren.)
Hedvig
(med fortvilede øjne.)
Han går fra os, mor! Han går fra os! Han kom-
mer aldrig mere igen!
mer aldrig mere igen!
Gina
.Bare ikke græd, Hedvig. Far kommer nok igen.
Hedvig
(kaster sig hulkende ned i sofaen.)
Nej, nej, han kommer aldrig hjem til os mere.
Gregers
.Tror De, jeg vilde alt til det bedste, fru Ekdal?
Gina
.Ja, jeg tror det næsten; men
gud
forlade Dem
alligevel.
alligevel.
Hedvig
(ligger i sofaen.)
Å
jeg synes jeg må dø af dette hen her! Hvad
har jig da gjort ham? Mor, du må få ham
hjem igen!
har jig da gjort ham? Mor, du må få ham
hjem igen!
Gina
.Ja, ja, ja; vær bare rolig, så skal jeg gå ud og
se f efter ham. (tar ydertøjet på.) Kanske
han er gåt indom til Relling. Men så skal
du ikke ligge der og tude. Lover du mig det?
se f efter ham. (tar ydertøjet på.) Kanske
han er gåt indom til Relling. Men så skal
du ikke ligge der og tude. Lover du mig det?
Faksimile
179
Hedvig
(græder krampagtigt.)
Ja, jeg skal la’ det være; når bare far kom-
mer igen.
mer igen.
Gregers
(til Gina, som vil gå.)
Var det ikke bedre
alligevel
at De først lod ham
kæmpe sin smertens kamp til ende?
kæmpe sin smertens kamp til ende?
Gina
.Å, det får han gøre bagefter. Først og fremst
må vi få stagget barnet.
(
går ud
gennem gangdøren.)
må vi få stagget barnet.
Hedvig
(sætter sig oprejst og tørrer tårerne af.)
Nu skal De sige mig, hvad det er for noget.
Hvorfor vil ikke far vide af mig mere?
Hvorfor vil ikke far vide af mig mere?
Gregers
.De skal ikke spørge om
det
forinden De er ble’t
stor og voksen.
stor og voksen.
Hedvig
.
(hikster.)
Men jeg kan da ikke gå og være så græsselig
bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. – Jeg
skønner nok, hvad det er. – Kanske jeg ikke
er fars rigtige barn.
bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. – Jeg
skønner nok, hvad det er. – Kanske jeg ikke
er fars rigtige barn.
Gregers
(urolig.)
Hvorledes skulde det gå til?
{
N
}Hedvig
.Faksimile
180
Mor kan jo ha’ fundet mig. Og nu har kan-
ske far fåt vide det; for sligt har jeg læst om.
ske far fåt vide det; for sligt har jeg læst om.
Gregers
.Nå, men om så var –
Hedvig
.
Ja
jeg synes, han kunde holde lige meget
af mig for det. Ja næsten mere. Vildanden
har vi jo også fåt sendendes til foræring, og al-
ligevel holder jeg så svært af den.
af mig for det. Ja næsten mere. Vildanden
har vi jo også fåt sendendes til foræring, og al-
ligevel holder jeg så svært af den.
Gregers
(afledende.)
Ja vildanden, det er sandt! Lad os snakke lidt
om vildanden, Hedvig.
om vildanden, Hedvig.
Hedvig
.Den stakkers vildanden. Den tåler han heller
ikke at se for sine øjne mere. Tænk, han har
fåt lyst til at vri’ halsen om på den!
ikke at se for sine øjne mere. Tænk, han har
fåt lyst til at vri’ halsen om på den!
Gregers
.
Å
det gør han da visst ikke.
Hedvig
.Nej, men han sa’ det. Og det synes jeg var så
fælt sagt af far; for jeg læser bøn for vildan-
den hver aften og bér at den må blive bevaret
for døden og alt det, som ondt er.
fælt sagt af far; for jeg læser bøn for vildan-
den hver aften og bér at den må blive bevaret
for døden og alt det, som ondt er.
Gregers
(ser på hende.)
Plejer De læse aftenbøn?
Hedvig
.Jaha.
Faksimile
47.
181
Gregers
.Hvem har vænnet Dem til det?
Hedvig
.Jeg selv; for det var en gang far var så syg
og havde igler på halsen; og så sa’ han at han
sad med døden i hænderne.
og havde igler på halsen; og så sa’ han at han
sad med døden i hænderne.
Gregers
.Nå ja?
Hedvig
.Så holdt jeg bøn for
ham
da jeg havde lagt
mig. Og siden er jeg ble’t ved med det.
mig. Og siden er jeg ble’t ved med det.
Gregers
.Og nu
bér
De for vildanden også?
Hedvig
.Jeg syntes, det var bedst at ta’ vildanden med;
for hun var så sygelig i førstningen.
for hun var så sygelig i førstningen.
Gregers
.Læser De kanske morgenbøn også?
Hedvig
.
Nej
det gør jeg da rigtignok ikke.
Gregers
.Hvorfor ikke ligeså godt morgenbøn?
Hedvig
.Om morgenen er det jo lyst; og da er der jo ik-
ke noget videre at være ræd for.
ke noget videre at være ræd for.
Gregers
.Og den vildanden, som De holder så inderlig
af, den vilde Deres far vri’ halsen om på.
af, den vilde Deres far vri’ halsen om på.
Hedvig
.Faksimile
182
Nej, han sa’, det var bedst for ham, om han
gjorde det; men han vilde spare den for min
skyld; og det var da snilt af far.
gjorde det; men han vilde spare den for min
skyld; og det var da snilt af far.
Gregers
(lidt nærmere.)
Men om nu De frivillig offred vildanden for
hans skyld?
hans skyld?
Hedvig
,
(rejser sig.)
Vildanden!
Gregers
.Om De nu for ham offervillig gav hen det bed-
ste, De ejer og véd i verden?
ste, De ejer og véd i verden?
Hedvig
.Tror De, det vilde hjælpe?
Gregers
.Prøv det, Hedvig.
Hedvig
(sagte, med lysende øjne.)
Ja, jeg vil prøve det.
Gregers
.Og har De den rigtige sindsstyrke, tror De?
Hedvig
.Jeg vil
bé
bedstefar skyde vildanden for mig.
Gregers
.
M Ja, gør så. Men ikke et ord til Deres mor om
noget sligt!
noget sligt!
Hedvig
.Hvorfor ikke det?
Faksimile
183
Gregers
.Hun forstår os ikke.
Hedvig
.Vildanden? Jeg vil prøve det imorgen
tidlig.
(Gina kommer ind gennem gangdøren.)
Hedvig
(imod hende.)
Traf du ham, mor?
Gina
.Nej; men jeg hørte, han havde været indom
og fåt Relling med sig.
og fåt Relling med sig.
Gregers
.Er De viss på det?
Gina
.Ja, portkonen sa’ det. Molvik var også gåt
med, sa’ hun.
med, sa’ hun.
Gregers
.Og det nu, da hans sind trænger så hårdt til
at kæmpe i ensomhed –!
at kæmpe i ensomhed –!
Gina
(tar tøjet af.)
Ja, mandfolk er mangfoldige, de. Gud
ved
,
hvor Relling har trukket ham hen! Jeg fløj
over til madam Eriksen; men der var de ikke.
hvor Relling har trukket ham hen! Jeg fløj
over til madam Eriksen; men der var de ikke.
Hedvig
(kæmper med gråden.)
Å, hvis han nu aldrig kom hjem igen mere!
Gregers
.Han kommer hjem igen. Jeg skal bære bud
til ham imorgen; og da skal De få se hvorle-
des han kommer. Sov så trøstig på det, Hed-
vig. God nat.
Faksimile
184
til ham imorgen; og da skal De få se hvorle-
des han kommer. Sov så trøstig på det, Hed-
vig. God nat.
(han går ud gennem gangdøren.)
Hedvig
(kaster sig hulkende om Ginas hals.)
Mor, mor!
Gina
(klapper hende på ryggen og sukker:)
Ak ja; Relling havde ret, han. Så går
det
når der kommer galne folk og pressenterer
den intrikate fordringen.
når der kommer galne folk og pressenterer
den intrikate fordringen.
Faksimile
48.
185
Femte akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Et koldt gråt
morgenlys falder ind; der ligger våd sne på
de store ruder i tagvinduet.)
morgenlys falder ind; der ligger våd sne på
de store ruder i tagvinduet.)
(Gina, med smækkeforklæde på, kommer
med en støvekost og en tørreklud fra køkkenet
og går hen imod dagligstuedøren. I det sam-
me kommer Hedvig ˹hurtigt˺ ind fra gangen.)
med en støvekost og en tørreklud fra køkkenet
og går hen imod dagligstuedøren. I det sam-
me kommer Hedvig ˹hurtigt˺ ind fra gangen.)
Gina
(standser.)
Nå?
Hedvig
.Jo, mor, jeg tror
næsten
han er nede hos Rel-
ling –
ling –
Gina
.Ser du bare!
Hedvig
.– for portkonen sa’, hun
hørte
at Relling
havde to stykker med sig da han kom hjem
i nat.
havde to stykker med sig da han kom hjem
i nat.
Gina
.Det var nok
det
jeg tænkte.
Hedvig
.Men det nytter jo ikke noget, når han ikke
vil komme op til os.
vil komme op til os.
(Gamle Ekdal, i slåbrok og tøfler og med tændt
pibe, kommer frem i døren til sit værelse.)
pibe, kommer frem i døren til sit værelse.)
Ekdal
.Du Hjalmar –. Er ikke Hjalmar hjemme?
Gina
.Nej, han er nok gåt ud.
Ekdal
.Så tidlig? Og i sligt et
forrygendes
snékav? Ja,
ja; vær så god; jeg kan gå morgenturen alene,
jeg.
ja; vær så god; jeg kan gå morgenturen alene,
jeg.
(Han skyder loftsdøren tilside; Hedvig hjæl-
per ham; han går derind; hun lukker efter ham.)
per ham; han går derind; hun lukker efter ham.)
Hedvig
(halvhøjt.)
Tænk, mor, når stakkers bedstefar får
høre
at
far vil rejse ifra os.
far vil rejse ifra os.
Gina
.Å prat; bedstefar må ikke få høre noget om det.
Det var en guds lykke at han ikke var hjemme
igår under al den hurlomhejen.
Det var en guds lykke at han ikke var hjemme
igår under al den hurlomhejen.
Hedvig
.Ja men –
(Gregers kommer ind gennem gangdøren.)
Gregers
.Nå? Har De så fåt spurlag på ham?
Gina
.Han skal nok være nede hos Relling, siger de.
Faksimile
187
Gregers
.Hos Relling! Har han virkelig været ude med de
mennesker?
mennesker?
Gina
.Han har nok det.
Gregers
.Ja men han, som trængte så inderlig til ensom-
hed og til at samle sig i alvor –!
hed og til at samle sig i alvor –!
Gina
.
Ja
De må så sige.
(Relling kommer ind fra gangen.)
Hedvig
(imod ham.)
Er far hos Dem?
Gina
(samtidigt.)
Er han der?
Relling
.Ja visst er han så.
Hedvig
.Og De, som ikke siger os til!
Relling
.Ja, jeg er et bæ-æst. Men først så havde jeg det
andre bæ-æstet at holde styr på; ja, han, den
dæmoniske, naturligvis; og siden så sovned jeg
ind så tungt at –.
andre bæ-æstet at holde styr på; ja, han, den
dæmoniske, naturligvis; og siden så sovned jeg
ind så tungt at –.
Gina
.Hvad siger Ekdal idag?
Hedvig
.Snakker han slet ikke?
Relling
.Ikke et levendes ord.
Gregers
.Nej, nej; det kan jeg så godt forstå.
Gina
.Men hvad tar han sig da til?
Relling
.Han ligger på sofaen og snorker.
Gina
.Så? Ja, Ekdal er svær til at snorke.
Hedvig
.Sover han? Kan
<...>
han sove?
Relling
.
Ja
det lader s’gu’ til det.
Gregers
.Begribelig; efter den sjælestrid, som har opre-
vet ham –
vet ham –
Gina
.Og så han, som aldrig er vant til at sværme uden-
dørs om nætterne.
dørs om nætterne.
Hedvig
.Det er kanske bra’, det, at han får sove, mor.
Gina
.Det tænker jeg også. Men så er det ikke
værdt
vi muntrer ham for tidlig da. Tak skal De
ha’, Relling. Nu må jeg først få gjort huset
lidt rensligt og pent, og så –. Kom og hjælp
mig, Hedvig.
vi muntrer ham for tidlig da. Tak skal De
ha’, Relling. Nu må jeg først få gjort huset
Faksimile
49.
189
lidt rensligt og pent, og så –. Kom og hjælp
mig, Hedvig.
(Gina og Hedvig går ind i dagligstuen.)
Gregers
(vender sig til Relling.)
Kan De forklare mig den åndelige rørelse,
som nu foregår i Hjalmar Ekdal?
som nu foregår i Hjalmar Ekdal?
Relling
.Jeg har, min sæl, ikke
mærket
at der foregår
nogen åndelig rørelse i ham.
nogen åndelig rørelse i ham.
Gregers
.Hvad! På et sligt vendepunkt, da hele hans
liv har fåt et nyt grundlag –? Hvor kan De
tænke Dem at en personlighed som Hjalmar –?
liv har fåt et nyt grundlag –? Hvor kan De
tænke Dem at en personlighed som Hjalmar –?
Relling
.Å, personlighed – han! Hvis han nogensinde
har havt ansats til den slags abnormiteter,
som De kalder personlighed, så er både rød-
derne og trævlerne ble’t grundigt exstirperet
allerede i gutteårene; det kan jeg forsikkre
Dem.
har havt ansats til den slags abnormiteter,
som De kalder personlighed, så er både rød-
derne og trævlerne ble’t grundigt exstirperet
allerede i gutteårene; det kan jeg forsikkre
Dem.
Gregers
.
Det skulde dog være mærkeligt – med den kær-
lighedsfulde opdragelse, som han har nydt.
lighedsfulde opdragelse, som han har nydt.
Relling
.Af de
<...>
to forskruede, hysteriske tante-frøke-
nerne, mener De?
nerne, mener De?
Gregers
.Jeg vil sige Dem, at det var kvinder, som
aldrig la’ den ideale fordring i glemmebogen; –
ja, nu skal De vel til at gøre nar igen.
Faksimile
190
aldrig la’ den ideale fordring i glemmebogen; –
ja, nu skal De vel til at gøre nar igen.
Relling
.Nej, jeg er ikke oplagt til det. For resten
ved
jeg god besked; for han har gulpet op adskil-
lig retorik om disse sine «tvende sjælemødre».
Men jeg tror ikke han har stort at takke dem
for. Ekdals ulykke er, at han altid i sin kreds
er ble’t holdt for et lys –
jeg god besked; for han har gulpet op adskil-
lig retorik om disse sine «tvende sjælemødre».
Men jeg tror ikke han har stort at takke dem
for. Ekdals ulykke er, at han altid i sin kreds
er ble’t holdt for et lys –
Gregers
.Og det er han kanske ikke? I sindsdybet, mener jeg?
Relling
.
Jeg har aldrig mærket noget til det. At hans
far trodde det, – lad det gå; for gamle løjtnan-
ten har jo været et fæ <...> alle sine dage.
far trodde det, – lad det gå; for gamle løjtnan-
ten har jo været et fæ <...> alle sine dage.
Gregers
.Han har alle sine dage været en mand med
barnesind; det er det, De ikke skønner.
barnesind; det er det, De ikke skønner.
Relling
.Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar
var ble’t student på en måde, så galdt han
straks for det store frmtidslys blandt kammera-
terne også. Vakker var han jo, det drog, – rød
og hvid, – slig, som småjomfruer helst vil ha’
fyrene; og da han nu havde dette letrørte ge-
myttet og dette hjertevindende i røsten, og da
han forstod så pent at deklamere andres vers
og andres tanker –
var ble’t student på en måde, så galdt han
straks for det store frmtidslys blandt kammera-
terne også. Vakker var han jo, det drog, – rød
og hvid, – slig, som småjomfruer helst vil ha’
fyrene; og da han nu havde dette letrørte ge-
myttet og dette hjertevindende i røsten, og da
han forstod så pent at deklamere andres vers
og andres tanker –
Er det Hjalmar Ekdal, De taler således om?
Relling
.Ja, med Deres tilladelse; for således ser det ud
indvendig, det gudebillede, som De ligger næ-
segrus for.
indvendig, det gudebillede, som De ligger næ-
segrus for.
Gregers
.Jeg trodde dog
ikke
at jeg var så aldeles blind
heller.
heller.
Relling
.Å jo, det er ikke langt ifra. For De er en syg
mand, De også, ser De.
mand, De også, ser De.
Gregers
.Det har De ret i.
Relling
.Jaha. De lider af et kompliceret tilfælde. Først
er det nu denne brydsomme retskaffenhedsfebe-
ren; og så det, som værre er, – altid går De og
ørsker i tilbedelses-delirium; altid skal De ha’
noget at beundre udenfor Deres egne grejer.
er det nu denne brydsomme retskaffenhedsfebe-
ren; og så det, som værre er, – altid går De og
ørsker i tilbedelses-delirium; altid skal De ha’
noget at beundre udenfor Deres egne grejer.
Gregers
.
Ja
udenfor mit eget må jeg visselig søge det.
Relling
.Men {d}De tar så skammelig fejl af de store vidunder-
fluerne, som De tror at se og høre omkring Dem.
De er atter igen kommet ind i en husmandsstue
med den ideale fordringen; her bor ikke solven-
te folk her i huset.
fluerne, som De tror at se og høre omkring Dem.
De er atter igen kommet ind i en husmandsstue
med den ideale fordringen; her bor ikke solven-
te folk her i huset.
Gregers
.Faksimile
192
Når De ikke har højere tanker om Hjalmar Ek-
dal, end som så, hvor kan De da finde nogen glæ-
de i stødt og stadig at være sammen med ham?
dal, end som så, hvor kan De da finde nogen glæ-
de i stødt og stadig at være sammen med ham?
Relling
.
Herre gud
, jeg skulde da være en slags dok-
tor, med skam at sige; og så må jeg da ta’ mig
af de stakkers syge, jeg bor i hus med.
tor, med skam at sige; og så må jeg da ta’ mig
af de stakkers syge, jeg bor i hus med.
Gregers
.Se så! Er Hjalmar Ekdal også syg?
Relling
.Folk er syge omtrent alle i hob, desværre.
Gregers
.Og hvad kur bruger De så for Hjalmar?
Relling
.Min sædvanlige. Jeg sørger for at holde livs-
løgnen oppe i ham.
løgnen oppe i ham.
Gregers
.Livs-løgnen? Jeg hørte ikke rigtig –?
Relling
.Jo, jeg sa’ livsløgnen. For livsløgnen er det
stimulerende princip, det, ser De.
stimulerende princip, det, ser De.
Gregers
.Må jeg spørge, hvad det er for en livsløgn,
Hjalmar er befængt med?
Hjalmar er befængt med?
Relling
.Nej tak; jeg forråder ikke slige hemmelighe-
der til kvaksalvere. De var i stand til at for-
kluddre ham endnu mere for mig. Men me-
toden er probat. Jeg har anvendt de{ <...> }n på Mol-
vik også. Ham har jeg gjort «dæmonisk». Det
er nu den font{ <...> }anellen, jeg måtte sætte ham i
nakken.
der til kvaksalvere. De var i stand til at for-
kluddre ham endnu mere for mig. Men me-
toden er probat. Jeg har anvendt de{ <...> }n på Mol-
Faksimile
50.
193
vik også. Ham har jeg gjort «dæmonisk». Det
er nu den font{ <...> }anellen, jeg måtte sætte ham i
nakken.
Gregers
.Er han da ikke dæmonisk?
Relling
.Hvad ˹fan’˺ vil det
sige,
at være dæmonisk? Det
er jo bare noget sludder, som jeg fandt på for
at berge livet i ham. Havde jeg ikke det gjort,
så var det stakkers skikkelige svinet buk-
ket under i selvforagt og fortvilelse for man-
ge herrens år siden. Og så gamle løjtnan-
ten da! Men han har nu rigtignok fundet
på kuren selv.
er jo bare noget sludder, som jeg fandt på for
at berge livet i ham. Havde jeg ikke det gjort,
så var det stakkers skikkelige svinet buk-
ket under i selvforagt og fortvilelse for man-
ge herrens år siden. Og så gamle løjtnan-
ten da! Men han har nu rigtignok fundet
på kuren selv.
Gregers
.Løjtnant Ekdal? Hvad han?
Relling
.Ja, hvad mener De om det, at han,
bjørnejæge-
geren [HIS: KBK Collin 262, 4°, III.1, dittografi ved linjeskift] , går der inde <...> på mørkloftet og jager
kaniner? Der er ikke lykkeligere skytter til
i verden, end han, den gamle manden, når
han får tumle sig der inde mellem alt
skrapet. De fire–fem fortørkede juletræ-
erne, som han har gemt på, de er for ham
det samme, som hele, store, friske Højdals-
skogen; hanen og alle hønerne der er stor-
fugl i furutoppene, de; og kaninerne, som
humser bortefter loftsgulvet, det er bam-
serne, som han gir sig i kast med, han,
den spræke friluftsgubben.
geren [HIS: KBK Collin 262, 4°, III.1, dittografi ved linjeskift] , går der inde <...> på mørkloftet og jager
kaniner? Der er ikke lykkeligere skytter til
i verden, end han, den gamle manden, når
han får tumle sig der inde mellem alt
skrapet. De fire–fem fortørkede juletræ-
erne, som han har gemt på, de er for ham
det samme, som hele, store, friske Højdals-
skogen; hanen og alle hønerne der er stor-
fugl i furutoppene, de; og kaninerne, som
humser bortefter loftsgulvet, det er bam-
serne, som han gir sig i kast med, han,
Faksimile
194
den spræke friluftsgubben.
Gregers
.Den ulykkelige gamle løjtnant Ekdal, ja. Han
har rigtignok måttet slå af på sin ungdoms
idealer.
har rigtignok måttet slå af på sin ungdoms
idealer.
Relling
.Mens jeg husker det, herr Werle junior, – brug
ikke det udenlandske ord: idealer. Vi har jo
det gode norske ord: løgne.
ikke det udenlandske ord: idealer. Vi har jo
det gode norske ord: løgne.
Gregers
.Mener
De
at de to ting er i slægt med hinan-
den?
den?
Relling
.Ja, omtrent som tyfus og forrådnelsesfeber.
Gregers
.Doktor Relling, jeg gir mig
ikke
før jeg har
reddet Hjalmar ud af Deres klør! s
reddet Hjalmar ud af Deres klør! s
Relling
.Det turde bli’ værst for ham. Tar De livs-
løgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tar
De lykken fra ham med det samme. (til
Hedvig, som kommer fra dagligstuen.) Nå,
lille vildand-mor, nu går jeg ned og ser
om fatter endnu ligger og funderer på den
mærkelige opfindelsen .
(går ud gennem gangdøren.)
løgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tar
De lykken fra ham med det samme. (til
Hedvig, som kommer fra dagligstuen.) Nå,
lille vildand-mor, nu går jeg ned og ser
om fatter endnu ligger og funderer på den
mærkelige opfindelsen .
Gregers
(nærmer sig Hedvig.)
Jeg kan se på
Dem
at det ikke er fuldbragt.
Faksimile
195
Hedvig
.Hvilket? Nå, Å, det med vildanden. Nej.
Gregers
.Sindsstyrken svigted Dem, da det skulde fø-
res ud i handling, kan jeg tænke.
res ud i handling, kan jeg tænke.
Hedvig
.Nej, det er ikke det heller. Men da jeg vågned
idag tidlig og husked på det, vi havde snak-
ket om, så syntes jeg det var så underligt.
idag tidlig og husked på det, vi havde snak-
ket om, så syntes jeg det var så underligt.
Gregers
.Underligt?
Hedvig
.
Ja
jeg
ved
ikke –. Igår kveld, straks med det
samme, syntes jeg der var noget så dejligt i
det; men da jeg havde sovet, og husked på det
igen, så syntes jeg ikke det var noget videre.
samme, syntes jeg der var noget så dejligt i
det; men da jeg havde sovet, og husked på det
igen, så syntes jeg ikke det var noget videre.
Gregers
.Å nej, De er vel ikke vokset op her uden at no-
get er gåt til spilde i Dem.
get er gåt til spilde i Dem.
Hedvig
.
Ja
det bryr jeg mig ikke om; når bare far vil-
de komme op, så –
de komme op, så –
Gregers
.Å, havde De så sandt fåt opladt øje for det,
som gir livet værd, – havde De det sande, gla-
de, modige offersind, så skulde De vel få
se, hvorledes han kom op til Dem. – Men
jeg tror på Dem endnu, jeg, Hedvig.
som gir livet værd, – havde De det sande, gla-
de, modige offersind, så skulde De vel få
se, hvorledes han kom op til Dem. – Men
jeg tror på Dem endnu, jeg, Hedvig.
(han går ud gennem gangdøren.)
Faksimile
196
(Hedvig driver om på gulvet; derpå vil hun
gå ud i køkkenet; i det samme banker det in-
denfra på g loftsdøren; Hedvig går hen og åb-
ner på klem; gamle Ekdal kommer ud; hun
skyver døren for igen.)
gå ud i køkkenet; i det samme banker det in-
denfra på g loftsdøren; Hedvig går hen og åb-
ner på klem; gamle Ekdal kommer ud; hun
skyver døren for igen.)
Ekdal
.Hm, det er klein moro at gå morgentur alene,
du.
du.
Hedvig
.Havde du ikke lyst til at gå på jagt, bedstefar?
Ekdal
.Det er ikke jagtvejr idag. Sligt mørke da; en kan
knapt se frem for sig.
knapt se frem for sig.
Hedvig
.Får du aldrig lyst til at skyde på noget andet
end de kaninerne?
end de kaninerne?
Ekdal
.Er ikke kaninerne gode nok, de, kanske?
Hedvig
.Ja men vildanden da?
Ekdal
.Hå-hå; er du ræd, jeg skal skyde vildanden
for dig? Aldrig i verden, du. Aldr{ <...> }ig det.
for dig? Aldrig i verden, du. Aldr{ <...> }ig det.
Hedvig
.Nej, du kunde vel ikke; for det skal jo være svært
at skyde vildænder.
at skyde vildænder.
Ekdal
.Kunde ikke? Skulde vel mene, at jeg kunde.
Hedvig
.Faksimile
51.
197
Hvorledes vilde du da bære dig ad, bedstefar; –
jeg mener ikke med min vildand men med an-
dre?
jeg mener ikke med min vildand men med an-
dre?
Ekdal
.Vilde se til at få skud på dem under brystet,
skønner du; for det er det sikkreste. Og så skal
de skydes mod fjæren, ser du, – ikke med fjæ-
ren.
skønner du; for det er det sikkreste. Og så skal
de skydes mod fjæren, ser du, – ikke med fjæ-
ren.
Hedvig
.Dør de da, bedstefar?
Ekdal
.Ja gu’ dør de – når en skyder rigtig. Nå; må
vel ind og pudse mig. Hm, – forstår nok – hm.
(går ind i sit værelse.)
vel ind og pudse mig. Hm, – forstår nok – hm.
Hedvig
(venter lidt, skotter mod stuedøren, går hen
til reolen, strækker sig på tæerne, tar den dob-
beltløbede pistol ned fra hylden og ser på den).
(Gina, med støvekost og tørreklud, kommer
fra dagligstuen.)
fra dagligstuen.)
Hedvig
(lægger hurtig og ubemærket pistolen fra sig.)
Gina
.Ikke stå og rod i fars sager, Hedvig.
Hedvig
(går fra reolen.)
Jeg vilde bare rydde lidt.
Gina
.Gå heller ud i køkkenet og se om kaff{e}ien
holder sig varm; jeg vil ta’ brettet med når
jeg går ned til ham.
Faksimile
198
holder sig varm; jeg vil ta’ brettet med når
jeg går ned til ham.
(Hedvig går ud; Gina begynder at feje
og gøre rent i atelieret.)
og gøre rent i atelieret.)
(Om en stund åbnes gangdøren nølende, og
Hjalmar Ekdal ser ind; han har overfrak-
ken på men er uden hat, uvasket og med
forpjusket, uredt hår; øjnene er sløve og
matte.)
Hjalmar Ekdal ser ind; han har overfrak-
ken på men er uden hat, uvasket og med
forpjusket, uredt hår; øjnene er sløve og
matte.)
Gina
(blir stående med kosten i hånden og ser på ham.)
Å
nej da, Ekdal, – kommer du alligevel?
Hjalmar
(træder ind og svarer med dump røst:)
Jeg kommer – for at forsvinde i den samme stund.
Gina
.Ja, ja; kan nok tænke mig det. Men Jøss’ da, –
hvorledes er det du ser ud!
hvorledes er det du ser ud!
Hjalmar
.Ser ud?
Gina
.Og så den pene vinterfrakken din! Nå, den har
da fåt sin bekomst.
da fåt sin bekomst.
Hedvig
(i køkkendøren.)
Mor, skal jeg ikke –? (ser Hjalmar, skriger højt
af glæde og løber imod ham.) Å far, far!
af glæde og løber imod ham.) Å far, far!
Hjalmar
(vender sig bort og slår ud med hånden.)
Faksimile
199
Væk, væk, væk! (til Gina.) Få hende væk fra
mig, siger jeg!
mig, siger jeg!
Gina
(halvhøjt.)
Gå ind i dagligstuen, Hedvig.
(Hedvig går stille derind.)
Hjalmar
(travlt, trækker bordskuffen ud.)
Jeg må ha’ mine bøger med mig. Hvor er mine
bøger?
bøger?
Gina
.Hvilke bøger?
Hjalmar
.Mine videnskabelige værker, naturligvis, – de
tekniske tidsskrifter, som jeg bruger til opfin-
delsen.
tekniske tidsskrifter, som jeg bruger til opfin-
delsen.
Gina
(søger i reolen.)
Er det disse her, som ikke er nogen perm på?
Hjalmar
.Ja visst er det så.
Gina
,
(lægger en bunke hæfter på bordet.)
Skal jeg ikke få Hedvig til at skære dem op for
dig?
dig?
Hjalmar
.Behøves ingen opskæring for mig.
(kort taushed.)
Hjalmar
(roder mellem bøgerne.)
Ja
det forstår sig da af sig selv, synes jeg.
Gina
.Ja-ja.
Hjalmar
( hæftigt .)
For jeg kan da ikke gå her og få mit hjerte gen-
nemboret hver time på dagen!
nemboret hver time på dagen!
Gina
.Gud forlade dig, at du kan tro
<...>
så stygt om mig.
Hjalmar
.Bevis –!
Gina
.Jeg synes, du skulde bevise.
Hjalmar
.Efter en forgangenhed, som din? Der gives vis-
se krav –; jeg kunde fristes til at kalde de{n}m ide-
ale krav –
se krav –; jeg kunde fristes til at kalde de{n}m ide-
ale krav –
Gina
.Men gamlefar da? Hvad skal der bli’ af ham,
stakker?
stakker?
Hjalmar
.Jeg kender min pligt; den hjælpeløse flytter
med mig. Jeg vil ud i byen og gøre anstalter –.
Hm –. (nølende.) Er der ingen, som har fundet
min hat på trapperne?
med mig. Jeg vil ud i byen og gøre anstalter –.
Hm –. (nølende.) Er der ingen, som har fundet
min hat på trapperne?
Hjalmar
.Jeg havde den naturligvis
på
da jeg kom i-
nat; det er der ingen tvil om; men idag kun-
de jeg ikke finde den.
nat; det er der ingen tvil om; men idag kun-
de jeg ikke finde den.
Gina
.Jøss’, hvor har du da været henne med de to
ranglefanterne?
ranglefanterne?
Hjalmar
.Å, spørg mig ikke om uvæsentlige ting. Tror
du, jeg er i stemning til at huske på enkethe-
der ?
du, jeg er i stemning til at huske på enkethe-
der ?
Gina
.Bare du ikke har forkølet dig, Ekdal.
(går ud i køkkenet.)
Hjalmar
(taler med sig selv, halvhøjt og forbittret, mens
han tømmer bordskuffen.)
Du er en skurk, Relling! – En kæltring er du!
– Ah, skændige forfører! – Kunde jeg så sandt
få nogen til at snigmyrde dig!
– Ah, skændige forfører! – Kunde jeg så sandt
få nogen til at snigmyrde dig!
(han lægger nogle gamle breve til side, finder
det overrevne papir fra gårsdagen, tar det og
ser på stykkerne; lægger det hurtigt fra sig
i det Gina kommer.)
det overrevne papir fra gårsdagen, tar det og
ser på stykkerne; lægger det hurtigt fra sig
i det Gina kommer.)
Gina
(sætter et dækket kaffebræt på bordet.)
Her er en tår varmt, om du kunde ha’ lyst.
Og så er her smørrebrøder og lidt saltmad til.
Og så er her smørrebrøder og lidt saltmad til.
Faksimile
202
Hjalmar
(skotter til brettet.)
Saltmad? Aldrig under dette tag! Rigtignok
har jeg ikke nydt faste næringsmidler på snart
fire og tyve timer; men det får være det sam-
me. – Mine optegnelser! Mine ˹påbegyndte˺ livserindrin-
ger! Hvor finder jeg min dagbog og mine vig-
tige papirer? (åbner stuedøren men viger til-
bage.) Der er hun også!
har jeg ikke nydt faste næringsmidler på snart
fire og tyve timer; men det får være det sam-
me. – Mine optegnelser! Mine ˹påbegyndte˺ livserindrin-
ger! Hvor finder jeg min dagbog og mine vig-
tige papirer? (åbner stuedøren men viger til-
bage.) Der er hun også!
Gina
.Ja,
herre gud
, et steds må da barnet være.
Hjalmar
.Gå ud.
(han gør
plads;
Hedvig kommer forskræmt ind
i atelieret.)
i atelieret.)
Hjalmar
,
(med hånden på dørvrideren, siger til Gina.)
I de sidste øjeblikke, jeg tilbringer i mit for-
dums hjem, ønsker jeg at forskånes for uved-
kommende –
(går ind i stuen.)
dums hjem, ønsker jeg at forskånes for uved-
kommende –
Hedvig
,
(med et sæt imod sin mor, spørger sagte og
bævende:)
Er det mig?
Gina
.Hold dig i køkkenet, Hedvig; eller nej, – gå
heller ind i kammerset til dig selv. (taler til
Hjalmar idet hun går ind til ham.) Bi lidt,
Ekdal; rod ikke så i kommoden; jeg ved , hvor
al tingen ligger.
heller ind i kammerset til dig selv. (taler til
Hjalmar idet hun går ind til ham.) Bi lidt,
Faksimile
203
Ekdal; rod ikke så i kommoden; jeg ved , hvor
al tingen ligger.
Hedvig
(står et øjeblik urørlig, i angst og rådvild-
hed, bider læberne sammen for at kvæle grå-
den; så knytter hun krampagtigt hænderne
og siger sa{ <...> }gte:)
Vildanden!
(Hun lister sig hen og tar pistolen fra hyl-
den, åbner loftsdøren på klem, smyger ind og
trækker døren til efter sig.)
den, åbner loftsdøren på klem, smyger ind og
trækker døren til efter sig.)
(Hjalmar og Gina begynder at disputere
inde i dagligstuen.)
inde i dagligstuen.)
Hjalmar
(kommer med nogle skrivebøger og gamle løse
papirer, som han lægger på bordet.)
Å
hvad kan den vadsækken forslå! Det blir jo
de tusende ting, jeg får at slæbe med mig.
de tusende ting, jeg får at slæbe med mig.
Gina
,
(følger efter med vadsækken.)
Men så la’ alt det andre ligge så længe; og ta’
bare med dig en skjorte og et par underbukser.
bare med dig en skjorte og et par underbukser.
Hjalmar
.Puh, – disse anstrængende forberedelser –!
(trækker yderfrakken af og kaster den på so-
faen.)
Gina
.Og så {
<...>
}står kaffien og blir kold også.
Gina
(tørrer stolryggene af.)
Værst blir det nu for dig at finde sligt et stort
loftsrum til kaninerne.
loftsrum til kaninerne.
Hjalmar
.Hvad! Skal jeg slæbe alle de kaninerne med
mig også{!}?
mig også{!}?
Gina
.Ja, gamlefar kan da ikke være uden kani-
ner, ved jeg.
ner, ved jeg.
Hjalmar
.Det får han sandelig vænne sig til. Der er
højere livsgoder end kaniner, som jeg må
gi’ afkald på.
højere livsgoder end kaniner, som jeg må
gi’ afkald på.
Gina
(støver af i reolen.)
Skal jeg lægge fløjten i vadsækken til dig?
Hjalmar
.Nej. Ingen fløjte for mig. Men gi’ mig pi-
stolen!
stolen!
Gina
.Vil du ha’ den pigstolen med dig?
Hjalmar
.Ja. Min ladte pistol.
Gina
(søger efter den.)
Den er væk. Han må ha’ ta’t den med sig ind.
Faksimile
53.
205
Hjalmar
.Er han på loftet?
Gina
.Ja visst er han på
loftet.
Hjalmar
.Hm, – den ensomme gubbe.
(han tar et stykke smørrebrød, spiser det og
drikker kaffekoppen ud.)
drikker kaffekoppen ud.)
Gina
.Havde vi nu ikke lejet bort værelset, kunde
du ha’ flyttet der ind.
du ha’ flyttet der ind.
Hjalmar
.Jeg skulde bli’ boende under samme tag, som –!
Aldrig, – aldrig!
Aldrig, – aldrig!
Gina
.Men kunde du da ikke for en dags tid eller
to slå dig ned i dagligstuen? Der havde du
alt dit for dig selv.
to slå dig ned i dagligstuen? Der havde du
alt dit for dig selv.
Hjalmar
.Aldrig indenfor disse mure!
Gina
.Nå, men nede hos Relling og Molvik da?
Hjalmar
.Nævn ikke de menneskers navn! Jeg er færdig
at miste appetiten bare jeg tænker på dem. –
Å nej, jeg får nok ud i stormen og snékavet, –
gå fra hus til hus og søge efter ly for far
og mig.
at miste appetiten bare jeg tænker på dem. –
Å nej, jeg får nok ud i stormen og snékavet, –
gå fra hus til hus og søge efter ly for far
og mig.
Hjalmar
.Å, de to afskum, så rige på alle laster! En hat
må skaffes tilveje. (tar et andet stykke smør-
rebrød.) Der må gøres anstalter. For jeg har da
ikke i sinde at sætte livet til heller.
(søger efter noget på brettet.)
må skaffes tilveje. (tar et andet stykke smør-
rebrød.) Der må gøres anstalter. For jeg har da
ikke i sinde at sætte livet til heller.
Gina
.Hvad er det du ser efter?
Hjalmar
.Smør.
Gina
.Smør skal straks komme.
(går ud i køkkenet.)
Hjalmar
(råber efter hende.)
Å
det behøves ikke; jeg kan så godt spise det
tørre brød.
tørre brød.
Gina
(bringer en smø{s}rskål.)
Se her; det skal være nykærnet.
(Hun skænker en ny kop kaffe for ham; han
sætter sig i sofaen, lægger mere smør på smør-
rebrødet, spiser og drikker en stund i taushed.)
sætter sig i sofaen, lægger mere smør på smør-
rebrødet, spiser og drikker en stund i taushed.)
Hjalmar
.Vilde jeg, uden at bli’ overhængt af nogen –
af nogen som helst, – kunne bo der inde i
stuen en dags ti{ <...> }d eller to?
af nogen som helst, – kunne bo der inde i
stuen en dags ti{ <...> }d eller to?
Faksimile
207
Gina
.Ja, det kunde du så godt, hvis du bare vilde.
Hjalmar
.For jeg
indsér
ikke muligheden af at få
alle fars sager ud i en slig fart.
alle fars sager ud i en slig fart.
Gina
.Og så er det jo det til, at først måtte du vel
sige ham, at du ikke længere vilde leve i-
sammens med os andre.
sige ham, at du ikke længere vilde leve i-
sammens med os andre.
Hjalmar
(skyder kaffekoppen fra sig.)
Det også, ja; at skulle rippe op igen alle disse
forviklede forhold –. Jeg må område mig;
jeg må ha’ pusterum; jeg kan ikke bære al-
le byrderne på en eneste dag.
forviklede forhold –. Jeg må område mig;
jeg må ha’ pusterum; jeg kan ikke bære al-
le byrderne på en eneste dag.
Gina
.Nej, og det til i sligt styggevejr, som der er
udenfor.
udenfor.
Hjalmar
(flytter på grossererens brev.)
Jeg ser, det papiret ligger her og slænger
endnu.
endnu.
Gina
.
Ja
jeg har ikke rørt det.
Hjalmar
.Mig kommer jo den papirlap ikke ved –
Gina
.Nå, jeg tænker
såmænd
ikke på at gøre mig
den nyttig.
den nyttig.
Faksimile
208
Hjalmar
.– men det er ikke
værdt
at den går i skudder-
mudder alligevel; – i al den forstyrrelsen,
når jeg flytter, kunde de{ <...> }t så let –
mudder alligevel; – i al den forstyrrelsen,
når jeg flytter, kunde de{ <...> }t så let –
Gina
.Jeg skal nok ta’ vare på det, Ekdal.
Hjalmar
.Gavebrevet hører jo først og fremst far til;
og det får bli’ hans sag, om han vil gøre brug
af det.
og det får bli’ hans sag, om han vil gøre brug
af det.
Gina
(s{ <...> }ukker.)
Ja, stakkers gamle far –
Hjalmar
.For en sikkerheds skyld –. Hvor finder jeg
noget lim? klister?
noget lim? klister?
Gina
,
(går til reolen.)
Her står klisterpotten.
Hjalmar
.Og så en pensel.
Gina
.Her er penselen også.
(bringer ham sagerne.)
Hjalmar
(tar en saks.)
Bare en papirstrimmel på bagsiden –. (klip-
per og klistrer.) Det være langt fra mig at vil-
le forgribe mig på fremmed ejendom, – og aller
mindst på en uformuende oldings. Nå, ik-
ke på den and<...> – den andens heller. – Se så.
Lad det ligge der så længe. Og når det er ble’t
tørt, så ta’ det væk. Jeg vil ikke se det aktstyk-
ke for mine øjne mere. Aldrig!
per og klistrer.) Det være langt fra mig at vil-
le forgribe mig på fremmed ejendom, – og aller
Faksimile
54.
209
mindst på en uformuende oldings. Nå, ik-
ke på den and<...> – den andens heller. – Se så.
Lad det ligge der så længe. Og når det er ble’t
tørt, så ta’ det væk. Jeg vil ikke se det aktstyk-
ke for mine øjne mere. Aldrig!
(Gregers Werle kommer ind fra gangen.)
Gregers
(lidt forundret.)
Hvad, – sidder du her, Hjalmar?
Hjalmar
,
(rejser sig hurtigt.)
Jeg var sunken ned af mathed.
Gregers
.
Du
har dog spist frokost, ser jeg.
Hjalmar
.Også legemet gør stundom sine krav gælden-
de.
de.
Gregers
.Hvad har du så bestemt dig til?
Hjalmar
.For en mand, som jeg, er der kun én vej at gå.
Jeg er i færd med at sanke sammen mine vig-
tigste sager. Men det tar tid, kan du vel tæn-
ke.
Jeg er i færd med at sanke sammen mine vig-
tigste sager. Men det tar tid, kan du vel tæn-
ke.
Gina
(lidt utålmodig.)
Skal jeg så gøre stuen i stand til dig, eller
skal jeg pakke vadsækken?
skal jeg pakke vadsækken?
Pak, – og gør i stand!
Gina
(tar vadsækken.)
Ja-ja, så lægger jeg ned skjorten og det an-
dre da.
(går ind i stuen og trækker døren til efter
dre da.
sig.)
Gregers
(efter en kort taushed.)
Aldrig havde jeg tænkt, at dette skulde bli’
enden på det. Er det virkelig en nødvendig-
hed for dig at gå fra hus og hjem?
enden på det. Er det virkelig en nødvendig-
hed for dig at gå fra hus og hjem?
Hjalmar
(driver urolig omkring.)
Hvad vil du da, jeg skal gøre? – Jeg er ikke
skikket til at være ulykkelig, Gregers. Jeg må ha’
det godt og trygt og fredeligt omkring mig. Nu
skikket til at være ulykkelig, Gregers. Jeg må ha’
det godt og trygt og fredeligt omkring mig. Nu
Gregers
.Men kan du da ikke det? Forsøg det bare. Nu
synes jeg her er fast grund at bygge på, – og begynd
så forfra. Og husk på, du har jo også opfindelsen
at leve for.
synes jeg her er fast grund at bygge på, – og begynd
så forfra. Og husk på, du har jo også opfindelsen
at leve for.
Hjalmar
.Å tal ikke om opfindelsen. Det har kanske lan-
ge udsigter med den.
ge udsigter med den.
Gregers
.Så?
Hjalmar
.Faksimile
211
Ja
herre gud
, hvad vil du
egentlig
jeg skal opfin-
de? De andre har jo opfundet det meste i for-
vejen. Det blir vanskeligere dag for dag –
de? De andre har jo opfundet det meste i for-
vejen. Det blir vanskeligere dag for dag –
Gregers
.Og du, som har lagt så stort et arbejde i dette.
Hjalmar
.Det var denne udsvævende Relling, som fik mig
til det.
til det.
Gregers
.Relling?
Hjalmar
.Ja, det var ham, som først gjorde mig opmærk-
som { <...> }på mit anlæg for en eller anden mærke-
lig opfindelse i fotografien.
som { <...> }på mit anlæg for en eller anden mærke-
lig opfindelse i fotografien.
Gregers
.Aha, – det var Relling!
Hjalmar
.Å, jeg har været så inderlig lykkelig over den
sag. Ikke så meget for opfindelsen i og for sig;
men fordi Hedvig trode på den, – trode på den
med barnesindets hele magt og styrke. – Ja, det
vil sige, – jeg dåre har gåt her og bildt mig ind
at hun trode på den.
sag. Ikke så meget for opfindelsen i og for sig;
men fordi Hedvig trode på den, – trode på den
med barnesindets hele magt og styrke. – Ja, det
vil sige, – jeg dåre har gåt her og bildt mig ind
at hun trode på den.
Gregers
.Kan du virkelig
tænke
at Hedvig skulde væ-
ret falsk imod dig!
ret falsk imod dig!
Hjalmar
.Nu kan jeg tænke, hvad det så skal være. Det
er Hedvig, som står ivejen. Det er hende, som
Hun kommer til at stænge solen ude fra hele
mit liv.
er Hedvig, som står ivejen. Det er hende, som
Faksimile
212
Hun kommer til at stænge solen ude fra hele
mit liv.
Gregers
.Hedvig! Er det Hedvig, du mener? Hvorledes
skulde hun kunne stænge for dig?
skulde hun kunne stænge for dig?
Hjalmar
(uden at svare.)
Så usigelig som jeg har elsket det barn. Så u-
sigelig lykkelig, som jeg følte mig hver gang jeg
kom hjem i min fattige stue og hun fløj mig
imøde med sine søde, lidt mysende øjne. Å jeg
troskyldige dåre! Jeg holdt så usigelig af hen-
de; – og så digted og drømte jeg mig ind i den
indbildning, at hun holdt så usigelig af mig
igen.
sigelig lykkelig, som jeg følte mig hver gang jeg
kom hjem i min fattige stue og hun fløj mig
imøde med sine søde, lidt mysende øjne. Å jeg
troskyldige dåre! Jeg holdt så usigelig af hen-
de; – og så digted og drømte jeg mig ind i den
indbildning, at hun holdt så usigelig af mig
igen.
Gregers
.Siger
du
at det bare var en indbildning!
Hjalmar
.Hvor kan jeg vide det? Gina kan jeg jo ikke få
presset noget ud af. Og hun mangler jo desuden
så aldeles sans for den ideale side af forviklinger-
ne. Men for dig føler jeg trang til at åbne mig,
Gregers. Der er denne forfærdelige tvil –; kanske
Hedvig aldrig har holdt rigtig ærligt af mig.
presset noget ud af. Og hun mangler jo desuden
så aldeles sans for den ideale side af forviklinger-
ne. Men for dig føler jeg trang til at åbne mig,
Gregers. Der er denne forfærdelige tvil –; kanske
Hedvig aldrig har holdt rigtig ærligt af mig.
Gregers
.Det kunde du dog muligens få vidnesbyrd om.
(lytter.) Hvad er det? Jeg synes vildanden
skriger.
(lytter.) Hvad er det? Jeg synes vildanden
skriger.
Gregers
.Er han det! (glæde lyser op i ham.) Jeg siger,
du kunde nok få vidnesbyrd om at den stakkers
miskendte Hedvig holder af dig!
du kunde nok få vidnesbyrd om at den stakkers
miskendte Hedvig holder af dig!
Hjalmar
.
Å
hvad vidnesbyrd kan hun gi’ mig! Jeg tør
ikke tro på nogen forsikkring fra den kant.
ikke tro på nogen forsikkring fra den kant.
Gregers
.Hedvig kender visselig ikke til svig.
Hjalmar
.Å, Gregers, det er jo netop det, som ikke er så
sikkert. Hvem ved , hvad Gina og denne fru
Sørby mangen gang kan ha’ siddet her og hvi-
sket og tisket om? Og Hedvig plejer ha’ ører-
ne med sig, hun. Kanske kom gavebrevet ik-
ke så uventet endda. Jeg syntes nok at jeg mær-
ked noget sligt.
sikkert. Hvem ved , hvad Gina og denne fru
Sørby mangen gang kan ha’ siddet her og hvi-
sket og tisket om? Og Hedvig plejer ha’ ører-
ne med sig, hun. Kanske kom gavebrevet ik-
ke så uventet endda. Jeg syntes nok at jeg mær-
ked noget sligt.
Gregers
.Hvad er det dog for en ånd, som er faret i dig!
Hjalmar
.Jeg har fåt øjnene op. Pas du på; – du skal se,
gavebrevet er bare en begyndelse. Fru Sørby
har altid havt så meget tilovers for Hedvig;
og nu har hun jo magt til at gøre for barnet,
hvad det så skal være. De kan ta’ hende fra
mig hvad ˹tid˺ dag og time de lyster.
gavebrevet er bare en begyndelse. Fru Sørby
har altid havt så meget tilovers for Hedvig;
og nu har hun jo magt til at gøre for barnet,
hvad det så skal være. De kan ta’ hende fra
mig hvad ˹tid˺ dag og time de lyster.
Gregers
.Aldrig i verden går Hedvig fra dig.
Faksimile
214
Hjalmar
.Vær du ikke så viss på det. Dersom de står og
vinker efter hende med fulde hænder –? Å, jeg,
som har elsket hende så usigelig! Jeg, som vil-
de sat min højeste lykke i at ta’ hende var-
somt ved hånden og lede hende, som man le-
der et mørkræd barn gennem et stort øde rum!
– Nu føler jeg det så nagende sikkert, – den fat-
tige fotograf oppe i loftslejligheden har aldrig
været noget helt og fuldt for hende. Hun har
bare så listelig sørget for at stå på en god fod
med ham så længe til tiden kom.
vinker efter hende med fulde hænder –? Å, jeg,
som har elsket hende så usigelig! Jeg, som vil-
de sat min højeste lykke i at ta’ hende var-
somt ved hånden og lede hende, som man le-
der et mørkræd barn gennem et stort øde rum!
– Nu føler jeg det så nagende sikkert, – den fat-
tige fotograf oppe i loftslejligheden har aldrig
været noget helt og fuldt for hende. Hun har
bare så listelig sørget for at stå på en god fod
med ham så længe til tiden kom.
Gregers
.Dette her tror du ikke selv, Hjalmar.
Hjalmar
.Det forfærdelige er jo
netop
at jeg ikke
ved
, hvad
jeg skal tro, – at jeg aldrig kan få vide det. Men
kan du da virkelig tvile på, at det må være,
som jeg siger? Hå-hå, du stoler for stærkt på
den ideale fordring, min gode Gregers! Der-
som de andre kom, de, med de bugnende hæn-
der, og råbte til barnet: gå ifra ham; hos os
har du livet ivente –
jeg skal tro, – at jeg aldrig kan få vide det. Men
kan du da virkelig tvile på, at det må være,
som jeg siger? Hå-hå, du stoler for stærkt på
den ideale fordring, min gode Gregers! Der-
som de andre kom, de, med de bugnende hæn-
der, og råbte til barnet: gå ifra ham; hos os
har du livet ivente –
Gregers
.
(hurtigt.)
Ja, hvad da, tror du?
Hjalmar
.Hvis jeg så spurte hende: Hedvig, er du vil-
lig til at gi’ slip på livet for mig? (ler spotsk.)
Jo tak, – du skulde nok få høre, hvad svar
jeg fik!
lig til at gi’ slip på livet for mig? (ler spotsk.)
Faksimile
215
Jo tak, – du skulde nok få høre, hvad svar
jeg fik!
(Et pistolskud høres inde på loftet.)
Gregers
(højt, i glæde.)
Hjalmar!
Hjalmar
.Se så; nu går han på jagt også.
Gina
(kommer ind.)
Uf,
Ekdal,
jeg synes, gamlefar går og dundrer
inde på loftet alene.
inde på loftet alene.
Hjalmar
.Jeg vil se ind –
Gregers
,
(levende, grebet.)
Bi lidt!
Ved
du, hvad det var?
Hjalmar
.Ja visst
ved
jeg det.
Gregers
.Nej, du
ved
ikke.
Men jeg
ved
det. Det var vid-
nesbyrdet!
nesbyrdet!
Hjalmar
.Hvilket vidnesbyrd?
Gregers
.Det var en barnlig offerhandling. Hun har fåt
din far til at skyde vildanden.
din far til at skyde vildanden.
Hjalmar
.Skyde vildanden!
Faksimile
216
Gina
.Nej, tænk –!
Hjalmar
.Hvad skulde det til?
Gregers
.Hun vilde offre til
dig
det bedste hun ejed i ver-
den; for så måtte du da komme til at holde af
hende igen, mente hun.
den; for så måtte du da komme til at holde af
hende igen, mente hun.
Hjalmar
(blødt, bevæget.)
Å, det barn!
Gina
.Ja, hvad hun kan finde på!
Gregers
.Hun vilde bare ha’ din kærlighed igen, Hjalmar;
hun syntes ikke, hun kunde leve den foruden.
hun syntes ikke, hun kunde leve den foruden.
Gina
(kæmper med gråden.)
Der kan du selv se, Ekdal.
Hjalmar
.Gina, hvor er hun henne?
Gina
(snøfter.)
Stakker
, hun sidder vel ude i køkkenet, kan
jeg tro.
jeg tro.
Hjalmar
(går hen, river køkkendøren op og siger:)
Hedvig, – kom! Kom ind til mig! (ser sig om.)
Nej, her er hun ikke.
Nej, her er hun ikke.
Faksimile
56.
217
Gina
.Så er hun i det lille kammerset sit da.
Hjalmar
(udenfor.)
Nej, her er hun heller ikke. (kommer ind.)
Hun må være gåt ud.
Hun må være gåt ud.
Gina
.Ja, du vilde jo ikke vide af hende nogen steds
i huset.
i huset.
Hjalmar
.
Å
gid hun bare snart vilde komme hjem, –
så jeg rigtig kan få sagt hende –. Nu skal
alt bli’ godt, Gregers; for nu tror jeg nok, vi
kan begynde livet om igen.
så jeg rigtig kan få sagt hende –. Nu skal
alt bli’ godt, Gregers; for nu tror jeg nok, vi
kan begynde livet om igen.
Gregers
(stille.)
Jeg vidste det; gennem barnet vilde oprettel-
sen ske.
sen ske.
(Gamle Ekdal kommer i døren til sit værel-
se; han er i fuld uniform og har travlt med
at spænde sabelen om sig.)
se; han er i fuld uniform og har travlt med
at spænde sabelen om sig.)
Hjalmar
(forbauset.)
Far! Er du der!
Gina
.Var det i kammerset far skød?
Ekdal
(harmfuld, nærmer sig.)
Så du går på jagt alene, du, Hjalmar?
Faksimile
218
Hjalmar
(spændt, forvirret.)
Det var altså ikke dig, som skød på loftet?
Ekdal
.Skød jeg? Hm!
Gregers
(råber til Hjalmar.)
Hun har selv skudt
vildanden,
du!
Hjalmar
.Hvad er dette her! (skynder sig til loftsdøren,
river den tilside, ser ind og skriger højt.) Hed-
vig!
river den tilside, ser ind og skriger højt.) Hed-
vig!
Gina
(løber mod døren.)
Jøss’, hvad er det!
Hjalmar
(går ind.)
Hun ligger på gulvet!
Gregers
.Ligger Hedvig!
(ind til Hjalmar.)
Gin{d}a
(samtidigt.)
Hedvig! (ind på loftet.) Nej, nej, nej!
Ekdal
.Hå-hå; går hun også på
skytteri?
(Hjalmar, Gina og Gregers slæber Hedvig ind
i atelieret; i den nedhængende højre hånd hol-
der hun pistolen fastklemt mellem fingrene.)
i atelieret; i den nedhængende højre hånd hol-
der hun pistolen fastklemt mellem fingrene.)
Faksimile
219
Hjalmar
(forstyrret.)
Pistolen er gåt af. Hun har truffet sig selv.
Råb om hjælp! Hjælp!
Råb om hjælp! Hjælp!
Gina
(løber ud på gangen og råber ned:)
Relling! Relling! Doktor Relling; fly’ herop så
fort De kan!
fort De kan!
(Hjalmar og Gregers lægger Hedvig ned på
sofaen.)
sofaen.)
Ekdal
(stille.)
Skogen hævner.
Hjalmar
(på knæ ved hende.)
Nu kommer hun sig snart. Nu kommer hun
sig –; ja, ja, ja.
sig –; ja, ja, ja.
Gina
,
(som er kommen ind igen.)
Hvor har hun truffet sig? Jeg kan ikke se no-
gen tingen –
gen tingen –
(Relling kommer hurtigt, og straks efter ham
Molvik; den sidste er uden vest og halstørklæde,
med åben livkjole.)
Molvik; den sidste er uden vest og halstørklæde,
med åben livkjole.)
Relling
.Hvad er her på færde?
Gina
.De siger, Hedvig har skudt sig.
Relling
.Skudt sig!
(han flytt<...>
rykker bordet til side og begynder
at undersøge hende.)
at undersøge hende.)
Hjalmar
(ligger og ser angstfuldt op på ham.)
Det kan da ikke være farligt? Hvad, Relling?
Hun bløder næsten ikke. Det kan da ikke væ-
re farligt?
Hun bløder næsten ikke. Det kan da ikke væ-
re farligt?
Relling
.Hvorledes gik det til?
Hjalmar
.Å, hvad
ved
jeg –!
Gina
.Hun vilde skyde vildanden.
Relling
.Vildanden?
Hjalmar
.Pistolen må være gåt af.
Relling
.Hm. Ja så.
Ekdal
.Skogen hævner. Men jeg er ikke ræd alligevel.
(går ind på loftet og lukker efter sig.)
Hjalmar
.Nå, Relling, – hvorfor siger du ingen ting?
Relling
.Kuglen er gåt ind i brystet.
Faksimile
57.
221
Hjalmar
.
Ja
men hun kommer sig da!
Relling
.Du ser
vel
at Hedvig ikke lever.
Gina
(brister i gråd.)
Å
barnet, barnet!
Gregers
(hæst.)
På havsens bund –.
Hjalmar
(springer op.)
Jo, jo, hun må leve! Å,
gud
velsigne dig, Rel-
ling, – bare et øjeblik, – bare så længe til jeg
kan få sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af
hende hele tiden!
ling, – bare et øjeblik, – bare så længe til jeg
kan få sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af
hende hele tiden!
Relling
.Hjertet er truffet. Indre forblødning. Hun dø-
de på stedet.
de på stedet.
Hjalmar
.Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! {o}Og
så krøb hun forskræmt ind på loftet og døde
˹i˺ kærlighed for mig. (hulkende.) Aldrig få
gøre det godt igen! Aldrig få sige hende –!
(knytter hænderne og skriger opad:) Å, du der
oppe –! – Hvis du er da! Hvi gjorde du mig dette!
så krøb hun forskræmt ind på loftet og døde
˹i˺ kærlighed for mig. (hulkende.) Aldrig få
gøre det godt igen! Aldrig få sige hende –!
(knytter hænderne og skriger opad:) Å, du der
oppe –! – Hvis du er da! Hvi gjorde du mig dette!
Gina
.Hys, hys, du må ikke anmasse dig så fælt.
Vi havde vel ikke ret til at beholde hende,
kan jeg tro.
Vi havde vel ikke ret til at beholde hende,
kan jeg tro.
Molvik
.Barnet er ikke dødt; det sover.
Relling
.Sludder.
Der ligger hun så stiv og stille.
Relling
(søger at løse pistolen.)
Den sidder så fast, så fast.
Gina
.Nej, nej, Relling, bræk ikke fingrene hendes;
la’ pigstolen m<...> sidde.
la’ pigstolen m<...> sidde.
Hjalmar
.Hun skal få den med sig.
Gina
.Ja, la’ hende det. Men barnet skal ikke ligge og
paradere her ude. Hun skal ind i kammerset
til sig selv, skal hun. Ta’ i med, Ekdal.
paradere her ude. Hun skal ind i kammerset
til sig selv, skal hun. Ta’ i med, Ekdal.
(Hjalmar og {g}Gina tar Hedvig imellem sig.)
Hjalmar
(mens de bærer.)
Å, Gina, Gina, holder du dette ud!
Gina
.Den ene får hjælpe den
anden.
For nu er vi da
halvt om hende, ved jeg.
halvt om hende, ved jeg.
Molvik
(strækker armene ud og mumler:)
Lovet være
herren
; til jord skal du blive; til
jord skal du blive –
jord skal du blive –
Relling
(hvisker.)
Hold kæft, menneske; du er jo fuld.
(Hjalmar og Gina bærer liget ud gennem
køkkendøren. Relling lukker efter dem. Molvik
sniger sig ud på gangen.)
Faksimile
223
køkkendøren. Relling lukker efter dem. Molvik
sniger sig ud på gangen.)
Relling
(går hen til Gregers og siger:)
Aldrig skal nogen binde mig på
næsen
at dette
her var et vådeskud.
her var et vådeskud.
Gregers
,
(som har ståt skrækslagen, i krampagtige ryk-
ninger.)
Ingen kan sige, hvorledes det forfærdelige
gik til.
gik til.
Relling
.Forladningen har svi’d kjolelivet. Hun må
ha’ trykket pistolen lige imod brystet og fy-
ret af.
ha’ trykket pistolen lige imod brystet og fy-
ret af.
Gregers
.Hedvig er ikke død forgæves. Så De, hvor-
ledes sorgen frigjorde det storladne i ham?
ledes sorgen frigjorde det storladne i ham?
Relling
.Storladne blir de fleste, når de står i sorg
ved et lig. Men hvor længe tror De den her-
ligheden varer hos ham?
ved et lig. Men hvor længe tror De den her-
ligheden varer hos ham?
Gregers
.Skulde ikke den vare og vokse for livet!
Relling
.Inden tre fjerdingår er lille Hedvig ikke
andet for ham end et vakkert deklamations-
tema.
andet for ham end et vakkert deklamations-
tema.
Gregers
.Og det tør De sige om Hjalmar Ekdal!
Faksimile
224
Relling
.Vi skal snakkes
ved
når det første græsset er visnet
på hendes grav. Da kan De få høre ham gulpe op
om «det faderhjertet for tidligt frarevne barn»; da skal
De få se ham sylte sig ind i rørelse og i selvbeundring
og i selvmedlidenhed. Pas De på!
på hendes grav. Da kan De få høre ham gulpe op
om «det faderhjertet for tidligt frarevne barn»; da skal
De få se ham sylte sig ind i rørelse og i selvbeundring
og i selvmedlidenhed. Pas De på!
Gregers
.Hvis
De
har ret, og jeg har uret, så er ikke livet
værd at leve.
værd at leve.
Relling
.Å, livet kunde være ganske bra’ alligevel, når vi
bare måtte få være i fred for disse velsignede ryk-
kere, som render os fattigfolk på dørene med den
ideale fordring.
bare måtte få være i fred for disse velsignede ryk-
kere, som render os fattigfolk på dørene med den
ideale fordring.
Gregers
(ser frem for sig.)
I så fald er jeg glad, at min bestemmelse er, hvad
den er.
den er.
Relling
.Med forlov, – hvad er da Deres bestemmelse?
Gregers
(i færd med at gå.)
At være den trettende mand tilbords.
Relling
.
Å
fan’ tro det.
